Frimureri – Hvad er frimurerne? Historie, principper og organisation
Opdag frimureriets historie, principper og organisation: broderskab, ritualer, velgørenhed og hemmeligheder bag loger og Grand Lodges.
Frimureriet er en organisation af mennesker, der tror på broderskab og på at hjælpe andre. Dens medlemmer kaldes ofte "frimurere" (på engelsk: "Ancient Free and Accepted Masons" eller blot "Masons"). Frimurere støtter hinanden i svære tider, men arbejder også sammen om velgørende projekter og personlig udvikling. Frimureri findes over hele verden i forskellige former og traditoner; samlet set er der flere millioner medlemmer globalt.
De lokale enheder kaldes "loger". På stats- eller nationalt plan findes der "Grand Lodges" eller stormloge, som ofte fungerer som vedtægtsmæssige myndigheder i deres område. Disse stormloger er typisk uafhængige af hinanden. Det, der ofte omtales som "almindeligt" eller "regular" frimureri, er historisk og i praksis kun for mænd, men der findes også loger med både mænd og kvinder samt loger kun for kvinder. Disse anerkendes ikke altid af de traditionelle grupper. Fælles for de fleste loger er troen på tre grundprincipper: broderlig kærlighed, lindring (velgørenhed) og sandhed.
Historisk oprindelse
Ordet murer betyder en bygningsarbejder, der arbejder med sten. Frimureriet har rødder i stenhuggernes laug (gilder) i middelalderen, hvor disse håndværkere byggede store bygninger som katedraler og andre markante værker. Disse stenhuggere — også kaldet stenhuggere — var ofte "frie" i den forstand, at de ikke var livegne eller bundet til én herre; de flyttede mellem byggepladser og delte teknisk viden inden for deres laug. For at beskytte håndværkshemmeligheder udviklede de særlige tegn, håndtryk og kodeord, som senere er blevet en del af frimureriets ritualer.
I løbet af 1600-tallet begyndte laugene at optage ikke-håndværkere, og frimureriet udviklede sig fra et fagligt laug til en bredere selskabelig og filantropisk organisation. Den første moderne stormloge, Grand Lodge of England, blev stiftet i 1717 og voksede siden til at blive en afgørende institution i engelsk frimureri; i 1813 fusionerede den med en rival og dannede United Grand Lodge of England.
Organisation og grader
Frimureriet er organiseret i loger. Hver loge har et sæt ledere (fx "Master" eller "Worshipful Master") og følger regler fastsat af den tilsvarende stormloge. De mest almindelige grader i det traditionelle frimureri er:
- Entered Apprentice (lærling) — første grad, indslusning til logen.
- Fellow Craft (svend) — mellemgrad med fokus på læring og færdigheder.
- Master Mason (mester) — fuld medlemskab og adgang til de centrale ritualer.
Derudover findes der en række yderligere systemer og ordener (fx Skotsk Ritus, York Ritus), som tilbyder supplerende grader og ceremonier. Stormloger bestemmer normalt, hvilke ritualer og krav der gælder i deres jurisdiktion.
Principper, ritualer og symboler
Frimureriet beskriver sig selv som et moralsk og etisk system, der bruger symboler og allegorier fra byggefaget for at undervise om karakter, ansvar og menneskelige relationer. Almindelige symboler inkluderer vinkelhager og passer, som symboliserer moral og balance, samt andre ældgamle værktøjer.
Ritualerne omfatter ceremonier for optagelse og forfremmelse gennem graderne. Mange loger kræver, at medlemmer tror på en Højere Magt (ofte udtrykt som "Troen på en Almægtig Skaber"), men frimureriet er ikke en religion og siger sig ikke at erstatte personlig tro. Der er også traditioner om fortrolighed: visse tegn, håndtryk og ord betragtes som hemmelige og bruges til gensidig genkendelse mellem medlemmer.
Velgørenhed og samfundsarbejde
En væsentlig del af frimureriet er velgørenhed. Loger og stormloger støtter ofte lokale og nationale velgørende projekter, såsom pleje for ældre, støtte til hospitaler, uddannelsesfonde og hjælp til trængende familier. Mange loger driver eller støtter institutioner som skoler og plejehjem; historisk er der f.eks. eksempler på støtte til skoler og forældreløse børn samt specielle faciliteter som Royal Masonic Hospital til gamle medlemmer og deres familier.
