Nürnberglovene: Nazistiske racelove mod jøder og minoriteter (1935–1945)
Historisk gennemgang af Nürnberglovene (1935–1945): nazistiske racelove, der fratok jøder og minoriteter statsborgerskab, rettigheder og forfulgte dem systematisk.
Nürnberglovene blev vedtaget af det nazistiske Tyskland den 15. september 1935 og var gældende indtil rigets fald i 1945. Lovene er opkaldt efter byen Nürnberg, hvor de blev offentliggjort, og de formaliserede i lovtekst den racistiske og antisemitiske politik, som nazisterne allerede før 1935 havde praktiseret. Lovene udgjorde et centralt skridt i statens systematiske forfølgelse af jøder og andre grupper.
Hvad lovene indeholdt
De vigtigste bestemmelser, som almindeligvis omtales som Nürnberg-lovene, var:
- Gesetz zum Schutze des deutschen Blutes und der deutschen Ehre (ofte kaldet Blutschutzgesetz, lov om beskyttelse af tysk blod og ære). Denne lov forbød ægteskab og seksuelle relationer mellem jøder og "personer af tysk eller beslægtet blod". Forhold, der allerede fandtes, kunne blive ophævet, og der var strafbestemmelser med fængsel eller bøder, navnlig for mænd. Loven forbød desuden jøder at vise det nationale flag, mens den tillod dem at vise jødiske symboler i visse sammenhænge. Loven var et udtryk for, at staten nu indskrev raceteorien i civilretten.
- Lov om rigsborgerskab (Reichsbürgergesetz). Ifølge denne lov kunne kun personer af "tysk eller nær beslægtet blod" være Reichsbürger (rigsborgere) med fulde borgerrettigheder; andre, herunder jøder, blev frataget fuldt statsborgerskab og dermed en række politiske og civile rettigheder. Det betød blandt andet, at mange jøder blev fjernet fra embeder og offentlig ansættelse, mistede stemmeret og udelukkedes fra militærtjeneste samt fra en række erhverv og professioner.
- Reichsflaggengesetz. Strengt taget er denne flaglov ikke en af Nürnberg-lovene i substantiel forstand, men den blev offentliggjort samtidig. Den fastsatte hagekorset som det officielle nationalsymbol og integrerede nazistisk ideologi i statens symbolsprog.
Definition af "jøde" og udvidelser
Et centralt element var, at jødisk status blev fastlagt ud fra afstamning og ikke (kun) ud fra religiøs tilhørsforhold. I et tillæg og i gennemførelsesbestemmelser fra 14. november 1935 fastsatte myndighederne regler for, hvordan man skulle afgøre, hvem der var "jøde", og indførte kategorier for personer af såkaldt blandet afstamning (de såkaldte "Mischlinge"). Disse regler betød, at personer med én eller flere jødiske bedsteforældre kunne blive klassificeret som jødiske uanset deres egen tro eller selvopfattelse.
Den 14. november 1935 blev forbuddet mod ægteskab og seksuelle relationer udvidet, så det også omfattede romaer (sigøjnere), sorte og deres afkom — formuleret af nazistisk lovgivning som grupper, der ikke måtte indgå ægteskab eller have seksuelle forbindelser med "personer af tysk eller tysk beslægtet blod".
Praktiske konsekvenser og retsvirkninger
Nürnberglovene fik omfattende konsekvenser i hverdagen:
- Personer klassificeret som jøder mistede adgang til offentlige embeder, universiteter, mange erhverv og sociale institutioner.
- Borgerskabsrettigheder, stemmeret og politiske rettigheder blev frataget.
- Ægteskaber mellem jøder og ikke-jøder blev forbudt og i mange tilfælde erklæret ugyldige. Børn fra sådanne forbindelser blev også stillet over for særlige restriktioner og stigmatisering.
- Lovene gav den juridiske ramme for efterfølgende diskriminerende foranstaltninger: udstødning fra økonomisk aktivitet, ekspropriation, tvangssteriliseringer (under andre nazilove), voldelige overgreb, deportationer og til sidst omfattende masseudryddelse under Holocaust.
Håndhævelse, reaktion og efterspil
Håndhævelsen skete både gennem civile myndigheder, politi og andre statslige institutioner. Lovene legitimerede og intensiverede antisemitisk politik, og internationale reaktioner var i starten begrænsede; efterhånden blev omfanget af nazisternes racemæssige forfølgelse dog mere tydeligt for omverdenen. Nürnberg-love og deres praktiske anvendelse banede vejen for begivenheder som Kristallnacht i november 1938, forfølgelse, deportationer og folkemordet på de europæiske jøder.
Efter Nazitysklands nederlag i 1945 ophørte Nürnberg-lovene de facto; de nazistiske racelove blev afskaffet som led i den allierede besættelse og efterfølgende retsopgør og afnazificeringsprogrammer.
Historisk betydning
Nürnberglovene er et skræmmende eksempel på, hvordan racistisk ideologi kan blive omsat til lovgivning, der fratager mennesker deres rettigheder og menneskelighed. De står som et centralt led i nazisternes opbygning af en statsstruktur, der gjorde systematisk forfølgelse og folkemord mulig. Studiet af lovene bruges i dag som case for at forstå, hvordan juridiske institutioner kan misbruges til undertrykkelse, og som advarsel mod racisme og diskrimination.
Denne illustration forklarer Blutschutzgesetz: Generelt står de lyse symboler (eller korset) for tyskblodige, de mørke symboler for jøder. Generelt: Hvis begge personer er tyskblodige, er der ingen begrænsninger; hvis en af dem er kvartjøde (Mischling 2. Grades), er der heller ingen problemer; halvjøder skal have en særlig tilladelse til at gifte sig med personer af tysk blod (der blev faktisk ikke givet sådanne tilladelser); personer, der er mere end halvjøder, må ikke gifte sig med (eller have sex med) tyskblodige personer.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Nürnberg-lovene?
A: Nürnberglovene er tre love, der blev vedtaget i Tyskland i 1935, og som var gyldige indtil 1945.
Q: Hvorfor hedder de Nürnberg-lovene?
A: De er opkaldt efter byen Nürnberg, hvor den lovgivende forsamling mødtes.
Q: Hvad gjorde Gesetz zum Schutze des deutschen Blutes und der deutschen Ehre ulovligt?
A: Den gjorde det ulovligt for jøder at gifte sig med tyskere og for tyskere og jøder at have seksuelle relationer.
Q: Hvad var konsekvenserne for at overtræde loven mod ægteskab?
A: Fængsel for begge køn, der overtrådte den.
Q: Hvad var konsekvenserne for mænd, der ikke adlød loven mod seksuelle forhold?
A: Lange fængselsstraffe.
Q: Hvad stod der i loven om rigsborgerskab?
A: Kun folk af tysk eller nært beslægtet blod kunne blive statsborgere - med andre ord: Jøder (og nogle andre) kunne ikke.
Q: Hvem var det forbudt at indgå ægteskab eller have seksuelle forhold med "personer af tysk eller tysk beslægtet blod"?
A: Romaer (sigøjnere), sorte eller nogen af deres afkom.
Søge