Kongebøgerne: Israels kongers historie fra David til det babylonske eksil
Kongebøgerne: En fængslende gennemgang af Israels konger fra David til det babylonske eksil — magt, fald og religiøs omvæltning. Læs historien nu.
Kongebøgerne er en central bogsamling i Det Gamle Testamente. Både jødedommen og kristendommen betragter dem som en del af Bibelen. Teksterne beretter om Israels kongers historie fra slutningen af Davids regeringstid og frem til det babyloniske eksil — samlet set en periode på omkring 400–450 år. Efter en udførlig skildring af Salomos regeringstid skildrer 1 og 2 Kongebøgerne, hvordan kongeriget Israel blev delt i et nordligt og et sydligt rige, og følger derefter de to rikers videre udvikling og undergang.
Indhold og opbygning
Kongebøgerne udgøres af to bøger (1 Kongebog og 2 Kongebog i den kristne tradition). Overordnet kan indholdet opdeles således:
- 1 Kongebog kapitel 1–11: Salomos styre, visdom, opførelse af templet og hans fald.
- 1 Kongebog kapitel 12–22: Rigets deling efter Salomos død og en række nordlige og sydlige kongers regeringstid indtil Achabs tid.
- 2 Kongebog: Fortsættelse med profeterne Elias og Elisas virksomhed, det nordlige riges fald (Samarias erobring af assyrerne) og det sydlige riges senere reformer og endelige fald ved babylonierne.
Forfattere, kilder og datering
Traditionelt har man i nogle religiøse kredse tillagt skrifterne en enkelt forfatter (eller profetisk forlæg), men moderne forskning ser Kongebøgerne som et redigeret værk sammensat af forskellige kilder i eksil- eller posteksilisk tid (6. århundrede f.Kr.). Redaktionen anvender en række ældre kilder, som ofte nævnes eksplicit, fx kongernes annaler, Salomos bedrifter eller profeternes beretninger. Sproget er hebraisk, og stoffet viser både historiske beretninger og teologisk fortolkning.
Centrale temaer
- Pagten og troskabet mod Gud: En gennemgående vurderingsnorm er, om de enkelte konger holdt sig til pagtens krav. Loyalitet mod Jahve (YHWH) fører ofte til velstand og fred; frafald og tilbedelse af fremmede guder fører til dom.
- Profetens rolle: Profeter som Elias og Elisa fungerer som Guds repræsentanter, kritikere af kongemagten og vejledere for folket.
- Teologisk historiografi: Historien fortolkes normativt: politiske og militære begivenheder forklares som følger af religiøs tro eller vantro.
Væsentlige begivenheder og tidspunkter
- Salomos regeringstid og byggemod (ca. 970–931 f.Kr.)
- Rigsdelingen omkring 931 f.Kr. i det nordlige Israel og det sydlige Juda
- Den nordlige stats fald til Assyrien (erobringen af Samaria) i 722 f.Kr.
- Judas fald og Jerusalems ødelæggelse ved babylonierne i 586 f.Kr., hvilket markerer afslutningen af fortællingen i Kongebøgerne
Litterære træk
Kongebøgerne benytter sig af faste formuleringer i kongelisterne (fx korte vurderinger af hver konge), citerer ofte kongernes officielle arkiver og indlemmer dramatiske profethistorier. Stilen kombinerer kronik-lignende optegnelser med fortællende og prædikenagtige afsnit.
Betydning og indflydelse
Kongebøgerne har haft stor indflydelse på judeo-kristen forståelse af historie og teologi. De forklarer eksilet som en konsekvens af kollektivt frafald og fungerer i både jødisk og kristen tradition som en moralsk og religiøs advarsel om konsekvenserne af at bryde pagten med Gud. Teksterne er også vigtige kilder for historikere og arkæologer, selvom de historiske og arkæologiske detaljer ofte diskuteres og må sammenholdes med eksternt materiale.
Afsluttende bemærkning
Kongebøgerne er dermed både et historisk-fortællende og et religiøst-teologisk værk. De rummer politiske beretninger, levende profethistorier og en gennemgående refleksion over lederskab, tro og konsekvenserne af brud på pagten — alt sammen formet af de redaktører, som skrev og samlede materialet i tiden omkring og efter eksilet.
Titel
| Det Gamle Testamente Bøger i den gamle aftale, der er fælles for alle kristne
Yderligere bøger (fælles for katolikker og ortodokse)
Græsk og slavisk-ortodoks
Georgisk ortodoks
Denne boks: · se · snak · redigere |
1 og 2 Kongebøgerne er ligesom 1 og 2 Samuel og 1 og 2 Krønikebøgerne faktisk én bog. Den blev blot kaldt "Konger". Den blev imidlertid delt i to bøger af oversætterne af Septuaginta (den græske oversættelse af Det Gamle Testamente), og derfor blev den skrevet som 1 og 2 konger i den latinske oversættelse og mange andre versioner.
Opdelingen mellem 1. og 2. Kongebog blev foretaget efter Akabs død i det nordlige kongerige (22:37) og Josafats død i det sydlige kongerige (22:50).
