Invasionen af Polen 1939: Septemberkampagnen og starten på Anden Verdenskrig

Invasionen af Polen 1939: Dybtgående gennemgang af Septemberkampagnen, blitzkrieg, polsk modstand og de afgørende begivenheder, der udløste Anden Verdenskrig i Europa.

Invasionen af Polen i 1939 var en militær offensiv, hvor Nazityskland og to uger senere Sovjetunionen invaderede Polen. Det var starten på Anden Verdenskrig i Europa. Invasionen begyndte den 1. september 1939 og den organiserede modstand sluttede først begyndelsen af oktober samme år (kampene formelt ophørte omkring 6. oktober 1939). Storbritannien og Frankrig til erklærede krig mod Tyskland den 3. september, men deres direkte militære indgriben i septemberkampagnen var begrænset — et forløb der ofte omtales som den falske krig eller "Sitzkrieg". Efter nederlaget blev Polen delt mellem Tyskland og Sovjetunionen i henhold til en hemmelig protokol i den tysk-sovjetiske pagt (Molotov–Ribbentrop-pagten), som blev underskrevet få dage før invasionen.

Baggrund

Den tyske invasion var planlagt som en hurtig, beslutsom kampagne for at rive Polen i stykker før de vestlige magter kunne reagere effektivt. Tysklands strategi byggede på kombinationen af hurtige panserstyrker, motoriseret infanteri og tæt støtte fra flyene — en form for samlet angreb, der senere blev kendt som blitzkrieg. På polsk side var mobiliseringen delvis, udstyret var ofte ældre, og kommunikations- og forsyningskæderne var sårbare. Samtidig indebar den sovjetiske invasion fra øst den 17. september, at Polen blev angrebet fra to fronter.

Septemberkampagnen og vigtige kampe

I de første dage var de tyske overraskelsesangreb overraskende effektive, men polsk modstand var ofte hård og velorganiseret lokalt. I flere tilfælde viste polske enheder evne til både at forpurre tyske mål og påføre dem tab. I slaget ved Mokra den 2. september tvang en polsk pansret brigade et tysk panserangreb til at trække sig tilbage, og i andre møder skaffede polske jagerpiloter og luftværn problemer for Wehrmacht's luftvåben.

Den polske modoffensiv ved Bzura, der begyndte den 9. september, var den største polske operation i kampagnen. Polske styrker opnåede indledende succeser, herunder ødelæggelse af flere tyske enheder og fangenskab af tusindvis af soldater, men manglede den nødvendige luftstøtte og reserver. Da tyske forstærkninger blev sendt til området, blev de polske styrker gradvist fordrevet og blev til sidst slået tilbage.

Warszawa blev omringet og begyndte at blive intensivt bombet i midten af september. Tyskerne nåede forstæderne og indledte et kraftigt bombardement og artilleriild; byen gav dog ikke straks op. Warszawa kapitulerede officielt den 27. september efter uundværlig modstand og alvorlige ødelæggelser. Den sidste større organiserede polske enhed under general Franciszek Kleeberg kæmpede videre i området omkring Kock og overgav sig først den 6. oktober.

Militær taktik, luftkrig og logistik

Den tyske taktik byggede på hurtige, koordinerede angreb med panser- og motoriserede tropper understøttet af luftangreb — især Stuka-divebombere. Det var en af de første gange, den kombination blev afprøvet i stor skala mod et nationalt forsvar, og den viste sig i høj grad effektiv mod statiske forsvarslinjer og svage kommunikationsnet. Det polske luftvåben og de modige piloter ydede bemærkelsesværdig modstand i de første dage, men blev gradvist fortrængt, efterhånden som tysk luftoverlegenhed voksede.

Politisk efterspil og humanitære konsekvenser

Da det blev klart, at Storbritannien og Frankrig til næppe ville kunne komme med afgørende hjælp i kampens afgørende fase — kombineret med den sovjetiske invasion fra øst den 17. september — beordrede den polske ledelse tilbagetrækning af tropper og materiel mod det rumænske grænseområde (det såkaldte rumænske brohoved) med det formål at bevare så meget af hæren som muligt. Mange soldater og officerer evakuerede gennem Rumænien til Frankrig og senere til Storbritannien, hvor polske enheder fortsatte kampen mod Nazityskland. Den polske flåde sejlede overvejende til britiske havne, og polske kryptografer, som havde bidraget stort til at knække den tyske Enigma-maskine, fortsatte deres arbejde i eksil.

Besættelsen førte hurtigt til omfattende undertrykkelse: politiske bortførelser, likvidering af intellektuelle og eliter, og brutale repressalier mod civilbefolkningen — forløbere til de senere, endnu større forbrydelser under krigen. Den sovjetiske besættelse i øst indebar desuden deportationer og forfølgelse af politiske modstandere.

Regering i eksil og videre polsk indsats

Polske politikere dannede en eksilregering i Frankrig og flygtede senere til Storbritannien, hvor den polske stat i eksil fortsatte med at koordinere politisk og militær indsats. Polske soldater kæmpede senere i Frankrig, i kampene om Storbritannien, i Nordafrika, ved Monte Cassino i Italien og på Vestfronten, og bidrog også væsentligt til efterretningstjenester og modstandsbevægelsen hjemme. Polske styrker var et vigtigt supplement til de allierede arme igennem krigen og bidrog med både militære enheder og ekspertise.

Invasionen af Polen viste, hvor hurtig og ødelæggende moderne, koordineret krigsførelse kunne være, og den markerede begyndelsen på en global konflikt, hvis konsekvenser og forbrydelser ville komme til at præge Europa i årene der fulgte.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvilke lande invaderede Polen i 1939?

Spørgsmål: Hvornår fandt invasionen af Polen sted?

Spørgsmål: Hvad var resultatet af invasionen?

Spørgsmål: Hvor effektivt var blitzkrieg mod de polske styrker?

Spørgsmål: Hvordan reagerede Storbritannien og Frankrig på Tysklands invasion af Polen?

Spørgsmål: Hvad skete der under slaget ved Mokra den 2. september?

Spørgsmål: Hvad skete der med størstedelen af den polske flåde efter den tyske invasion?

Søg efter bogstav