Nazi-Tyskland

Historie

Nazisterne kom til magten i 1933 og gjorde deres magt absolut med en "bemyndigelseslov" og en folkeafstemning. De centraliserede Tyskland og erstattede det lokale selvstyre. De udvidede deres egen "Schutzstaffel" og gav den kontrol over det lokale politi, og de startede "Gestapo" for at finde og tilintetgøre politiske fjender. De forbød straks jøder fra vigtige job og begrænsede dem snart på andre måder. Efter nogle få år opbyggede de de væbnede styrker langt ud over Versailles-traktatens grænser.

Anden verdenskrig: 1939-1945

Den 1. september 1939 angreb de tyske styrker Polen, hvilket indledte Anden Verdenskrig. Med over en million soldater indtog Hitlers hær nemt Polen og mistede omkring 59.000 soldater. deres land blev også angrebet af Sovjetunionen fra øst. Polen mistede over 900.000 soldater.

Den 12. oktober 1939 sendte Hitler et brev til Storbritannien med et løfte om fred. Briterne fortsatte krigen.

Hitler erobrede Frankrig i slaget om Frankrig. Derefter sendte han Luftwaffe til at angribe England. Winston Churchill, der nu var premierminister i Det Forenede Kongerige, overgav sig ikke. Slaget om England varede fra juli til oktober 1940. Da det mislykkedes, beordrede Hitler massebombardementer af London. Det mislykkedes også, og Hitler besluttede sig for at vende sig mod øst for sin racekrig for at udrydde slaverne og jøderne. Dette gav Storbritannien tid til at genvinde magten.

I 1941 beordrede Hitler "Operation Barbarossa". Den varede fra den 22. juni 1941 til den 5. december 1941. Joseph Stalin, lederen af Sovjetunionen, havde svækket sin hær med sine store udrensninger, som havde dræbt mange russiske officerer før krigen.

Under Operation Barbarossa døde langt flere sovjetiske soldater end tyske soldater. Ved Stalingrad døde der dog omkring en million soldater på begge sider. Mens Sovjetunionen kunne erstatte sine tab, kunne Tyskland ikke.

Efter Stalingrad mistede tyskerne deres momentum. Sovjetunionen lærte af de lange kampagner, kæmpede bedre og fik mange nye våben fra meget effektive fabrikker. USA, Storbritannien, Frankrig og Sovjetunionen kæmpede sammen og pressede på mod den mindre tyske hær. I maj 1945 indtog de Berlin og vandt krigen.

Mange mennesker fra alle sider af krigen døde i kampene i Europa, herunder:

• Omkring en million tyske soldater.
• Omkring en million franske, britiske og amerikanske soldater.

Mens han kæmpede i Sovjetunionen:

• Omkring 5 millioner tyske soldater og soldater fra andre fascistiske lande døde.
• Omkring 7 millioner sovjetiske soldater døde i kampen mod dem.
• Omkring 2 millioner sovjetiske soldater døde i nazisternes koncentrationslejre og krigsfangelejre af sult, sygdom, frysning og henrettelser.
• Omkring 10 til 15 millioner civile sovjetiske borgere døde som følge af hungersnød, henrettelser og Holocaust.

Efter at de allierede havde overtaget Tyskland, oprettede Sovjetunionen den tyske demokratiske republik. Det var en socialistisk stat, der fulgte kommunismen. Det Forenede Kongerige, USA og Frankrig oprettede Forbundsrepublikken Tyskland i vest. Det var et demokratisk land.

Kristne

Da nazisterne overtog Tyskland, var de fleste mennesker i landet kristne. Nazisterne ønskede at ændre den måde, folk tænkte på, og de kunne ikke lide de kristne kirker. De holdt nøje øje med præsterne og arresterede eller straffede dem ofte. I 1940 blev præster fra hele det nazistiske imperium spærret inde sammen i Dachau-koncentrationslejren.

Nazistiske ledere som Martin Bormann, Joseph Goebbels, Heinrich Himmler og AlfredRosenberg, støttet af Hitler, ønskede i sidste ende at ødelægge kristendommen. Himmler og Rosenberg havde nogle hedenske idéer. Andre, som Bormann, var ateister. Hitler selv hadede kristendommen, men han vidste, at den var vigtig i tysk politik og kultur. På grund af dette sagde han normalt, at han ville vente til efter krigen med at slippe af med kirkerne.

De kristne kirker blev behandlet dårligt af nazisterne, men mindre religiøse grupper som jøderne og Jehovas Vidner blev behandlet langt værre. Nazisterne forsøgte at dræbe alle jøder i Europa. De sendte folk fra andre religioner, som Jehovas Vidner, i koncentrationslejre og dødslejre. Nazisternes kampagne mod kirkerne blev kaldt Kirchenkampf.

Nazisterne forsøgte at overtage de protestantiske kirker i Tyskland ved at samle dem i en nazi-venlig nationalrigskirke. Nogle protestanter støttede ideen. Men da nazisterne forsøgte at ændre Bibelen til at sige, at Jesus ikke var jøde, startede en gruppe præster den Bekendende Kirke. Den Bekendende Kirke støttede ikke nazisternes ideer om at kontrollere religionen eller ændre Bibelen. Nazisterne gjorde kirken ulovlig og arresterede hundredvis af dens præster.

Hitler kunne ikke lide den katolske kirke og var bekymret for dens indflydelse på tysk politik. I 1933 underskrev hans nye regering en traktat (rigskonkordatet) med Vatikanet. Traktaten lovede at lade katolikkerne kontrollere deres egen kirke, men sagde, at præsterne ikke måtte lave politik. Hitler lukkede imidlertid derefter alle katolske organisationer, der ikke var kirker - som f.eks. katolske politiske partier, grupper for unge, fagforeninger og aviser - ned. Han myrdede nogle af lederne af disse grupper og lukkede til sidst alle katolske skoler. Derefter begyndte nazisterne at angribe præster og nonner og arresterede mange af dem. Pave Pius XI protesterede kraftigt i Mit brennender Sorge (en pavelig encyklika fra 1937), hvori han sagde, at nazistiske idéer som racisme var dårlige, og at nazisterne forfulgte kirken.

Mange tyskere var vrede over, at regeringen blandede sig i deres kirker, men andre var ligeglade med det. Nogle få forsøgte at forhindre regeringen i at dræbe religiøse minoriteter som f.eks. jøder. Kirkeledere forsøgte at forhindre nazisterne i at blande sig i deres religion. Fordi de bevarede en vis uafhængighed fra staten, kunne de offentligt være uenige med nogle af regeringens politikker. For eksempel protesterede den katolske biskop August von Galen og den protestantiske biskop Theophil Wurm mod nazisternes program med at dræbe handicappede og syge mennesker. Nogle religiøse ledere, som Martin Niemöller, talte for menneskerettighederne i Tyskland. Flere præster og præster blev henrettet for at have hjulpet med komplottet i 1944 om at vælte Hitler, bl.a. pastor Dietrich Bonhoeffer og pater Alfred Delp SJ.

Relaterede sider

• Adolf Hitler
• Anden Verdenskrig
• Holocaust
• Holocaust-ofrene