Der findes også ungdomsorganisationer og affiliate ordener (fx DeMolay for unge mænd, Rainbow og Job’s Daughters for unge kvinder) som arbejder med opdragelse, ansvar og fællesskab.
Medlemskab — hvordan bliver man medlem?
Kravene varierer efter jurisdiktion, men typisk skal en ansøger:
- være et voksent menneske (aldersgrænse afhænger af land og loge),
- have et godt omdømme,
- tro på en Højere Magt i de fleste traditionelle loger,
- blive indstillet eller anbefalet af et eksisterende medlem,
- gennemgå en optagelsesceremoni og bestå eventuelle interviews eller baggrundstjek.
Frimureri er ofte åbent for mænd i det traditionelle system, mens kvindelige eller blandede loger har egne optagelsesformer.
Kontroverser og kritik
Frimureriet har gennem historien mødt modstand og mistænkeliggørelse. I USA opstod Anti-Masonic Party (1827–34) som en politisk reaktion mod frimureriet. Religiøse myndigheder, især dele af katolske kirke, har i perioder taget afstand fra frimureri; den katolske kirke har fx udstedt påbud imod medlemsskab for katolikker i en række historiske perioder, selvom frimureri ikke nødvendigvis har udelukket enkelte katolikker socialt.
Politiske regimer har også forbudt eller forfulgt frimurere; Nazi-Tyskland og flere kommunistiske stater i det 20. århundrede forbød frimureriet, fordi organisationen blev opfattet som mistænkelig eller imod statens interesser.
Frimureriet er også genstand for mange konspirationsteorier og myter — fra overdrevne anklager om hemmelige verdensomspændende planer til påstande om politisk kontrol. Mange frimurerorganisationer bestrider disse påstande og fremhæver i stedet deres åbne, velgørende arbejde og personlige dannelse.
Afsluttende bemærkninger
Frimureriet er komplekst og varierer meget fra land til land og loge til loge. For nogle er det primært et socialt fællesskab og et netværk; for andre et system til personlig og moralsk udvikling; for andre igen et forum for filantropi. Om man ser det som en hemmelighedsfuld orden eller en almindelig forening, afhænger ofte af perspektiv og den konkrete loge. I praksis arbejder mange loger synligt med velgørenhed og lokal støtte, samtidig med at de opretholder traditionelle ritualer og symbolik.
En frimurersal i Alabama
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er frimureri?
A: Frimureri er en organisation af mennesker, der tror på broderskab og på at hjælpe andre. Dens medlemmer er kendt som "frimurere" (i sin helhed: "Ancient Free and Accepted Masons" eller blot "Masons"). De arbejder for velgørende organisationer, som f.eks. driver skoler for forældreløse børn, og de har et Royal Masonic Hospital, som er et hjem for gamle medlemmer og deres familier.
Spørgsmål: Hvem kan blive frimurer?
A: Det almindelige frimureri er kun for mænd, men der findes også frimurerloger for mænd og kvinder (og loger kun for kvinder), som ikke anerkendes som legitime af de almindelige grupper.
Spørgsmål: Hvor kan man finde frimureriet?
A: Frimureri findes over hele verden i forskellige former, med lokale grupper kendt som "loger" og organisationer på stats- eller nationalt plan kaldet "Grand Lodges".
Spørgsmål: Hvor mange mennesker er frimurere?
Svar: Omkring 6 millioner mennesker er frimurere.
Spørgsmål: Hvad betyder ordet "frimurer"?
A: Ordet murer betyder en bygningsarbejder, der arbejder med sten. Han kaldes også for en "stenhugger".
Spørgsmål: Hvordan startede frimureriet? A: Frimureriet voksede ud af grupper (gilder) af stenhuggere i middelalderen. Disse mænd byggede katedraler og andre store bygninger, og de holdt deres færdigheder hemmelige, så kun de vidste, hvordan de skulle udføre deres arbejde. Det er sandsynligvis derfor, at frimurerne har håndtryk og kodeord, som de sværger at holde hemmeligt. Omkring 1650 begyndte frimurergilderne at lukke folk, der ikke var frimurere, ind i deres gilde, hvilket førte til dannelsen af stormagasiner som United Grand Lodge of England i 1717.
Spørgsmål: Er der nogen modstand mod frimureri?
A: Ja, frimureriet har været bekæmpet af politiske myndigheder som Nazityskland og østbloknationer, der har forbudt det, mens religiøse myndigheder som den katolske kirke også er imod det, selv om frimureriet ikke selv forhindrer katolikker i at blive medlem af dets rækker.
Søge