Libertarianisme: Definition og principper for individuel frihed
Libertarianisme: definition, kerneprincipper og fokus på individuel frihed samt argumenter for begrænset statsmagt — en klar guide til idéens etik og politik.
Denne side handler om individualisme på det frie marked. Nogle mennesker (især i Europa og Latinamerika) bruger ordet libertarianisme til at henvise til "libertær socialisme" (se anarkisme).
Libertarianisme er en idé inden for etik og politik. Ordet kommer af ordet "frihed". Libertarianere mener ganske enkelt, at folk skal kunne gøre, hvad de vil, så længe deres handlinger ikke skader andre. Som følge heraf ønsker libertarianere at begrænse regeringens magt, så folk kan få så meget frihed som muligt.
Libertarianismen voksede ud af liberalismen som en bevægelse i 1800-tallet. Mange af libertarianismens overbevisninger ligner overbevisningerne i den klassiske liberalisme. Den har også rødder i anarkismen og den østrigske økonomiske skole.
Ligesom andre mennesker er libertarianere imod slaveri, voldtægt, tyveri, mord og alle andre eksempler på iværksat vold.
Grundlæggende principper
Der er flere kerneideer, som går igen i langt de fleste former for libertarianisme:
- Individuel frihed: Enkelte bør have ret til at bestemme over deres eget liv, krop og ejendom, så længe de ikke krænker andres rettigheder.
- Ikke-aggressionsprincippet (NAP): Det er forkert at iværksætte fysisk magt eller tvang mod andre. Forsvar og retslige sanktioner mod aggression betragtes som legitime.
- Ejendomsret: Private ejendomsrettigheder ses som fundamentet for frihed og frivillig udveksling.
- Frivillig udveksling og markeder: Økonomisk aktivitet bør foregå gennem frivillige aftaler og konkurrencedygtige markeder med minimal statslig indblanding.
Statens rolle og varianter
Der findes forskellige opfattelser af, hvor meget stat der bør være:
- Minarkisme: Støtter en meget begrænset stat med få kernefunktioner (fx politi, domstole og forsvar) for at beskytte rettigheder.
- Anarko-kapitalisme: Går videre og ønsker at afskaffe staten helt, idet private institutioner antages at kunne varetage sikkerhed, retsvæsen og andre funktioner.
- Libertær pragmatisme: Nogle libertarianere går ind for gradvise reformer og accept af visse offentlige opgaver, hvis de bedst løses kollektivt.
- Venstre- og højreorienterede varianter: Der findes også såkaldt venstre-libertarianisme, som kombinerer stærk individuel frihed med kritik af arvelig ulighed og stor ejendomskoncentration, samt højreorienterede former, der lægger vægt på ejendomsret og markedsfrihed.
Økonomi, velfærd og offentlige goder
Libertarianere argumenterer ofte for, at frie markeder fremmer velstand, innovation og frivillige samarbejder. Samtidig rejser de spørgsmål om, hvordan man bedst håndterer:
- Skat og tvang: Mange libertarianere ser beskatning som tvang og mener, at statens opgaver bør finansieres gennem frivillige bidrag eller reduceres betydeligt.
- Offentlige goder og kollektive problemer: Der er forskel i syn: nogle mener private ordninger kan løse mange problemer (forsikring, velgørenhed, brugerbetalte tjenester), mens andre accepterer visse offentlige løsninger for vanskelige kollektive problemer.
- Regulering og eksternaliteter: Libertarianere accepterer typisk, at der kan være behov for regler/sanktioner ved negative eksternaliteter (fx forurening), men foretrækker markedsbaserede eller ejendomsretsbaserede løsninger frem for omfattende bureaukrati.
Retsstat, kontrakter og sikkerhed
Et veldrevet retsvæsen og klare ejendomsrettigheder er centrale for libertarianisme. Mange ser uafhængige domstole og håndhævelse af kontrakter som nødvendige for tillid og handel. Hvordan politi og forsvar organiseres, varierer: nogle ønsker statslig monopol på magtanvendelse begrænset til forsvar og lovhåndhævelse, andre foretrækker private alternativer.
Historisk baggrund og tænkere
Libertarianismen trækker på flere historiske strømninger: klassisk liberalisme, visse anarkistiske idéer og den østrigske økonomiske skole. Nogle centrale tænkere og indflydelser omfatter filosoffer og økonomer, der har fremhævet individets rettigheder, ejendomsret og markedets rolle.
Kritik og udfordringer
Libertarianismen møder flere former for kritik:
- Ulighed: Kritikere argumenterer for, at meget frie markeder kan føre til stor økonomisk ulighed og begrænset social mobilitet.
