Jeremias' brev (Baruk): Deuterokanonisk bog i Det Gamle Testamente
Opdag Jeremias' brev — en deuterokanonisk tekst i Det Gamle Testamente, forbundet med Baruk, skrevet til fangne i Babylon; historisk, teologisk og liturgisk betydning.
Jeremias' brev, også kendt som Epistlen til Jeremias eller på engelsk "Letter of Jeremiah", er en kort tekst, der i mange kristne traditioner regnes for deuterokanonisk (og i andre traditioner omtales som apokryf). Den hører til materialet omkring profeten Jeremias, men blev sandsynligvis ikke skrevet af Jeremias selv. Teksten foregiver at være et brev skrevet af Jeremias til de jøder, som var blevet ført i fangenskab i Babylon, og advarer kraftigt mod avgudsdyrkelse. Brevet er medtaget i nogle katolske udgaver som den afsluttende del af Baruk-bogen, mens det i flere ortodokse traditioner optræder som en selvstændig bog.
Indhold og hovedtemaer
Teksten er kort og præget af en retorisk, polemisk stil. Hovedtemaet er en systematisk fordømmelse af afguder: forfatteren stiller spørgsmål ved deres tilblivelse (de er menneskeskabte), deres manglende evne til at bevæge sig, tale eller hjælpe, og deres værdiløshed i forhold til den levende Gud. Brevet bruger ofte levende beskrivelser og eksempler for at latterliggøre afguderne og opildne læserne til trosfasthed og modstand mod afgudsdyrkelse. Det er skrevet som en opbyggende påmindelse til en gruppe i eksil om at holde sig til Jahve.
Oprindelse, sprog og datering
Moderne forskning mener generelt, at teksten er pseudoepigrafisk — altså skrevet i en senere periode under Jeremias' navn. Sprogligt findes den først på græsk i de ældste håndskrifter (Septuaginta-traditionen), og mange forskere daterer den til den hellenistiske periode, ofte omkring 2.–1. århundrede f.Kr. Det betyder, at den sandsynligvis er et produkt af den jødiske diasporakultur, hvor spørgsmål om identitet og fristelsen til at tilpasse sig omkringliggende kulturer var centrale.
Teksthistorie og oversættelser
Jeremias' brev bevare sig primært i den græske teksttradition og findes i Septuaginta-manuskripter. I nogle latinske oversættelser og i flere katolske udgaver er teksten indsat som kapitel 6 i Baruk (deraf navnet "Baruk-bogen" for den samlede tekst). Der findes også gamle oversættelser og versioner på syrisk, armensk og gælisk, hvilket vidner om tekstens udbredelse i de tidlige kirkelige kredse.
Kanonisk status og brug
Tekstens canonicitet varierer mellem religioner og kirkesamfund:
- Den er ikke en del af den hebraiske bibel og har derfor ikke status som skriftcanon i jødedommen.
- I katolske bibler optræder den ofte som en del af Baruk eller som et tillæg hertil.
- I flere ortodokse kirker regnes den for en selvstændig deuterokanonisk bog.
- Protestantiske udgaver placerer den typisk blandt apokriferne eller udelader den fra kanonteksten.
Trods denne varierende status har teksten spillet en rolle i kristen undervisning mod afgudsdyrkelse og i liturgiske eller undervisningsmæssige sammenhænge, hvor dens klare morale og polemik mod afguder har været nyttig.
Litterær stil og betydning
Brevet er litterært interessant ved sin korte, kraftfulde retorik: det bruger personificering, satireske beskrivelser og en logisk gennemgang af afgudernes magtesløshed. Det kan læses som et eksempel på jødisk etik og forkyndelse i diasporamiljøet, hvor man ønskede at styrke fællesskabets tro og modstand mod assimilation. Som historisk kilde giver det også indblik i konflikterne mellem monoteistiske og polyteistiske praksisser i græsk-romerske omgivelser.
Hvor kan man læse Jeremias' brev i dag?
