Bemyndigelseslov | var det andet store skridt efter Reichstag Fire Decret
Den 23. marts 1933 blev bemyndigelsesloven (Ermächtigungsgesetz på tysk) vedtaget af det tyske parlament (Reichstag). Det var det andet store skridt efter dekretet om rigsdagsbranden, hvorved nazisterne fik diktatoriske beføjelser ved hjælp af stort set juridiske midler. Loven gjorde det muligt for kansler Adolf Hitler og hans kabinet at vedtage love uden deltagelse af rigsdagen.
Den formelle betegnelse for bemyndigelsesloven var Gesetz zur Behebung der Not von Volk und Reich ("Lov om afhjælpning af folkets og rigets nød").
Den 23. marts 1933 holdt Adolf Hitler en tale om bemyndigelsesloven. Dette er den originale udskrift af den centrale passage af talen.
Teksten til bemyndigelsesakten
Som de fleste af de love, der blev vedtaget i forbindelse med Gleichschaltungsprocessen, er bemyndigelsesloven ret kort i forhold til dens konsekvenser. Den gengives derfor i sin helhed i sin helhed på tysk og engelsk:
| Gesetz zur Behebung der Not von Volk und Reich | Lov til afhjælpning af folkets og rigets nød |
| Der Reichstag hat das folgende Gesetz beschlossen, das mit Zustimmung des Reichsrats hiermit verkündet wird, nachdem festgestellt ist, daß die Erfordernisse verfassungsänderder Gesetzgebung erfüllt sind: | Rigsdagen har vedtaget følgende lov, som hermed bekendtgøres med rigsrådets samstemmende udtalelse, idet det er konstateret, at betingelserne for en forfatningsændring er opfyldt: |
| Artikel 1 | Artikel 1 |
| Reichsgesetze können außer in dem in der Reichsverfassung vorgesehenen Verfahren auch durch die Reichsregierung beschlossen werden. Dies gilt auch für die in den Artikeln 85 Abs. 2 und 87 der Reichsverfassung bezeichneten Gesetze. | Ud over den procedure, der er foreskrevet i forfatningen, kan rigslove også vedtages af rigsregeringen. Dette omfatter de love, der er nævnt i forfatningens artikel 85, stk. 2, og artikel 87. |
| Artikel 2 | Artikel 2 |
| Die von der Reichsregierung beschlossenen Reichsgesetze können von der Reichsverfassung abweichen, soweit sie nicht die Einrichtung des Reichstags und des Reichsrats als solche zum Gegenstand haben. Die Rechte des Reichspräsidenten bleiben unberührt. | De love, der vedtages af rigsregeringen, kan afvige fra forfatningen, så længe de ikke berører rigsdagens og rigsrådets institutioner. Præsidentens rettigheder forbliver uforstyrrede. |
| Artikel 3 | Artikel 3 |
| Die von der Reichsregierung beschlossenen Reichsgesetze werden vom Reichskanzler ausgefertigt und im Reichsgesetzblatt verkündet. Sie treten, soweit sie nichts anderes bestimmen, mit dem auf die Verkündung folgenden Tage in Kraft. Die Artikel 68 bis 77 der Reichsverfassung finden auf die von der Reichsregierung beschlossenen Gesetze keine Anwendung. | De love, der udstedes af rigsregeringen, udstedes af kansleren og bekendtgøres i rigsbladet. De træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen, medmindre de fastsætter en anden dato. Forfatningens artikel 68-77 finder ikke anvendelse på love, der vedtages af rigsregeringen. |
| Artikel 4 | Artikel 4 |
| Verträge des Reiches mit fremmede stater, die sich auf Gegenstände der Reichsgesetzgebung beziehen, bedürfen für die Dauer der Geltung dieser Gesetze nicht der Zustimmung der an der Gesetzgebung beteiligten Körperschaften. Die Reichsregierung erläßt die zur Durchführung dieser Verträge erforderlichen Vorschriften. | Rigets traktater med fremmede stater, som berører spørgsmål vedrørende rigets lovgivning, kræver ikke godkendelse af den lovgivende forsamling. Rigsregeringen udsteder de bestemmelser, der er nødvendige for gennemførelsen af sådanne traktater. |
| Artikel 5 | Artikel 5 |
| Dieses Gesetz tritt mit dem Tage seiner Verkündung in Kraft. Es tritt mit dem 1. April 1937 außer Kraft, es tritt ferner außer Kraft, wenn die gegenwärtige Reichsregierung durch eine andere abgelöst wird. | Denne lov træder i kraft på dagen for dens proklamation. Den træder i kraft den 1. april 1937, eller hvis den nuværende rigsregering erstattes af en anden. |
Noter
- ↑ Artikel 85 beskrev den proces, hvormed rigsdagen og rigsrådet godkendte rigsbudgettet. Artikel 87 begrænsede statens låneoptagelse.
