Han Buddhism | Buddhisme skrevet med kinesiske tegn

Historie

Der er legender om, at Laozi var Buddha selv, eller at Buddha kom fra det tibetanske kongerige Zhangzhung. Der er andre legender om, at buddhismen har eksisteret i Kina siden oldtiden (før Qin-dynastiet).

Qin-dynastiet (221-206 f.Kr.)

Shiji 《史記-秦始皇本紀》har et afsnit called「禁不得祠」(jin bude ci). Der står:

"徙謫，實之初縣。禁不得祠。明星出西方。"

I det 20. århundrede sagde den japanske videnskabsmand Fujita Toyohachi (藤田丰八), at buddhismen kom ind i Kina under Qin-dynastiet. Ordet 不得 (pinyin: "bude"; grov udtale: boo-duh) udtales næsten nøjagtigt som sanskritordet "Buddha". Det blev brugt til at skrive Buddha ned på det kinesiske sprog. Andre (som 铃木券太郎) var uenige. Desuden er det usandsynligt, at 得 ville blive brugt til at translitterere. Og baseret på udviklingen af kinesiske toner ville 不得 lyde noget i retning af putug (郑张尚芳 siger, at "不得" er [pɯtɯːɡ]).

Han-dynastiet (206 f.Kr.-220 e.Kr.)

Det menes generelt, at buddhismen blev indført under (det vestlige, før 1 f.Kr.) Han-dynastiet. Den kom fra de vestlige regioner og Silkevejen.

Ifølge Weilüe《魏略‧西戎傳》、《魏書‧釋老志》and andre optegnelser gav kejser Ai af Hans mænd folket Pagoda Sutra《浮屠经》。

I 67 drømte Han-kejseren Ming om det "gyldne folk". Han sendte folk ud for at møde munke i de vestlige regioner. Disse munke bragte flere buddhistiske tekster med tilbage. Han byggede White horse-templet (白马寺) og oversatte 42 kapitler af skriftstedet 《四十二章經》。

Der er en beretning om, at kejser Ming af Han (28-75 e.Kr.) hjalp med at indføre buddhismen i Kina. Mouzi Lihuolun (3. - 5. århundrede) siger:

I gamle dage så kejser Ming i en drøm en gud, hvis krop havde solens glans, og som fløj foran hans palads, og han glædede sig meget over dette. Den næste dag spurgte han sine embedsmænd: "Hvilken gud er det?" Den lærde Fu Yi svarede: "Din undersåt har hørt, at der i Indien er en person, der har opnået Dao, og som kaldes Buddha; han flyver i luften, hans krop havde solens glans; dette må være denne gud."

Ming sendte derefter folk til Tianzhu (Sydindien) for at lære mere. Buddhistiske skrifter vendte tilbage til Kina på ryggen af hvide heste, hvorefter White Horse Temple blev opkaldt. To indiske munke vendte også tilbage med dem, de hed Dharmaratna og Kaśyapa Mātaṅga.

Det er omdiskuteret, om kejser Ming faktisk drømte om gyldne mennesker. De lærde er dog enige om, at buddhismen kom fra xiyu omkring hans tid.

En parthisk prins ved navn An Shigao rejste til Kina og hjalp med at oversætte nogle indiske tekster til kinesisk.

I 167 hjalp nogle Yuezhi (stammer i Centralasien) også med at oversætte nogle ting.

I denne periode blev Mahayana-buddhismen populær i Kina. Han-folket ville derefter "sinisere" den for at gøre den til Han-buddhisme.

I Chongqing blev der gravet en gammel Yao Qian Shu (pengetræ) op. En Buddha sad på det. Det stod, at den var lavet i det fjerde år af Yan guang (125 CE). Det er den tidligst kendte bronze Buddha, der er fundet i Kina. Der er en anden tidlig Buddha-skulptur i Sichuan over en grav.

Tidlige buddhistiske skoler

Sarvastivadinns, Dharmaguptakas og andre skoler var vigtige for Han-buddhismen.

Seks dynastier (220-589)

Nogle kinesere mente, at buddhismen var skadelig for regeringens autoritet, at buddhisterne bidrog til at forbedre økonomien, at buddhismen var barbarisk og ikke fortjente at være en del af den kinesiske kultur. Andre blandede imidlertid buddhismen med taoismen. De to gik godt sammen. Begge opfordrer til meditation. Og derfor blev buddhistiske idéer brugt i taoismen og omvendt.

Omkring denne tid begyndte Han-buddhismen at sprede sig til Korea, Japan og Vietnam. Den var allerede populær i Sydkina.