Forfatter og kilder
Det vides ikke med sikkerhed, hvem der er forfatteren (forfatteren) af 1,2 Kongebøgerne. Jødisk tradition siger, at Jeremias skrev 1 og 2 Konge, men det mener man normalt ikke i dag. Hvem forfatteren end var, kendte han Deuteronomibogen, ligesom mange af Israels profeter. Han brugte også masser af kilder, som f.eks. "Salomos annaler" (11:41, NIV), "Israels kongers annaler" (14:19 NIV) og "Judas kongers annaler" (14:29 NIV)". Sandsynligvis blev der brugt andre kilder, som dem inde i Krøniken).
Kronologi
1 og 2 Kongebøgerne giver masser af kronologiske oplysninger. Der angives, hvor længe hver konge regerer, og ofte gives der også andre oplysninger, f.eks. om herskerens alder på det tidspunkt, hvor han/hun blev konge, og om han/hun var en god hersker.
Ved at sammenholde bibelske data med de data, der fremgår af de assyriske kronologiske optegnelser, er det sandsynligt, at år 853 f.Kr. er Akabs dødsår, og år 841 er det år, hvor Jehu begyndte at regere. Man kan altså vide, at rigets deling skete i 930 f.Kr., og at Samaria blev besejret af assyrerne i 722 f.Kr. og at Jerusalem faldt til babylonierne i 586 f.Kr.
Oplysningerne om sammenhængen mellem Israels og Judas kongers regeringstid har nogle problemer, som man længe har undret sig over. For nylig er de fleste af disse problemer dog blevet løst ved at anerkende ting som muligheder for regeringstider, der overlapper hinanden, sønner, der regerer sammen med deres fædre, forskelle i tidspunktet på det år, hvor en konges regeringstid officielt begyndte, og forskelle i den måde, hvorpå en konges første år blev betragtet.
Temaer
Konger og pagter
I 1 og 2 Kongebøgerne står der ikke noget præcist om dens formål eller tema, men det er højst sandsynligt, at forfatteren ønskede at skrive sit materiale som en fortsættelse, den næste bog efter Samuelsbøgerne: en historie om kongerne efter pagten.
Forfatteren forsøgte ikke at vise en social, politisk eller økonomisk historie om Israels konger som de fleste historier i dag. Han skriver om Omri, som var en meget magtfuld konge og en vigtig politisk person, i kun seks vers (16:23-28) og siger blot, at han "gjorde det onde i Herrens øjne" (16:25, NIV). Også Jeroboam den anden, som var konge over det nordlige Israel, da det var mest magtfuldt, omtales meget kort (2. Kong. 14:23-29).
Han skriver heller ikke noget om Josias' første år som konge af Juda, men han giver en lang beskrivelse af, hvordan de igen begynder at overholde pagten i hans 18. år som konge (2 Kongebog 22:3-23:28).
De konger, som der skrives mest om i kongebøgerne, er de konger, som enten holdt pagten godt, brød den meget dårligt eller havde et vigtigt møde med en af Guds profeter. Akab, Omris søn, og Manasse brød pagten, så den var farlig for Israel, så forfatteren skriver meget om dem begge; Ezekias (2. Kong. 18,1-20,21) og Josias (2. Kong. 22,1-23,29) skrives der meget om, fordi de forsøgte at minde folket om pagtens løfter. De er de eneste to konger, som forfatteren virkelig er glad for for deres loyalitet over for Herren.
En anden vigtig del af 1 og 2 Kongebøgerne er, at forfatteren viser forholdet mellem profetier og hvordan de går i opfyldelse i historien. Mindst 11 profetier er skrevet som værende sande. Forfatteren viser også, hvor vigtige profeterne er som Guds budbringere, der fortæller Israels konger og folk, at de skal vende tilbage til Gud. Normalt var der ingen, der lyttede til deres advarsler (f.eks. Ahija, Sjemaja, Mika, Jonas, Esajas, Hulda), men forfatteren skriver meget om profeterne Elias og Elisa. En velkendt historie er den om Elias på Karmelbjerget, hvor han påkalder Gud, og der sker et mirakel, hvorved han viser, at Israels Gud er den eneste sande Gud. Kort før miraklet havde en anden stamme påkaldt deres falske guder, hvilket fører til, at der ikke sker noget mirakel.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er kongebøgerne?
A: Kongebøgerne er et sæt bøger i Det Gamle Testamente, der betragtes som en del af Bibelen af både jødedommen og kristendommen.
Q: Hvad beskriver den?
A: Kongebøgerne beskriver Israels kongers historie fra slutningen af Davids styre til tiden for det babylonske eksil, hvilket dækker ca. 450 år.
Spørgsmål: Hvad skriver den om Salomos styre?
Svar: Den giver en lang beskrivelse af Salomos styre.
Spørgsmål: Hvordan blev Israel delt?
Svar: 1 og 2 Kongebøgerne skriver, hvordan kongeriget Israel blev delt i to dele - Israels kongerige og Judas kongerige.
Spørgsmål: Hvem har skrevet disse bøger?
Svar: Det vides ikke, hvem der har skrevet disse bøger, men man mener, at de er skrevet af flere forfattere over en periode.
Spørgsmål: Hvornår fandt denne periode sted?
A: Denne periode fandt sted fra slutningen af Davids regeringstid til tiden før det babyloniske eksil, hvilket dækker ca. 450 år.
Spørgsmål: Hvilken betydning har de for jødedommen og kristendommen? Svar: Kongebøgerne er vigtige for både jødedommen og kristendommen, da de udgør en del af deres religiøse skrifter.
Søge