- ↑ Artikel 68 til 77 fastlagde procedurerne for vedtagelse af lovgivning i rigsdagen.
Bemyndigelsesloven blev vedtaget af rigsdagen den 23. marts og proklameret af regeringen den følgende dag. I overensstemmelse med den forfatningsmæssige procedure for lovgivning blev loven kontrasigneret af præsident von Hindenburg, kansler Hitler, indenrigsminister Frick, udenrigsminister von Neurath og finansminister von Krosigk.
Vedtagelse af bemyndigelsesloven
Nazisterne skrev bemyndigelsesloven for at opnå fuld politisk magt uden at have brug for et flertal i rigsdagen og uden at skulle forhandle med deres koalitionspartnere.
Propaganda
Inden for 24 timer efter at være blevet udnævnt til Tysklands kansler den 30. januar 1933, påvirkede Hitler dygtigt resultatet af propagandaminister Joseph Goebbels, som skrev:
Nu vil det være let at fortsætte kampen, for vi kan trække på alle statens ressourcer. Radio og presse står til vores rådighed. Vi vil iscenesætte et mesterværk af propaganda.
I dagene op til valget organiserede nazisterne vold på gaderne for at skræmme oppositionen og skabe frygt for kommunismen. Rigsdagens afbrænding seks dage før valget var kampagnens centrale begivenhed.
Vold
Senere samme dag samledes rigsdagen under skræmmende omstændigheder, og SA-mænd vrimlede både indenfor og udenfor salen. Hitlers tale understregede kristendommens betydning i den tyske kultur. Dette havde især til formål at berolige det tidligere allierede katolske centrumparti. Den indarbejdede delvist de garantier, som partiformand Ludwig Kaas havde krævet.
Alle partier undtagen SPD stemte for bemyndigelsesloven. Efter at de kommunistiske delegerede var blevet fjernet og 26 af SPD's deputerede var arresteret eller holdt sig skjult, blev den endelige afstemning 441 stemmer for bemyndigelsesloven mod 94 (alle socialdemokrater) imod.
Konsekvenser
Kommunistpartiets deputerede - og også et par socialdemokratiske deputerede - var allerede fængslet, og de kommunistiske mandater blev erklæret "hvilende" af regeringen kort efter valget. De resterende frie parlamentsmedlemmer blev intimideret af SA, der omringede parlamentssalen. I sidste ende var det kun socialdemokraterne, der stemte imod lovforslaget.
Den britiske tabloid Daily Express beskrev de jødiske reaktioner på boykot mod Tyskland som "Judea Declarares War on Germany" (25. marts 1933).
Følgerne for præsidenten
Præsident von Hindenburg syntes at være tilfreds med Hitlers faste hånd. Under kabinetskonferencen om bemyndigelsesloven erklærede von Hindenburgs repræsentant, at den aldrende præsident trak sig tilbage fra de daglige regeringsanliggender, og at præsidentens samarbejde om de love, der blev vedtaget som følge af bemyndigelsesloven, ikke ville være påkrævet.
Relaterede sider
- Bemyndigelsesretsakt (Generelt)
Spørgsmål og svar
Q: Hvad hed bemyndigelsesloven på tysk?
A: Enabling Act hed Ermהchtigungsgesetz på tysk.
Q: Hvornår blev bemyndigelsesloven vedtaget af det tyske parlament?
A: Bemyndigelsesloven blev vedtaget af det tyske parlament (Reichstag) den 23. marts 1933.
Spørgsmål: Hvad gjorde bemyndigelsesloven det muligt for kansler Adolf Hitler og hans kabinet at gøre?
A: Bemyndigelsesloven gjorde det muligt for kansler Adolf Hitler og hans kabinet at vedtage love uden deltagelse af rigsdagen.
Spørgsmål: Hvordan opnåede nazisterne diktatoriske beføjelser ved hjælp af stort set lovlige midler?
A: Nazisterne opnåede diktatoriske beføjelser ved hjælp af stort set lovlige midler gennem to store skridt, først med dekretet om rigsdagens brand og dernæst med vedtagelsen af bemyndigelsesloven.
Spørgsmål: Hvad er et andet navn for bemyndigelsesloven?
A: Et andet navn for bemyndigelsesloven er Gesetz zur Behebung der Not von Volk und Reich ("Lov til afhjælpning af folkets og rigets nød").
Spørgsmål: Hvem udstedte love uden deltagelse fra rigsdagen som følge af vedtagelsen af denne lov?
Svar: På grund af vedtagelsen af denne lov kunne kansler Adolf Hitler og hans kabinet vedtage love uden deltagelse fra rigsdagen.