- Offentlige goder: Skepsis omkring, om private aktører altid kan levere forsvar, infrastruktur og andre kollektive ydelser effektivt og retfærdigt.
- Monopoler og magtkoncentration: Uregulerede markeder kan, ifølge kritikere, give ophav til dominerende virksomheder, som underminerer konkurrence og borgeres frihed.
- Praktiske overgange: Hvordan et samfund realistisk kan bevæge sig fra nutidens institutioner til en stærkt libertær model er et åbent og ofte debatteret spørgsmål.
Politik i praksis
Politisk fører libertarianske synspunkter ofte til forslag som:
- Lavere skatter og færre reguleringer
- Privatisering af offentlige tjenester og valgfrihed i fx uddannelse og sundhed
- Afkriminalisering af ikke-voldelige handlinger (fx stofforbrug) og fokus på skadebegrænsning
- Friere handel og færre handelsbarrierer samt individuel ret til selvbestemmelse
Ofte misforståelser
Nogle almindelige misforståelser inkluderer:
- At libertarianisme er ensbetydende med lovløshed — de fleste libertarianere går ind for klare regler mod aggression og for beskyttelse af rettigheder.
- At libertarianisme nødvendigvis ignorerer socialt ansvar — mange libertarianere fremhæver privat velgørenhed, frivillige fællesskaber og gensidige ordninger som alternativer til tvungne omfordelinger.
- At alle libertarianere mener det samme — der er betydelig intern mangfoldighed i synet på statens størrelse, velfærdspolitik og internationale anliggender.
Konklusion
Libertarianisme handler grundlæggende om at fremme individuel frihed og begrænse tvang. Det er en bred strømning med forskellige retninger og praktiske forslag. Debatten om, hvordan frihed bedst forenes med lige muligheder, sikkerhed og fælles goder, er stadig aktiv både teoretisk og i politik.
Gadsden-flaget bruges i vid udstrækning som et symbol på libertarianisme
Individuelle rettigheder
Libertarianere mener, at ingen person retmæssigt kan eje eller kontrollere en anden persons krop, hvilket de kalder "selv-ejerskab" eller "individuel suverænitet". Med enkle ord har enhver person ret til at kontrollere sin egen krop.I det 19. århundrede var amerikanske frihedskæmpere som William Lloyd Garrison, Frederick Douglass og Lysander Spooner alle abolitionister. Abolitionister var folk, der ønskede at gøre en ende på slaveriet med det samme.
Garrison baserede sin modstand mod slaveri på ideen om selv-ejerskab. Da du har en naturlig ret til at bestemme over din egen krop, har ingen andre ret til at stjæle denne ret fra dig. Garrison og Douglass kaldte begge slaveherrer for "mandestjæler".
Stop for vold
Hvis du har ret til at bestemme over din egen krop, så har ingen ret til at udøve vold (eller tvang) mod dig.Nogle libertarianere mener, at al vold er uretfærdig. Disse libertarianere kaldes ofte "anarko-pacifister". Robert LeFevre var en libertarianer, som afviste al vold. De fleste libertarianere mener dog, at der er nogle måder, hvorpå vold kan retfærdiggøres.
En ting, der berettiger vold, er selvforsvar. Hvis nogen er voldelig over for dig, har du ret til at forsvare dig selv med samme styrke.
Libertarianeren Murray N. Rothbard sagde, at det ville være forkert at dræbe nogen for at stjæle en pakke tyggegummi. Hvis man stjæler tyggegummi, er det en voldshandling mod ejeren af ejendommen. Ejeren har ret til at bruge defensiv vold for at få tyggegummiet tilbage, men at slå tyven ihjel går for vidt. Det er for meget vold, fordi det ikke svarer til den vold, som tyven har brugt. Straffen skal stå mål med forbrydelsen. En af hans studerende og kollegaer, Walter Block, sagde, at en straf ikke skal være lig med forbrydelsen, men snarere nok til at kompensere for den skade, som forbrydelsen har forårsaget, plus hvor meget det har kostet at fange forbryderen.
Nogle libertarianere mener, at det er din moralske pligt at forsvare dig selv og din ejendom, hvis du kan. Denne overbevisning har normalt objektivister. Disse mennesker mener, at pacifisme er umoralsk. De fleste libertarianere er uenige i denne opfattelse.
Alle libertarianere mener, at det er forkert at begå vold mod en person eller mod det, han eller hun ejer. De kalder dette for "ikke-angrebsprincippet".
Ejendom
Ejerskab er retten til at kontrollere noget. Ejendom er den ting, som du kontrollerer.Libertarianere mener, at ejendomsretten udspringer af selvejerskab. Det betyder, at fordi man har ret til at bestemme over sin egen krop, har man også ret til at bestemme over, hvad man gør med den.
