Jeremias' brev, også kendt som Epistlen til Jeremias eller på engelsk "Letter of Jeremiah", er en kort tekst, der i mange kristne traditioner regnes for deuterokanonisk (og i andre traditioner omtales som apokryf). Den hører til materialet omkring profeten Jeremias, men blev sandsynligvis ikke skrevet af Jeremias selv. Teksten foregiver at være et brev skrevet af Jeremias til de jøder, som var blevet ført i fangenskab i Babylon, og advarer kraftigt mod avgudsdyrkelse. Brevet er medtaget i nogle katolske udgaver som den afsluttende del af Baruk-bogen, mens det i flere ortodokse traditioner optræder som en selvstændig bog.

Indhold og hovedtemaer

Teksten er kort og præget af en retorisk, polemisk stil. Hovedtemaet er en systematisk fordømmelse af afguder: forfatteren stiller spørgsmål ved deres tilblivelse (de er menneskeskabte), deres manglende evne til at bevæge sig, tale eller hjælpe, og deres værdiløshed i forhold til den levende Gud. Brevet bruger ofte levende beskrivelser og eksempler for at latterliggøre afguderne og opildne læserne til trosfasthed og modstand mod afgudsdyrkelse. Det er skrevet som en opbyggende påmindelse til en gruppe i eksil om at holde sig til Jahve.

Oprindelse, sprog og datering

Moderne forskning mener generelt, at teksten er pseudoepigrafisk — altså skrevet i en senere periode under Jeremias' navn. Sprogligt findes den først på græsk i de ældste håndskrifter (Septuaginta-traditionen), og mange forskere daterer den til den hellenistiske periode, ofte omkring 2.–1. århundrede f.Kr. Det betyder, at den sandsynligvis er et produkt af den jødiske diasporakultur, hvor spørgsmål om identitet og fristelsen til at tilpasse sig omkringliggende kulturer var centrale.

Teksthistorie og oversættelser

Jeremias' brev bevare sig primært i den græske teksttradition og findes i Septuaginta-manuskripter. I nogle latinske oversættelser og i flere katolske udgaver er teksten indsat som kapitel 6 i Baruk (deraf navnet "Baruk-bogen" for den samlede tekst). Der findes også gamle oversættelser og versioner på syrisk, armensk og gælisk, hvilket vidner om tekstens udbredelse i de tidlige kirkelige kredse.

Kanonisk status og brug

Tekstens canonicitet varierer mellem religioner og kirkesamfund:

  • Den er ikke en del af den hebraiske bibel og har derfor ikke status som skriftcanon i jødedommen.
  • I katolske bibler optræder den ofte som en del af Baruk eller som et tillæg hertil.
  • I flere ortodokse kirker regnes den for en selvstændig deuterokanonisk bog.
  • Protestantiske udgaver placerer den typisk blandt apokriferne eller udelader den fra kanonteksten.

Trods denne varierende status har teksten spillet en rolle i kristen undervisning mod afgudsdyrkelse og i liturgiske eller undervisningsmæssige sammenhænge, hvor dens klare morale og polemik mod afguder har været nyttig.

Litterær stil og betydning

Brevet er litterært interessant ved sin korte, kraftfulde retorik: det bruger personificering, satireske beskrivelser og en logisk gennemgang af afgudernes magtesløshed. Det kan læses som et eksempel på jødisk etik og forkyndelse i diasporamiljøet, hvor man ønskede at styrke fællesskabets tro og modstand mod assimilation. Som historisk kilde giver det også indblik i konflikterne mellem monoteistiske og polyteistiske praksisser i græsk-romerske omgivelser.

Hvor kan man læse Jeremias' brev i dag?

Jeremias' brev indgår i moderne oversættelser af de deuterokanoniske bøger og findes i udgaver, der gengiver de apokryfiske/deuterokanoniske tekster. I katolske bibeludgaver er det ofte trykt som en del af Baruk, mens ortodokse bibler kan have det som en selvstændig sektion. Mange moderne akademiske udgaver og engelske/andre sprogversioner udgiver også brevet alene med kommenterede tekster og noter.

Bemærk: Selvom teksten traditionelt knyttes til profeten Jeremias, bør forfatterautoriteten opfattes som pseudepigrafisk i lyset af moderne tekstkritik og datering.