Schutzstaffel (audio speaker icon Schutzstaffel (SS) eller bedre kendt som SS var en stor sikkerheds- og militærorganisation kontrolleret af det nationalsocialistiske tyske arbejderparti (Nazistpartiet) i Tyskland. "SS" blev nogle gange skrevet på rune somRunic 'SS' , og dette symbol blev sat på SS-flaget og -insignierne. Den blev dannet i 1925 i Weimar-Tyskland eller bedre kendt som Weimarrepublikken . I 1934 blev SS magtfuldt efter henrettelsen af lederen af Sturmabteilung (SA)-lederen Ernst Röhm i De lange knivs nat .

SS spillede en stor rolle i Holocaust. De styrede f.eks. de nazistiske koncentrationslejre og dødslejre, hvor de dræbte millioner af mennesker. Efter Anden Verdenskrig fastslog dommerne ved Nürnberg-processerne, at SS var en ulovlig kriminel organisation. Dommerne sagde også, at SS var den organisation, der havde gjort det meste af Holocaust.

Organisation og interne enheder

SS var ikke én ensartet enhed, men bestod af flere hovedafdelinger med forskellige opgaver:

  • Allgemeine-SS – den "almindelige" SS, som administrerede partiorganisationer, overvågning og ideologisk oplæring.
  • Waffen-SS – de væbnede SS-enheder, som kæmpede på fronten som en parallel hær til Wehrmacht og voksede til at omfatte adskillige divisioner.
  • SS-Totenkopfverbände (Dødshoved-enheder) – disse var ansvarlige for drift og bevogtning af koncentrations- og udryddelseslejre.
  • Sicherheitsdienst (SD) – SS’ efterretnings- og sikkerhedstjeneste, som indsamlede information og forfulgte modstandere.
  • Einsatzgruppen – mobile dødspatruljer tilknyttet eller samarbejdende med SS, der gennemførte masseskydninger i besatte områder.

Lederskab og ideologi

SS blev hurtigt knyttet til Heinrich Himmler, som udviklede organisationen fra en lille vagtenhed til en central magtfaktor i nazistaten. Himmler og SS fremmede en ekstrem raceteorisk ideologi med fokus på »ariskhed«, antisemitisme og undertrykkelse af politiske modstandere. SS førte også kontrol med politistyrker og dele af det tyske statsapparat, hvilket gav dem stor magt både i og uden for krigsområderne.

Roller under Anden Verdenskrig

Under krigen deltog SS i et bredt spektrum af operationer, både militære og politiske. Udover fronttjeneste for Waffen-SS omfattede SS’s rolle:

  • Gennemførelse af den nazistiske racepolitik, især forfølgelse og udryddelse af jøder, romaer, politiske modstandere og andre grupper.
  • Ledelse og administration af koncentrations- og dødslejre, herunder logistik og deportationer.
  • Efterretningsvirksomhed og sikkerhed, intern undertrykkelse i besatte områder samt jagt på modstandsfolk.
  • Direkte deltagelse i massemord gennem Einsatzgruppen i Øst-Europa.

SS og Holocaust

SS var central i planlægningen og gennemførelsen af Holocaust. Organisationen stod for drift af lejre, underretning om»endelig løsning«, deportation af ofre og selve drabene i store skala. Kombinationen af politisk ideologi, administrativ kontrol og militær magt gjorde SS i praksis til den fremmeste aktør i nazisternes udryddelsespolitik.

Efter krigen: Nürnberg og juridiske konsekvenser

Efter krigens afslutning blev SS bedømt som en ulovlig og kriminel organisation ved Nürnberg-processerne, fordi dens medlemmer som gruppe havde begået forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og andre alvorlige overgreb. Mange SS-ledere blev dømt ved internationale og nationale tribunalser, og enkeltmedlemmer blev også retsforfulgt. Samtidig undslap nogle højtstående medlemmer og enkelte enkelttilfælde førte til senere eftersøgninger og retssager i efterkrigstiden.

Betydning og eftermæle

SS efterlod sig et dybtgående spor i Europas historie: den systematiske udryddelse af millioner, omfattende krænkelser af menneskerettigheder og en effektiv organiseret maskine til statsterror. I dag er SS symbol på statslig terrorisme og racemotiverede forbrydelser, og studiet af organisationen er centralt for forståelsen af totalitære systemer og menneskerettighedskrænkelser.

Ved krigens slutning bestod SS af flere hundrede tusinde medlemmer, fordelt på civile, administrative og militære funktioner. Mange overlevende ofre, efterforskere og historikere arbejder fortsat med at dokumentere forbrydelserne og sørge for retfærdighed og erindring.