Der findes mange oversættelser af Bibelen på engelsk. Valget af oversættelse påvirkes både af hvilke håndskrifter oversætteren bruger, og af hvilken oversættelsesmetode der anvendes.

Folk er ikke enige om, hvad der er den "oprindelige Bibel". Da der findes mange versioner af den græske og latinske bibel, findes der også mange versioner af den engelske bibel. Tekstlige varianter i de ældste håndskrifter betyder, at oversættere må træffe valg — nogle gange ud fra tekstkritiske grunde, andre gange ud fra tradition eller teologisk hensigt.

Oversættelsesmetoder

Man taler ofte om tre overordnede tilgange til oversættelse:

  • Formel ækvivalens (ofte kaldet "ord-for-ord"): Her forsøger oversætteren at være så tæt som muligt på originalsprogets ord og sætningsstruktur. Det kan give en stærk nærhed til teksten, men gøre læsningen tungere og nogle gange sværere at forstå.
  • Dynamisk ækvivalens (tanke-eller-idé-for-idé): Målet er at overføre betydningen og virkningen af teksten på et sprog til et andet sprog, så læseren får samme forståelse og oplevelse. I praksis kan det betyde, at formuleringer ændres for at være naturlige på målsproget. Som teksten siger, betyder "dynamisk ækvivalens" at gøre Bibelen let at læse uden at ændre betydningen.
  • Parafrase: Her omskrives teksten frit for at gøre budskabet meget klart og nutidigt. Parafraser bevarer ofte ikke et bogstaveligt forhold til originalsproget, men kan være nyttige til introduktion eller sommetider til bøn og refleksion.

Fordele og ulemper

  • Ordrette oversættelser er nyttige til studie, tekstnær analyse og citater, men kan fremstå gammeldags eller svært læselige.
  • Dynamiske oversættelser er lettere at forstå for de fleste læsere og egner sig godt til almindelig læsning, undervisning og evangelisation, men kræver ofte flere fortolkningsvalg fra oversætterens side.
  • Parafraser kan gøre gamle billeder og kulturelle udtryk forståelige i dagligt sprog, men de bør suppleres af mere teksttro oversættelser ved studier af doktrin eller historisk kontekst.

Eksempler på engelske oversættelser

Der findes mange navngivne engelske udgaver, som repræsenterer de forskellige tilgange:

  • King James Version (KJV) – klassisk ordret oversættelse fra 1611, stor historisk og litterær betydning.
  • New King James Version (NKJV) – moderne sprog, men forsøger at bevare KJV’s stil og teksttradition.
  • English Standard Version (ESV) og New American Standard Bible (NASB) – typisk klassificeret som relativt formelle/ordrette moderne oversættelser, populære til studier.
  • New International Version (NIV) – en af de mest udbredte dynamiske oversættelser, kendt for balance mellem læsbarhed og tekstnærhed.
  • New Living Translation (NLT) – dynamisk, målrettet letforståelig læsning og livsnær formidling.
  • The Message – et eksempel på paraphrase, meget frit og idiomatisk moderne engelsk.

Tekstgrundlag og håndskrifter

Oversættelser afhænger også af, hvilket tekstgrundlag der bruges:

  • Det Gamle Testamente bygger ofte på det hebraiske Masoretiske Tekst, men oversættere konsulterer også Septuaginta (latin: Septuaginta) og opdagelser som Dødehavsrullerne, som nogle gange giver ældre eller alternative læsninger.
  • Det Nye Testamente bygger i moderne oversættelser ofte på kritiske udgaver af de græske håndskrifter (fx Nestle-Aland eller UBS), der sammenholder mange manuskripter for at finde den mest sandsynlige oprindelige tekst. Ældre oversættelser som KJV brugte i højere grad Textus Receptus.
  • Valget af tekstgrundlag kan føre til forskelle i versnumre, ordvalg og enkelte passagers tilstedeværelse eller fravær.

Hvordan vælge en oversættelse

Nogle praktiske råd:

  • Bestem formålet: Er det til personlig daglig læsning, fælles gudstjeneste, bibelstudie eller akademisk forskning? Til studie er mere tekstnære udgaver ofte bedre; til almindelig læsning kan dynamiske oversættelser være mere motiverende.
  • Læs samme tekst i flere oversættelser for at få nuancer frem — sammenligning afslører forskellige fortolkningsvalg.
  • Se på fodnoter og indledninger: Gode udgaver forklarer tekstkritiske valg, alternative læsninger og oversættelsesprincipper.
  • Spørg din menighed eller fagpersoner: Trosretninger og traditioner har ofte foretrukne udgaver, som også påvirker hvilke oversættelser der bruges i undervisning og prædikener.
  • Tænk på sprog og læsbarhed: Nogle oversættelser bruger opdateret kønssprog eller moderne idiom; andre bevarer traditionel formulering.

Vigtige overvejelser

  • Ingen oversættelse er helt neutral — oversættere træffer valg både i ordvalg og i hvordan man håndterer kulturelle eller teologiske udfordringer.
  • Inklusion af varianter og fodnoter gør en oversættelse mere transparent med hensyn til usikre passager.
  • Kombiner læsning af en mere teksttro oversættelse med en lettilgængelig version eller en parafrase for både præcision og forståelse.
  • For seriøs bibelstudie er det nyttigt at anvende ordbøger, kommentararbejder og eventuelt originalsprogstudier (hebraisk/græsk) i tillæg til oversættelsen.

Kort sagt: vælg en oversættelse ud fra formål, læs flere udgaver og vær opmærksom på forskelle i tekstgrundlag og oversættelsesprincipper. På den måde får du både forståelse og respekt for tekstens kompleksitet og budskab.