Hominiderne er medlemmer af den biologiske familie Hominidae (de store aber). Familien omfatter i dag fire slægter: mennesker (Homo), chimpanser (slægten Pan), gorillaer og orangutanger. Udtrykket "store menneskeaber" bruges ofte i daglig tale og dækker over både mennesker og de ikke-menneskelige medlemmer af Hominidae; i nogle sammenhænge udelukkes mennesker, i andre inkluderes de. Homo sapiens er uden tvivl en hominid, som det bekræftes af alle moderne opslagsværker.
Udseende og biologiske kendetegn
Hominider er primater uden hale med en generelt robust kropsbygning og forholdsvis veludviklede underarme. Hanner er ofte større end hunner (seksuel dimorfisme), og kropsstørrelse spænder bredt mellem arterne: mindre chimpanser kan veje fra ca. 40–70 kg, orangutang-hanner fra ca. 50–100+ kg, mens store gorillamasker (silverbacks) kan nå 160–270 kg; mennesker ligger typisk i et lavere og mere varieret vægtinterval afhængigt af befolkning og livsstil. Mange hominider har modsatrettede tommelfingre, der gør et præcist greb muligt; undtaget er menneskets storetå, som ikke længere er modsatrettet. Alle fingre har flade negle i stedet for kløer.
Nuværende slægter og arter
Den moderne familie Hominidae rummer fire nulevende slægter: Homo, Pan (chimpanser og bonobo), Gorilla og Pongo (orangutanger). Når man tæller nulevende arter i disse slægter, får man otte arter i alt: Homo sapiens, to arter i Pan (chimpanser og bonobo), to arter i Gorilla (vestlige og østlige gorillaer) og tre nu anerkendte arter af Pongo (bl.a. Sumatra- og Borneo-arterne samt den mere nyligt adskilte tapanuli-orangutang). De ikke-menneskelige hominider lever primært i tropiske regnskove i Afrika samt på øerne Sumatra og Borneo.
Fossile hominider og evolution
Hvis man medregner fossile former, er familien langt større. Fossiler, herunder Australopithecinerne og slægten Homo, regnes som hominider i bred forstand. De ældste fossile rester, som kan knyttes til hominider eller til nære slægtninge, stammer fra Miocæn-perioden (for omkring 23–5 millioner år siden). Fossiler er fundet i Asien, Europa og i Afrika, og disse fund viser en større tidligere udbredelse og en mere kompleks evolutionær historie end det nulevende udvalg antyder.
Neandertalerne (en særskilt Homo-art) beboede Europa og Vestasien i lang tid — mindst flere hundrede tusinde år — før og sideløbende med moderne mennesker. Homo sapiens menes at være opstået i Afrika for omkring 300.000 år siden og spredte sig senere til andre kontinenter; møder mellem arter, herunder indslag af genetisk udveksling, fandt sted mellem nogle grupper (f.eks. mellem neandertalere og forfædre til nutidige ikke-afrikanske befolkninger). I Asien fandtes også store uddøde menneskeaber som Gigantopithecus, en meget stor orangutanglignende form kendt fra fossiler der viser, at store hominider engang levede i dele af Asien i Pleistocæn.
Adfærd, intelligens og sociale forhold
Store menneskeaber udviser høj intelligens i dyrefaunaen: brug af redskaber (især hos chimpanser og også observeret hos orangutanger), komplekse sociale strukturer, lang opvækstsperiode for ungerne og mulighed for kulturlignende adfærd (overførsel af viden mellem generationer). Social struktur varierer mellem arter: gorillaer har ofte haremslignende grupper med én dominerende han, chimpanser lever i større, fleksible grupper med komplekse sociale netværk, mens orangutanger er mere enkeltlevende, især de voksne hanner. Mennesker skiller sig ud ved fuldstændig obligatorisk to-ben gang (bipedalisme), langt mere avanceret sprog og højt udviklet teknologi.
Udbredelse, levesteder og bevarelse
De nuværende ikke-menneskelige hominiders udbredelse er primært begrænset til tropiske skove i Afrika og Sydøstasien. Mange arter og bestande er truede eller kritisk truede som følge af menneskelig aktivitet: skovrydning (fx til landbrug og palmeolie), jagt (bushmeat), handel med vilde dyr, habitatfragmentering og sygdomme. Flere arter af gorillaer, chimpanser, bonoboer og orangutanger er klassificeret som truede af internationale organisationer, mens Homo sapiens naturligvis har status som "least concern" globalt.
Bevaringsindsatser omfatter beskyttede naturområder, nationale og internationale regler (fx CITES), anti-jagt initiativer, genoplivning af levesteder og lokale samt internationale programmer for oplysning og økonomisk støtte til at reducere pres på habitater.
Afsluttende bemærkninger
Familien Hominidae dækker både vores egen art og flere nære, intelligente slægtninge. Fossiler viser, at hominider havde en større geografisk udbredelse og større artsmæssig variation i fortiden, og nutidens arter står i dag over for betydelige bevarelsesudfordringer. Forskning i anatomi, genetik og fossiler fortsætter med at kaste lys over hominidernes evolutionære historie og relationer.
