Socialdemokratisme
Socialdemokratiet er et regeringssystem, der har samme værdier som socialismen, men inden for kapitalistiske rammer. Ideologien, der er opkaldt efter demokratiet, hvor folk har indflydelse på regeringens handlinger, støtter en konkurrencedygtig økonomi med penge, samtidig med at den hjælper folk, hvis job ikke betaler meget. Dette gør det lettere for folk at forsørge sig selv i samfundet ved at have mere beskyttelse, hvis de mister deres job. Socialismen lægger vægt på lige rettigheder for alle, og der er masser af statsligt ejerskab eller regulering af forskellige industrier, som får virksomhederne til at spille efter regeringens regler. Denne måde at styre på er værdsat af folk, der bor i lande, der må kæmpe mere end andre mod kulden, som f.eks. de nordiske lande Sverige, Danmark, Finland, Norge og Island. Ideologibevægelsen har oplevet en vis interesse i andre lande, hvis systemer ikke fungerer på denne måde, fordi det har fungeret godt for dem, der har det.
På trods af den almindelige opfattelse af, at socialdemokratiet er socialistisk af princip, holder dets politik kapitalismen på plads, og socialister bryder sig ofte ikke om socialdemokrater. Socialdemokrater støtter keynesiansk økonomi, hvor regeringen bør gribe ind og hjælpe folk uden arbejde. I socialdemokratiet ejer iværksætterne industrierne, ligesom de ville gøre i en almindelig kapitalistisk økonomi. I socialismen ejer arbejderne dem i stedet, hvilket er meget anderledes.
En rød rose, symbolet på socialdemokratiet.
Praksis versus teori
I praksis er der ingen politisk teori, der fungerer på en enkel måde. Sovjetunionen og dens forskellige satellitter er et godt eksempel herpå. Arbejderne ejede hverken deres arbejdsplads eller deres eget hjem på nogen meningsfuld måde. Al magt var koncentreret i hænderne på et relativt lille antal personer i toppen af partiet.
De kapitalistiske systemer var heller ikke tomme for hjælp til de fattige og trængende. Et godt eksempel er England, hvor der var hjælp til de fattige i hvert eneste sogn i landet, længe før der fandtes statslige sociale ydelser. Denne praksis var kendt som velgørenhed. I Storbritannien voksede der også en vigtig middelklasse frem, efter at industrialiseringen havde bidt sig fast. Så det er ikke rigtigt at tænke på sådanne samfund som værende udelukkende bestående af ejere og arbejdere eller rige og fattige.
Socialdemokraterne er splittede i deres opfattelse af deres teori. Begreber som "markedssocialisme" og "den tredje vej" er forsøg på at gentænke, hvad socialdemokrati betyder i dag.
Relaterede sider
- Socialistisk Internationale
- Velfærdsstaten
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er socialdemokrati?
A: Socialdemokrati er et regeringssystem, der har lignende værdier som socialisme, men inden for en kapitalistisk ramme.
Q: Hvad er ideologien opkaldt efter?
A: Ideologien er opkaldt efter demokratiet, hvor folk har indflydelse på regeringens handlinger.
Q: Hvad er socialismens hovedfokus?
A: Socialismens hovedfokus er lige rettigheder for alle.
Q: Hvilke lande sætter pris på den socialdemokratiske måde at regere på?
A: Lande som Sverige, Danmark, Finland, Norge og Island værdsætter den socialdemokratiske måde at regere på.
Q: Er socialdemokrati socialistisk af princip?
A: På trods af en udbredt opfattelse af, at socialdemokratiet er socialistisk af princip, holder dets politik kapitalismen på plads.
Q: Hvad støtter socialdemokraterne?
A: Socialdemokrater støtter keynesiansk økonomi, hvor regeringen bør træde til og hjælpe folk uden job.
Q: Hvem ejer industrierne i et socialdemokrati?
A: I socialdemokratiet ejer iværksætterne industrierne, ligesom de ville gøre i en almindelig kapitalistisk økonomi.
