Libertarianisme: Definition og principper for individuel frihed

Libertarianere mener, at ingen person retmæssigt kan eje eller kontrollere en anden persons krop, hvilket de kalder "selv-ejerskab" eller "individuel suverænitet". Med enkle ord har enhver person ret til at kontrollere sin egen krop.

I det 19. århundrede var amerikanske frihedskæmpere som William Lloyd Garrison, Frederick Douglass og Lysander Spooner alle abolitionister. Abolitionister var folk, der ønskede at gøre en ende på slaveriet med det samme.

Garrison baserede sin modstand mod slaveri på ideen om selv-ejerskab. Da du har en naturlig ret til at bestemme over din egen krop, har ingen andre ret til at stjæle denne ret fra dig. Garrison og Douglass kaldte begge slaveherrer for "mandestjæler".

Hvis du har ret til at bestemme over din egen krop, så har ingen ret til at udøve vold (eller tvang) mod dig.

Nogle libertarianere mener, at al vold er uretfærdig. Disse libertarianere kaldes ofte "anarko-pacifister". Robert LeFevre var en libertarianer, som afviste al vold. De fleste libertarianere mener dog, at der er nogle måder, hvorpå vold kan retfærdiggøres.

En ting, der berettiger vold, er selvforsvar. Hvis nogen er voldelig over for dig, har du ret til at forsvare dig selv med samme styrke.

Libertarianeren Murray N. Rothbard sagde, at det ville være forkert at dræbe nogen for at stjæle en pakke tyggegummi. Hvis man stjæler tyggegummi, er det en voldshandling mod ejeren af ejendommen. Ejeren har ret til at bruge defensiv vold for at få tyggegummiet tilbage, men at slå tyven ihjel går for vidt. Det er for meget vold, fordi det ikke svarer til den vold, som tyven har brugt. Straffen skal stå mål med forbrydelsen. En af hans studerende og kollegaer, Walter Block, sagde, at en straf ikke skal være lig med forbrydelsen, men snarere nok til at kompensere for den skade, som forbrydelsen har forårsaget, plus hvor meget det har kostet at fange forbryderen.

Nogle libertarianere mener, at det er din moralske pligt at forsvare dig selv og din ejendom, hvis du kan. Denne overbevisning har normalt objektivister. Disse mennesker mener, at pacifisme er umoralsk. De fleste libertarianere er uenige i denne opfattelse.

Alle libertarianere mener, at det er forkert at begå vold mod en person eller mod det, han eller hun ejer. De kalder dette for "ikke-angrebsprincippet".

Ejerskab er retten til at kontrollere noget. Ejendom er den ting, som du kontrollerer.

Libertarianere mener, at ejendomsretten udspringer af selvejerskab. Det betyder, at fordi man har ret til at bestemme over sin egen krop, har man også ret til at bestemme over, hvad man gør med den.

Den engelske filosof John Locke sagde, at en person kommer til at eje noget ved at bruge det. Så hvis du omdanner et område, som ingen andre ejer, til en gård og bruger det, bliver det dit ejendomsområde. Dette kaldes "homestead-princippet".

Libertarianere siger også, at man kan blive en legitim ejer ved at modtage noget som gave eller ved at bytte det med nogen for noget, som de ejer. Man kan ikke blive en legitim ejer ved at stjæle. Man bliver heller ikke en legitim ejer ved blot at sige, at man ejer noget. Hvis du ikke har "hjemtaget" tingen eller modtaget den gennem handel eller gave, ejer du den ikke.

Libertarianere er imod, at stater (eller regeringer) skaber "love", der fortæller folk, hvad de må og ikke må gøre med deres egen krop. De eneste legitime love er love, der siger, at en person ikke må begå vold mod andre mennesker eller deres legitime ejendom. Alle "love", der forhindrer folk i at gøre ikke-voldelige ting, bør ifølge libertarianere ophæves. (Disse "love" kaldes normalt "offerløse forbrydelser", fordi der ikke er noget offer, hvis der ikke sker nogen skade).

I de fleste lande tager staten (eller regeringen) skattepenge fra befolkningen. Alle libertarianere støtter en reduktion af skatterne, og nogle libertarianere mener, at staten slet ikke bør tage skattepenge. Libertarianere mener, at folk kan tage sig af de fattige uden staten. De mener, at folk skal betale for de ting, som de ønsker at bruge, men ikke skal betale for andre ting, som de ikke ønsker. Skatteunddragelse (at nægte at betale skat til staten) er en forbrydelse uden ofre. Libertarianere ville foretrække, at beskatning blev erstattet af lotterier, brugergebyrer og kapitalindskud.

Libertarianere mener, at alle skal have lov til at bestemme, hvad der er godt eller skidt for deres egen krop. Libertarianere mener, at hvis folk ønsker at køre i bil uden at bruge sikkerhedsseler, er det deres eget valg. Det bør de ikke tvinges til at lade være, heller ikke af staten. Hvis en person ønsker at donere alle sine penge til velgørenhed eller spilde dem alle sammen på spil, er det også noget, som han/hun selv bør bestemme. Ingen bør med tvang forhindres i at gøre det, ikke engang af staten. Libertarianere siger endda, at hvis voksne ønsker at bruge skadelige stoffer, bør de have lov til at gøre det, selv om det ødelægger deres liv. Det er stofbrugerens eget valg, fordi det er stofbrugerens egen krop. Så længe stofmisbrugeren ikke begynder at bruge vold mod andre mennesker eller deres legitime ejendom, bør ingen bruge vold mod stofmisbrugeren eller stofmisbrugerens legitime ejendom, ikke engang regeringen.

