Konfessioner i kristendommen: Hvad er et trossamfund?

Opdag hvad konfessioner i kristendommen er — trossamfund, deres oprindelse, hovedgrupper og hvorfor splittelser opstod. Klart og informativt overblik.

Ordet konfession bruges om en stor gruppe kristne mennesker i hele verden, som bruger samme navn, samme slags organisation og har samme (eller meget lignende) tro. Kristendommen er opdelt i ti hovedgrupper. Disse grupper er alle forgrenet på forskellige datoer fra den tidlige kristendom, der blev grundlagt af Jesu tilhængere. Splittelserne skete som regel, fordi de ikke kunne blive enige om visse trosretninger eller praksisser. Grupperne delte sig derefter op i mindre grupper. Hver gruppe, der har sit eget særskilte navn, er et "trossamfund". Ordet "denomination" betyder "at have et navn".

Hvad betyder "konfession" eller "trossamfund" præcist?

En konfession eller et trossamfund er en samling menigheder og kristne, der deler samme lære, gudstjenesteform og ofte fælles organisation. Det kan dække alt fra meget store, internationale kirker til små, lokale frikirker. Nogle trossamfund er hierarkisk organiserede med biskopper og præster, andre har et mere lokalt selvstyre.

Hvorfor opstår der splittelser?

Splittelser mellem kristne grupper sker typisk på grund af uenighed om:

• Teologi: Forståelsen af Gud, Kristus, treenigheden, frelse og sakramenter.
• Autoritet: Hvorvidt kirken styres af pave/på en central myndighed, eller om Skriften alene har myndighed.
• Praksis: Dåb (barnedåb vs. troendes dåb), nadverens betydning og liturgiske former.
• Kirkestruktur: Episkopal (biskopper), presbyteriansk (elders) eller kongregational (menighedsstyret).
• Historie og kultur: Sprog, national identitet og politiske forhold kan også føre til adskillelse.

Vigtige begivenheder der skabte store konfessioner

• Det store skisma (1054) delte den vestlige (katolske) og østlige (ortodokse) kirke.
• Reformationen (1500‑tallet), ledet af personer som Martin Luther og John Calvin, førte til dannelsen af protestantiske trossamfund (fx lutherske og reformerte kirker).
• Mindre splittelser og vækkelser gennem århundrederne har skabt mange frikirkelige bevægelser som baptister, metodister, pinsebevægelsen m.fl.

Eksempler på store konfessionelle familier

• Den katolske kirke (romerkirken) — én af de største og mest centrale autoritetsstrukturer i kristendommen.
• Den ortodokse kirke — omfatter flere nationale kirker (fx græsk- eller russisk-ortodoks) med stærk liturgisk tradition.
• Orientalsk ortodoksi og andre østlige traditioner — historisk adskilt fra både østlig ortodoksi og vestlig katolicisme.
• Protestantiske retninger — herunder lutherske, reformerte (kalvinistiske), anglikanske/episkopale, metodistiske, baptistiske og mange frikirker.
• Karismatiske og pinsebevægelsen — fokus på Helligåndens gaver og personlig fromhed.
• Restaurations- og nyere bevægelser — fx adventister og Jehovas Vidner (sidstnævnte betragtes af mange ikke som en del af traditionel kristendom).

Hvordan adskiller konfessioner sig i praksis?

Forskelle kan vise sig i:

• Gudstjeneste: Højkirkelig liturgi med faste ritualer kontra mere uformelle møder.
• Sakramenter: Antal og forståelse af dåb og nadver.
• Lederskab: Rollefordelingen mellem præster, biskopper og menigheden.
• Moral og etik: Holdninger til sociale spørgsmål kan variere mellem trossamfund.

Økumenik og samarbejde

Selvom der er mange forskelle, findes der også bevægelser for samarbejde og dialog mellem konfessionerne. Organisationer som World Council of Churches og lokale økumeniske råd arbejder for fælles forståelse, socialt samarbejde og til tider fælles gudstjenester. I Danmark er Folkekirken (Den Danske Folkekirke) et eksempel på et statsstøttet, evangelisk‑luthersk trossamfund, men der findes mange andre frikirker og trossamfund med forskellige traditioner.