Den engelske filosof John Locke sagde, at en person kommer til at eje noget ved at bruge det. Så hvis du omdanner et område, som ingen andre ejer, til en gård og bruger det, bliver det dit ejendomsområde. Dette kaldes "homestead-princippet".
Libertarianere siger også, at man kan blive en legitim ejer ved at modtage noget som gave eller ved at bytte det med nogen for noget, som de ejer. Man kan ikke blive en legitim ejer ved at stjæle. Man bliver heller ikke en legitim ejer ved blot at sige, at man ejer noget. Hvis du ikke har "hjemtaget" tingen eller modtaget den gennem handel eller gave, ejer du den ikke.
Regeringen
Libertarianere er imod, at stater (eller regeringer) skaber "love", der fortæller folk, hvad de må og ikke må gøre med deres egen krop. De eneste legitime love er love, der siger, at en person ikke må begå vold mod andre mennesker eller deres legitime ejendom. Alle "love", der forhindrer folk i at gøre ikke-voldelige ting, bør ifølge libertarianere ophæves. (Disse "love" kaldes normalt "offerløse forbrydelser", fordi der ikke er noget offer, hvis der ikke sker nogen skade).I de fleste lande tager staten (eller regeringen) skattepenge fra befolkningen. Alle libertarianere støtter en reduktion af skatterne, og nogle libertarianere mener, at staten slet ikke bør tage skattepenge. Libertarianere mener, at folk kan tage sig af de fattige uden staten. De mener, at folk skal betale for de ting, som de ønsker at bruge, men ikke skal betale for andre ting, som de ikke ønsker. Skatteunddragelse (at nægte at betale skat til staten) er en forbrydelse uden ofre. Libertarianere ville foretrække, at beskatning blev erstattet af lotterier, brugergebyrer og kapitalindskud.
Libertarianere mener, at alle skal have lov til at bestemme, hvad der er godt eller skidt for deres egen krop. Libertarianere mener, at hvis folk ønsker at køre i bil uden at bruge sikkerhedsseler, er det deres eget valg. Det bør de ikke tvinges til at lade være, heller ikke af staten. Hvis en person ønsker at donere alle sine penge til velgørenhed eller spilde dem alle sammen på spil, er det også noget, som han/hun selv bør bestemme. Ingen bør med tvang forhindres i at gøre det, ikke engang af staten. Libertarianere siger endda, at hvis voksne ønsker at bruge skadelige stoffer, bør de have lov til at gøre det, selv om det ødelægger deres liv. Det er stofbrugerens eget valg, fordi det er stofbrugerens egen krop. Så længe stofmisbrugeren ikke begynder at bruge vold mod andre mennesker eller deres legitime ejendom, bør ingen bruge vold mod stofmisbrugeren eller stofmisbrugerens legitime ejendom, ikke engang regeringen.
Mange libertarianere mener også, at familier og venner bør passe på folk, så de ikke tager stoffer, kører uden sikkerhedssele eller gør andre ting, der er farlige for dem. Men ingen kan tvinge andre til at gøre ting, som de ikke ønsker at gøre, eller forhindre dem i at gøre ikke-voldelige ting, som de ønsker at gøre.
Typer af libertarianere
Der findes to brede grundlæggende typer libertarianere.
Minarkisme
Minarkister er libertarianere, der mener, at samfundet bør have en stat med meget begrænset magt. De mener, at frie markeder er den mest moralske og effektive måde at levere varer og tjenesteydelser på. De mener typisk, at de eneste ting, som staten bør stille til rådighed, er politi og dommere, der skal sørge for, at folk overholder lovene, og et militær, der skal sikre, at ingen angriber landet. Nogle minarkister mener, at der skal være en lille beskatning og begrænset levering af offentlige goder som f.eks. internationalt diplomati og offentlige parker.
To berømte minarkistiske libertarianere er Robert Nozick og Ayn Rand. Nozick mente, at det eneste legitime, en stat kan gøre, er at have en politistyrke. Han kaldte sin legitime stat for en "nattevagtsstat". Ayn Rand mente, at staten skulle have en politistyrke og et retssystem.
Anarkisme
Libertære anarkister kalder sig normalt anarko-kapitalister, frimarkedsanarkister, individualist-anarkister eller bare anarkister.
Libertære anarkister mener ikke, at staten er nødvendig. De mener, at folk kan organisere deres egne liv og virksomheder. De ønsker at erstatte staten med frivillige organisationer, herunder velgørenhedsorganisationer, private virksomheder, frivillige fagforeninger og gensidige hjælpeforeninger. De ønsker også at afskaffe al tvungen beskatning.