Jeremias' brev indgår i moderne oversættelser af de deuterokanoniske bøger og findes i udgaver, der gengiver de apokryfiske/deuterokanoniske tekster. I katolske bibeludgaver er det ofte trykt som en del af Baruk, mens ortodokse bibler kan have det som en selvstændig sektion. Mange moderne akademiske udgaver og engelske/andre sprogversioner udgiver også brevet alene med kommenterede tekster og noter.
Bemærk: Selvom teksten traditionelt knyttes til profeten Jeremias, bør forfatterautoriteten opfattes som pseudepigrafisk i lyset af moderne tekstkritik og datering.
Forfatter
De fleste lærde mennesker hævder, at den person, der startede bogen, ikke var Jeremias. Jeremias var en hellenistisk jøde, som boede i Alexandria. Uanset hvem der startede værket, blev det skrevet med et formål: at lære jøderne ikke at tilbede babyloniernes guder. I stedet skulle de kun tilbede Herren.
Plads i den religiøse lovgivning
Brevet (epistlen) er en del af Septuaginta. Der er ingen beviser for, at det nogensinde har været regelbærende i den jødiske tradition.
Det tidligste bevis for, at spørgsmålet om dens kanoniske karakter er blevet rejst i den kristne tradition, er Origenes af Alexandria, som Eusebius rapporterer om i sin kirkehistorie. Origenes opregnede Klagesangene og Jeremias' brev som en enhed med selve Jeremias' bog blandt "de kanoniske bøger, sådan som hebræerne har overleveret dem".
Hieronymus stod for størstedelen af oversættelsesarbejdet til den vulgære (populære) latinske oversættelse af Bibelen, kaldet Vulgata-bibelen. Da der ikke var nogen hebraisk tekst til rådighed, nægtede Hieronymus at betragte Jeremias' brev som kanonisk, ligesom de andre bøger, som han kaldte apokryfe, som kanoniske.
På trods af Hieronymus' forbehold er epistlen medtaget som kapitel 6 i Baruk-bogen i det Gamle Testamente i Vulgata. Den autoriserede King James Version følger samme praksis, men placerer Baruk i afsnittet om apokryferne. I den etiopisk-ortodokse kanon udgør den en del af "Resten af Jeremias" sammen med 4 Baruk (også kendt som Jeremias' Paraleipomena).
Epistlen er en af de tre deuterokanoniske bøger, der er fundet blandt Dødehavsrullerne (de to andre er Ben Sira og Tobit).Den del af epistlen, der blev fundet i Qumran, var skrevet på græsk. Det udelukker ikke, at teksten kan være baseret på en tidligere hebraisk eller aramæisk tekst. Men den eneste tekst, vi har adgang til, har snesevis af sproglige træk, der er tilgængelige på græsk, men ikke på hebraisk, derfor indførelser af en græsk redaktør, der ikke er nødvendige for en minimalistisk oversættelse.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Jeremias' brev?
A: Jeremias' brev, også kendt som Jeremias' brev, er en deuterokanonisk (eller apokryf) bog i Det Gamle Testamente.
Spørgsmål: Hvem skrev brevet?
A: Man mener, at det er skrevet af Jeremias.
Spørgsmål: Hvem var det stilet til?
Svar: Det var rettet til det folk, som skulle tages til fange i Babylon.
Spørgsmål: Hvor kan man finde det i katolske bibler?
A: Den er med i katolske bibler som den sidste del af Baruk-bogen.
Spørgsmål: Er den med i ortodokse bibler?
A: Ja, den findes også i ortodokse bibler som en selvstændig bog.
Spørgsmål: Hvad betyder "deuterokanonisk"?
A: Deuterokanonisk henviser til bøger eller passager, som accepteres af nogle religiøse grupper, men ikke af andre.
Spørgsmål: Hvilket andet navn har dette brev?
A: Dette brev er også kendt som Jeremias' brev.
Søge