Kumārajīva (334-413)

Kina kontrollerede Kucha, et buddhistisk kongedømme i Xinjiang. De fængslede Kumarajiva, men løslod ham i 401, fordi han var god til buddhismen.

Han fik stor indflydelse på Han-buddhismen.

Kejser Yao Xing fra staten Later Qin kunne lide ham.

Han lavede en række gode oversættelser (fra 402-413 e.Kr.).

Dette omfatter Diamant Sutra, Amitabha Sutra, Lotus Sutra, Vimalakīrti Nirdeśa Sūtra, Mūlamadhyamakakārikā, og Aṣṭasāhasrikā Prajññāpāramitā Sūtra.

Chán-buddhismen

I det 5. århundrede begyndte Chán (Zen) læren i Kina. Bodhidharma, en legende, startede den.

Skolen følger Laṅkāvatāra Sūtra og Diamond Sūtra (Vajracchedikā Prajññāpāramitā Sūtra) . Den blev også kaldt "Et køretøjs skolen".

De var berømte for deres historier om møder og koans og deres undervisningsmetoder. Nan Huai-Chin siger:

Zen-læren var en særskilt overlevering uden for den skriftlige lære, som ikke betragtede nogen skriftlige tekster som hellige. Zen pegede direkte på det menneskelige sind for at sætte folk i stand til at se deres virkelige natur og blive buddhaer.

Tang-dynastiet (618-907)

Xuanzangs rejse mod vest

Under Tang-dynastiet i 629-645 rejste munken Xuanzang til Indien og besøgte over hundrede kongeriger. Han og skrev om sin rejse mod vest. Hans skrifter er vigtige for studiet af Indien i denne periode.

Han besøgte mange åndelige steder, mange åndelige mennesker og lærte en masse åndelige ting. Han mødte buddhistiske berømtheder.

Han vendte tilbage til Kina med 657 sanskrit-tekster, gaver, statuer og buddhistiske souvenirs, alt sammen på 22 heste.

Xuanzang oprettede et oversættelsescenter i Chang'an (nu Xi'an). Det tiltrak folk fra hele Østasien. Xuanzang oversatte 1.330 bøger til kinesisk. Hans foretrukne del af buddhismen var Yogācāra, eller "Kun bevidsthed".

I denne periode blev Han Chan-buddhismen populær i Japan.

Song-dynastiet (960-1279)

Under Song-dynastiet blev Chán (禪) brugt af regeringen til at styrke dens kontrol over landet. Chán blev den mest populære form for kinesisk buddhisme.

Yuan-dynastiet (1279-1368)

Under Yuan-dynastiet var de mongolske kejsere glade for den tibetanske buddhisme, så de ansatte tibetanske munke som embedsmænd. Dette forårsagede korruption. Senere væltede Ming-dynastiet Yuan-dynastiet, og tibetanske lamas havde ikke længere indflydelse på hoffet.

Ming-dynastiet (1368-1644)

Chan-skolen var så populær, at alle munke tilhørte den. Mandlige og kvindelige kinesiske buddhister skrev flotte digte i denne periode.

Qing-dynastiet (1644-1911)

Qing støttede den tibetanske buddhisme.

Omkring år 1900 begyndte buddhister fra andre asiatiske lande at interessere sig for den kinesiske buddhisme. Anagarika Dharmapala besøgte Shanghai i 1893. Han og andre indere forsøgte at få kineserne til at hjælpe med at genoplive buddhismen i Indien. Japanske buddhister besøgte også Kina. På dette tidspunkt (og måske tidligere) havde Kina de fleste buddhister i verden.

 
Kinesiske buddhistiske munke fra Qing-dynastiet  


Bodhisattva Avalokitesvara (Guanyin), træ, 11. århundrede, det nordlige Song-dynasti, St. Louis Art Museum  


Statue af Xuanzang ved den store vildgåsepagode i Xi'an.  


Statue af Kumārajīva foran Kizil-hulerne i Kuqa, Xinjiang, Kina  


Ruinerne af Nalanda-universitetet i Indien, hvor Xuanzang studerede.  


東漢四川青銅搖錢樹上有西王母與坐佛。  


Kort, der viser buddhismens udbredelse og hovedopdelinger  


White Horse Temple, der traditionelt anses for at være oprindelsen til den kinesiske buddhisme.  

Undervisning

Han-buddhismen bruger begreber fra buddhismen, konfucianismen og taoismen. De tilbeder Buddha og bodhisattvaer ved at give mad, blomster osv. De er veganere. De tror på gud og helvede, liv efter døden og karma.

 

Relaterede sider

• Neo-konfucianisme
• Religion i Kina