Arrest
En anholdelse er, når en persons frihed fjernes ved at tage vedkommende i forvaring (varetægtsfængsling). Dette sker normalt efter en efterforskning af en forbrydelse eller for at forhindre, at en forbrydelse finder sted. Udtrykket stammer fra anglo-normannisk. Det er beslægtet med det franske ord arrêt, som betyder "standse".
Politiet og nogle andre organisationer har lov til at anholde folk. Nogle steder kan almindelige mennesker anholde andre (en "borgerarrestation"). I England og Wales kan man f.eks. foretage en borgeranholdelse af en person, der har begået en alvorlig forbrydelse, selv om der er regler for, hvornår og hvordan det kan ske.
Hvor ordet kommer fra
Ordet "arrest" stammer fra engelsk-normandisk. Det er taget fra det franske ord arrêt. Arrêt betyder "at standse eller blive". Der findes mange slangudtryk for at blive anholdt i forskellige lande. I britisk slang bruges udtrykket "nicked" ofte til at betyde "arresteret", og "nick" kan også betyde en politistation. I USA og Frankrig bruges undertiden "collared". Udtrykket "lifted" bruges også.
Sådan foregår en anholdelse
USA
Når der er god grund til at tro, at en person har begået en alvorlig forbrydelse, lægger politiet normalt håndjern på den anholdte person. Personen bliver ført til en politistation eller et fængsel. Der kan den pågældende blive løsladt mod kaution eller få oplæst sigtelsen og blive spurgt, hvordan han eller hun vil argumentere. Dette kaldes en retsforhandling.
Indien
Ifølge indisk lov behøver anholdelser ikke at være formelle. Anholdelsen kan foretages af en almindelig borger, en politibetjent eller en dommer. Politimanden skal fortælle den anholdte, hvad vedkommende har gjort forkert, og at vedkommende kan løslades mod kaution, hvis forbrydelsen tillader kaution.
Advarsler
USA
En Miranda-advarsel er kun nødvendig, når en person, der allerede er blevet anholdt, bliver afhørt. Denne advarsel fortæller den anholdte person, at han/hun kan tie, at han/hun kan have en advokat med sig, og advarer ham/hende om, at alt, hvad han/hun siger, kan bruges imod ham/hende. Politiet skal også fortælle den person, der er blevet anholdt, om hans eller hendes Miranda-rettigheder.
Det Forenede Kongerige
I Det Forenede Kongerige skal en person have besked om, at han eller hun er anholdt. De skal også på et enkelt sprog, som de kan forstå, få oplyst grundene til deres anholdelse. En person skal "advares", når han/hun anholdes, medmindre dette ikke kan lade sig gøre, f.eks. hvis den anholdte er voldelig eller beruset. Den advarsel, der gives i England og Wales, er:
Du behøver ikke at sige noget, men det kan skade dit forsvar, hvis du ikke nævner noget, som du senere vil påberåbe dig i retten, når du bliver udspurgt. Alt, hvad du siger, kan anvendes som bevismateriale.
Det er ikke nødvendigt med den nøjagtige ordlyd, så længe de samme oplysninger gives.
Relaterede sider
- Husarrest
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en anholdelse?
A: En anholdelse er, når en person fratages sin frihed ved at blive fængslet (varetægtsfængslet), som regel efter en efterforskning af en forbrydelse eller for at forhindre en forbrydelse i at finde sted.
Q: Hvad er oprindelsen til begrebet anholdelse?
A: Udtrykket arrest kommer fra anglo-normannisk og er beslægtet med det franske ord arrêt, som betyder "stop".
Q: Hvem har lov til at anholde folk?
A: Politiet og nogle andre organisationer har lov til at anholde folk.
Q: Hvad er en borgeranholdelse?
A: En borgerarrest er, når normale mennesker kan arrestere andre.
Q: Hvor kan man foretage en borgeranholdelse i England og Wales?
A: I England og Wales kan en borgeranholdelse foretages på en person, der har begået en alvorlig forbrydelse.
Q: Er der regler for en borgeranholdelse i England og Wales?
A: Ja, der er regler for, hvornår og hvordan en borgeranholdelse kan foretages i England og Wales.
Q: Hvornår er en borgeranholdelse tilladt i England og Wales?
A: En borgeranholdelse er tilladt i England og Wales, når den person, der bliver anholdt, har begået en alvorlig forbrydelse, og borgeren er sikker på, at han/hun har beviser til at understøtte sin overbevisning om, at personen har begået forbrydelsen.