Mange libertarianere mener også, at familier og venner bør passe på folk, så de ikke tager stoffer, kører uden sikkerhedssele eller gør andre ting, der er farlige for dem. Men ingen kan tvinge andre til at gøre ting, som de ikke ønsker at gøre, eller forhindre dem i at gøre ikke-voldelige ting, som de ønsker at gøre.

Der findes to brede grundlæggende typer libertarianere.

Minarkisme

Minarkister er libertarianere, der mener, at samfundet bør have en stat med meget begrænset magt. De mener, at frie markeder er den mest moralske og effektive måde at levere varer og tjenesteydelser på. De mener typisk, at de eneste ting, som staten bør stille til rådighed, er politi og dommere, der skal sørge for, at folk overholder lovene, og et militær, der skal sikre, at ingen angriber landet. Nogle minarkister mener, at der skal være en lille beskatning og begrænset levering af offentlige goder som f.eks. internationalt diplomati og offentlige parker.

To berømte minarkistiske libertarianere er Robert Nozick og Ayn Rand. Nozick mente, at det eneste legitime, en stat kan gøre, er at have en politistyrke. Han kaldte sin legitime stat for en "nattevagtsstat". Ayn Rand mente, at staten skulle have en politistyrke og et retssystem.

Anarkisme

Libertære anarkister kalder sig normalt anarko-kapitalister, frimarkedsanarkister, individualist-anarkister eller bare anarkister.

Libertære anarkister mener ikke, at staten er nødvendig. De mener, at folk kan organisere deres egne liv og virksomheder. De ønsker at erstatte staten med frivillige organisationer, herunder velgørenhedsorganisationer, private virksomheder, frivillige fagforeninger og gensidige hjælpeforeninger. De ønsker også at afskaffe al tvungen beskatning.

De siger, at det statslige politi kan erstattes af "DRO'er" (Dispute Resolution Organisations) eller "private beskyttelsesagenturer". De siger også, at statslige dommere kan erstattes med "privat voldgift".

En berømt libertær anarkistisk tænker var Murray N. Rothbard. Andre omfatter Lysander Spooner, Benjamin R. Tucker og Linda & Morris Tannehill.

Andre typer

De fleste libertarianere hører til en af de to typer libertarianere, der er nævnt ovenfor. Men der findes også andre typer.

• Libertære konstitutionalister er libertarianere, der mener, at de eneste legitime ting, som en stat kan gøre, er de ting, som er godkendt i en forfatning. Blandt de libertære konstitutionalister er Ron Paul.
• Agorister er revolutionære libertære anarkister, der mener, at vi bør bekæmpe staten gennem det, de kalder "mod-økonomi". Agoristerne omfatter Samuel Edward Konkin, III og Brad Spangler.
• Objektivister er libertarianere, der tror på ateisme. De mener, at mennesker er i stand til at vide ting, i modsætning til skepticisme, som er ideen om, at mennesker ikke kan vide ting med sikkerhed. De mener, at fornuften er den eneste vej til sandheden, og at et system med fri kapitalisme er det eneste etiske regeringssystem. Blandt objektivisterne er Ayn Rand. (Der findes også nogle "anarko-objektivister", såsom Linda & Morris Tannehill og Roy A. Childs, Jr.)
• Venstre-libertarianere er libertære anarkister, der mener, at et kapitalistisk system med et frit marked ikke vil føre til større lighed. De er ofte meget åbne over for idéer som "arbejdernes selvforvaltning" og feminisme. Disse overbevisninger fungerer ofte godt sammen med anrarcho-kommunisme og anarkosyndikalisme. Venstre-libertarianere omfatter bl.a. Benjamin R. Tucker og Roderick T. Long.
• Anarkopacifister er libertarianere, der mener, at ingen magt nogensinde er legitim, ikke engang i selvforsvar. Selv om Robert LeFevre ikke kaldte sig selv for "anarkopacifist" (eller endog "anarkist"), var han en sådan.
• Autarkisme er en form for libertær anarkisme, som støtter individuel frihed, selvtillid og individualisme. Kort sagt tror autarkister på filosofien: "Styr dig selv". Robert LeFevre er en selvskreven autarkist.
• Geolibertarianere mener, at det eneste legitime, en stat kan gøre, er at beskatte, og at den eneste legitime skat er en skat på jord. Dette kaldes ofte "enhedsskatten".
• Frivillighed er en anden betegnelse for libertær anarkisme. Voluntaryister mener, at kun frivillige handlinger er legitime. Det betyder, at al statslig magt er illegitim. Den første libertarianer, der kaldte sig selv voluntarist, var Auberon Herbert.
• Civil libertarians er folk, der tror på bevarelsen af borgerlige frihedsrettigheder, såsom ytringsfrihed. Men det er ikke alle borgerlige libertarianere, der mener, at man skal have lov til at gøre, hvad man vil med de penge, man tjener. Alle libertarianere er borgerlige libertarianere, men ikke alle borgerlige libertarianere er libertarianere.