De siger, at det statslige politi kan erstattes af "DRO'er" (Dispute Resolution Organisations) eller "private beskyttelsesagenturer". De siger også, at statslige dommere kan erstattes med "privat voldgift".
En berømt libertær anarkistisk tænker var Murray N. Rothbard. Andre omfatter Lysander Spooner, Benjamin R. Tucker og Linda & Morris Tannehill.
Andre typer
De fleste libertarianere hører til en af de to typer libertarianere, der er nævnt ovenfor. Men der findes også andre typer.
- Libertære konstitutionalister er libertarianere, der mener, at de eneste legitime ting, som en stat kan gøre, er de ting, som er godkendt i en forfatning. Blandt de libertære konstitutionalister er Ron Paul.
- Agorister er revolutionære libertære anarkister, der mener, at vi bør bekæmpe staten gennem det, de kalder "mod-økonomi". Agoristerne omfatter Samuel Edward Konkin, III og Brad Spangler.
- Objektivister er libertarianere, der tror på ateisme. De mener, at mennesker er i stand til at vide ting, i modsætning til skepticisme, som er ideen om, at mennesker ikke kan vide ting med sikkerhed. De mener, at fornuften er den eneste vej til sandheden, og at et system med fri kapitalisme er det eneste etiske regeringssystem. Blandt objektivisterne er Ayn Rand. (Der findes også nogle "anarko-objektivister", såsom Linda & Morris Tannehill og Roy A. Childs, Jr.)
- Venstre-libertarianere er libertære anarkister, der mener, at et kapitalistisk system med et frit marked ikke vil føre til større lighed. De er ofte meget åbne over for idéer som "arbejdernes selvforvaltning" og feminisme. Disse overbevisninger fungerer ofte godt sammen med anrarcho-kommunisme og anarkosyndikalisme. Venstre-libertarianere omfatter bl.a. Benjamin R. Tucker og Roderick T. Long.
- Anarkopacifister er libertarianere, der mener, at ingen magt nogensinde er legitim, ikke engang i selvforsvar. Selv om Robert LeFevre ikke kaldte sig selv for "anarkopacifist" (eller endog "anarkist"), var han en sådan.
- Autarkisme er en form for libertær anarkisme, som støtter individuel frihed, selvtillid og individualisme. Kort sagt tror autarkister på filosofien: "Styr dig selv". Robert LeFevre er en selvskreven autarkist.
- Geolibertarianere mener, at det eneste legitime, en stat kan gøre, er at beskatte, og at den eneste legitime skat er en skat på jord. Dette kaldes ofte "enhedsskatten".
- Frivillighed er en anden betegnelse for libertær anarkisme. Voluntaryister mener, at kun frivillige handlinger er legitime. Det betyder, at al statslig magt er illegitim. Den første libertarianer, der kaldte sig selv voluntarist, var Auberon Herbert.
- Civil libertarians er folk, der tror på bevarelsen af borgerlige frihedsrettigheder, såsom ytringsfrihed. Men det er ikke alle borgerlige libertarianere, der mener, at man skal have lov til at gøre, hvad man vil med de penge, man tjener. Alle libertarianere er borgerlige libertarianere, men ikke alle borgerlige libertarianere er libertarianere.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er libertarianisme?
A: Libertarianisme er en politisk ideologi, der går ind for mindre statslig kontrol over folks liv og prioriterer maksimal individuel frihed.
Q: Hvad mener libertarianere om at give folk flere frie valg?
A: Libertarianere mener, at det generelt er bedre at give folk mere valgfrihed.
Q: Ifølge libertarianere, hvem kan så gøre tingene bedre end regeringen?
A: Libertarianere hævder, at almindelige mennesker ofte kan gøre tingene bedre end regeringen.
Q: Hvilken slags økonomi går libertarianere normalt ind for?
A: Libertarianere går normalt ind for en kapitalistisk økonomi, men med mere liberale frihedsrettigheder.
Q: Hvordan adskiller venstrefløjslibertarianisme sig fra højrefløjslibertarianisme?
A: Venstreorienteret libertarianisme og højreorienteret libertarianisme adskiller sig med hensyn til deres politiske overbevisninger, men libertarianere holder sig ikke altid til venstre-vs-højre politik.
Q: Hvad er libertarianismens rødder?
A: Libertarianisme har sine rødder i klassisk liberalisme, anarkisme og den østrigske økonomiske skole.
Q: Er alle libertarianere en del af bevægelsen for suveræne borgere?
A: Nej, ikke alle libertarianere er en del af bevægelsen for suveræne borgere.
Søge