Kort opsummering

En konfession er altså en større gruppe kristne med fælles navn, tro og organisation. Kristendommens mange splittelser og undergrupper skyldes ofte teologiske uenigheder, forskellige måder at organisere kirken på og historiske eller kulturelle forhold. Samtidig arbejdes der mange steder målrettet på dialog og samarbejde mellem de forskellige trossamfund.

Benævnelser

Den verdensomspændende kristendom er opdelt i ti store grupper af kirker:

• Romersk-katolsk
• Østlige ortodokse
• Orientalsk ortodokse (Miaphysit)
• Østens kirke (nestoriansk)
• Anglikansk
• Luthersk
• Reformeret
• Døberen
• Evangelisk
• Ikke-trinitarisk

Hver af disse ti har vigtige underafdelinger. Der findes også andre (mindre) grupper, som ikke er nævnt her.

De evangeliske og ikke-trinitariske grene af kristendommen er meget mere splittede end nogen af de andre. Hver enkelt evangelisk kirke kaldes ofte en "denomination". Mens den romersk-katolske kirke ser på en enkelt jordisk leder, paven, og har samme trosretninger i hele verden, ser de forskellige protestantiske trosretninger ikke på en enkelt leder og har nogle gange trosretninger, der er meget forskellige fra hinanden.

Mange kristne trosretninger ser sig selv som en del af den verdensomspændende kirke, som også omfatter andre trosretninger. Nogle kirkesamfund, f.eks. den romersk-katolske og ortodokse kirke og nogle protestantiske kirker, mener, at de er den eneste sande kristne kirke.

Nogle trosretninger har overbevisninger, som næsten alle de andre trosretninger ville være meget uenige i. Disse overbevisninger kaldes "kætteri" af de andre kirker.

Der var nogle bevægelser, som den tidlige kirke betragtede som kætterier, men som ikke eksisterer i dag og generelt ikke omtales som trossamfund. Det gælder f.eks. gnostikerne (som troede på en esoterisk dualisme), eibionitterne (som ærede Kristi blodsbeslægtede) og arianerne. De største splittelser i kristendommen i dag er dog mellem den østlige ortodoksi, romersk-katolske kirke og de forskellige trosretninger, der blev dannet under og efter den protestantiske reformation. Der findes også i protestantismen og ortodoksien forskellige grader af enhed og splittelse.

Sammenligninger mellem trosretninger skal foretages med forsigtighed. Nogle kirker er f.eks. en del af en større kirkeorganisation eller et stift, mens hver menighed i andre grupper er en selvstændig organisation. Dette spørgsmål kompliceres yderligere af eksistensen af grupper af menigheder med en fælles arv, som officielt er konfessionsløse og ikke har nogen centraliseret myndighed eller registre, men som af ikke-tilhængere identificeres som trossamfund. Det er derfor mere kompliceret at undersøge sådanne kirker ud fra en konfessionel synsvinkel.

Numeriske sammenligninger er også problematiske. Nogle grupper tæller medlemskab på grundlag af voksne troende og døbte børn af troende, mens andre kun tæller voksne døbte troende. Andre tæller måske medlemskab på grundlag af de voksne troende, der formelt har tilsluttet sig menigheden. Desuden kan der være politiske motiver hos fortalere eller modstandere af en bestemt gruppe til at opblæse eller nedtone medlemstal gennem propaganda eller direkte vildledning.

Større grene og bevægelser inden for protestantismen


Større splittelser inden for kristendommen.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er et kristent kirkesamfund?

Q: Hvor mange hovedgrupper er kristendommen opdelt i?

Q: Hvorfor skete der splittelser i kristendommen?

Q: Hvad kaldes mindre grupper i kristendommen?

Q: Hvad betyder ordet "denomination"?

Q: Hvem grundlagde den tidlige kristendom?

Q: Hvad har kirkesamfund i kristendommen til fælles?

Søg efter bogstav