Visdomsbogen (Salomos Visdom) – deuterokanonisk bog i Det Gamle Testamente
Læs om Visdomsbogen (Salomos Visdom): en deuterokanonisk perle i Det Gamle Testamente—historie, teologi og betydning i jødisk og kristen tradition.
Visdomsbogen (også kaldet Salomos Visdom eller blot Visdom) er en bog, der optræder blandt de græske skrifter i Det Gamle Testamente. Den er traditionelt grupperet med de såkaldte Septuaginta- bøgerne — ofte omtalt som de syv visdomsbøger i Bibelen — og har særligt været værdsat i kristne og nogle jødiske kredse.
Ophav og datering
Bogen tilskrives i traditionen kong Salomo, men moderne forskere mener, at den blev skrevet af en jødisk forfatter på græsk i den hellenistiske periode, sandsynligvis i Alexandria, omkring det 1. århundrede f.Kr. Tekstens idiom og litterære træk peger klart i retning af græsk originalsprog; den findes bevaret i Septuaginta og i latin (Vulgata).
Indhold og temaer
Visdomsbogen består af 19 kapitler og kombinerer poetisk og retorisk sprog med teologiske og moralske overvejelser. Nogle gennemgående temaer:
- Personificering af Visdom: Visdom præsenteres ofte som en guddommelig kraft eller kvindelig skikkelse (Sophia), som vejleder det retfærdige liv.
- Moral og retfærdighed: Bogen opfordrer til et liv i dyd, retfærdighed og visdom som vejen til et godt forhold til Gud.
- Dom, udødelighed og efterliv: Et centralt træk er et klart fokus på sjælens udødelighed og en moralsk begrundet forestilling om løn og straf efter døden — et træk, der især har påvirket kristen teologi.
- Antijaudisk og antietyret elementer: Teksten kritiserer afgudsdyrkelse og hykleri og fremhæver Israels historie som Guds handlen i verden.
- Hellenistisk filosofi: Man finder påvirkninger fra græsk tænkning, især i begreber om visdomens natur og fornuftens rolle.
Opbygning (kort)
- Kapitlerne 1–5: Etiske formaninger og modsætninger mellem retfærdighed og synd.
- Kapitlerne 6–9: Beskrivelse og lovprisning af Visdommen; forbøn for visdommens gave.
- Kapitlerne 10–19: Historiske refleksioner over Guds ledelse af Israel, kritik af afgudsdyrkelse og afhandling om udødelighed og guddommelig retfærdighed.
Kanonsstatus
Visdomsbogen regnes som deuterokanonisk af den katolske kirke og er med i den katolske og mange ortodokse bibelkanoner. Protestantiske traditioner anser den normalt for apokryf og placerer den uden for deres kanon; mange protestantiske udgaver af Bibelen har derfor ikke bogen i Det Gamle Testamente eller har den i en særskilt apokryf-sektion. I den jødiske kanon (Tanakh) er Visdomsbogen ikke medtaget, selvom den indgår i den græske Septuaginta, som blev udbredt i den tidlige kristendom.
Modtagelse og historisk omtale
Ifølge nogle tidlige kilder blev Visdomsbogen betragtet som kanonisk af visse jødiske og kristne kredse. En tidlig kristen skriftkilde, Sankt Melito af Sardes fra det 2. århundrede, ønskede at opregne de kanoniske skrifter og nævnte visse apokryfe elementer i sine lister. Der findes også middelalderlige beretninger om, at Naḥmanides (Ramban) kunne have forholdt sig til teksten og endda forsøgt en hebraisk gengivelse i forbindelse med sit arbejde på Mosebøgerne, men moderne forskere vurderer som hovedregel, at Visdomsbogen oprindeligt er skrevet på græsk, og at eventuelle hebraiske forlæg i så fald er gået tabt.
Vigtighed og indflydelse
Visdomsbogen har haft stor betydning for kristen teologi, især i synet på sjælens udødelighed og forestillinger om efterlivet. Den er ofte citeret i kirkefædrenes skrifter, indgik i latinske oversættelser (Vulgata) og har præget middelalderlig og senere kristen tænkning om visdom, etik og Guds retfærdighed.
For læsere, der vil studere bogen nærmere, findes der mange moderne oversættelser og faglige kommentarer, som både behandler den historiske baggrund, dens græske sprog og dens teologiske betydning.
Hvem skrev bogen og hvornår
Bogen blev oprindeligt skrevet på græsk, men havde en hebraisk poetisk stil. Ingen ved rigtig, hvem der har skrevet bogen, men nogle arkæologer mener, at det sandsynligvis var Salomon, der havde skrevet den. Dette er baseret på noget af stilen og sproget i bogen. For eksempel: "Du har udvalgt mig til at være konge over dit folk og dommer over dine sønner og døtre: Du har befalet mig at bygge et tempel på dit hellige bjerg ..." Stilen her ligner meget en anden bog i Septuaginta, der hedder Prædikeren: "Jeg, Koheleth, var konge i Jerusalem over Israel", som også udelader Salomos navn, men som gennem stilen antyder det. Nogle kristne på den tid vidste, at kong Salomon ikke var forfatteren til bogen, hvilket Murator-fragmentet fortæller, at bogen blev "skrevet af Salomons venner til hans ære". Det er derfor, at andre ikke tror, at kong Salomon var den sande forfatter. En katolsk encyklopædi havde også sagt: "i dag indrømmer man frit, at Salomon ikke er forfatteren af Visdomsbogen, som er blevet tilskrevet ham, fordi dens forfatter gennem en litterær fiktion taler som om han var Davids søn." Selv om bogen blev kaldt Salomos Visdom, blev den sandsynligvis færdiggjort længe efter hans død.
Bogen har det mest klassiske græske sprog af alle bøgerne i Septuaginta. Den havde også meget af den hebraiske stil, der var gældende, da bogen blev skrevet. Forfatteren må også have været dybt involveret i de filosofiske, religiøse og etiske skrifter i det hellenistiske Alexandria.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Visdommens Bog?
A: Visdommens Bog er en af bøgerne i Det Gamle Testamente, også kendt som Salomons Visdom eller bare Visdommen.
Q: Hvordan er Visdommens Bog blevet kategoriseret?
A: Visdommens Bog er blevet grupperet blandt Septuaginta, eller de syv visdomsbøger i Bibelen.
Q: Er Visdommens Bog inkluderet i den katolske og ortodokse bibelske kanon?
A: Ja, den er en del af den katolske og ortodokse bibelske kanon.
Q: Hvad var koncilet i Karthagos holdning til Visdommens Bog?
A: Koncilet i Karthago fremlagde Visdommens Bog som en del af den bibelske kanon.
Q: Hvem bekræftede Visdommens Bog som en del af den bibelske kanon på koncilet i Trient?
A: Katolske ledere bekræftede Visdommens Bog som en del af den bibelske kanon på koncilet i Trient.
Q: Hvornår blev Visdommens Bog skrevet, og af hvem?
A: Visdommens Bog blev skrevet af en jøde i det gamle Egypten i det 1. århundrede f.Kr.
Q: Hvad er nogle af de temaer, der diskuteres i Visdommens Bog?
A: Visdom er et af hovedtemaerne i Visdommens Bog, sammen med andre temaer.
Søge