Judiths Bog er en del af Bibelen. Den blev skrevet omkring 100 f.v.t., og selvom der er usikkerhed om originalsproget (muligvis hebraisk eller aramæisk), er de ældste bevarede tekster på græsk. Bogen indgår blandt de deuterokanoniske skrifter, det vil sige de bøger, som hører til den katolske og ortodokse kanon. Protestanter og jøder regner traditionelt fortællingen blandt apokryferne og medtager den derfor ikke i deres officielle kanon.

Baggrund og teksthistorie

Der findes flere teksttraditioner: en græsk udgave i Septuaginta og en latinsk version i Vulgata, og nogle ortodokse udgaver indeholder længere eller forskelligartede afsnit. Tekstens indhold rummer historiske unøjagtigheder og anachronismer (for eksempel omtales Nebukadnesar som assyrisk konge), hvilket har fået mange forskere til at betragte bogen som en historisk novelle eller religiøs fortælling skrevet for at opmuntre et folk i krise — muligvis i tiden omkring Makkabæeroprøret. Katolske kirke fastslog bøgerne som kanoniske ved Tridentinerkonsilet i 1546, mens den protestantiske reformation førte til en ny sortering, hvor disse skrifter ofte blev anset som apokryfe.

Fortællingens handling

Fortællingen foregår under en belejring af byen Bethulia. Den onde general Holofernes står med sin hær uden for byen og forsøger at tvinge indbyggerne til overgivelse ved blandt andet at forhindre dem i at få vand. Byens ledere overvejer at give efter, men den fromme enke Judith nægter at opgive håbet. Efter en lang bøn og faste planlægger hun at befri folket.

Judith sniger sig ind i Holofernes' lejr og bruger sin skønhed, sin fromhed og list til at vinde hans tillid. Holofernes inviterer hende til et måltid, hvor han får drukket meget alkohol. Da han falder i søvn, hugger Judith hans hoved af, tager det med sig tilbage til Bethulia, og synet af den døde leder får fjendens hær til at bryde sammen og flygte. Byen bliver frelst, og Judith hyldes som redningskvinde.

Temaer, tolkning og indflydelse

Bogen udforsker temaer som tro, mod, guddommelig forsyn og kvindelig handlekraft. Fortællingen rejser også etiske spørgsmål om bedrag og drab i krigstid, som er genstand for fortolkning i teologi og moralfilosofi. I kunst og kultur har Judiths handling været et populært motiv: scener fra fortellingen er ofte blevet malet og fremstillet i billedkunsten (fx af Caravaggio og Artemisia Gentileschi) og brugt som symbol på befrielse og modstand.

  • Religiøs betydning: Fortællingen hylder tillid til Gud og aktiv tro i modgang.
  • Kvindelig fremstilling: Judith fremstilles som en stærk, selvstændig heltinde, hvilket har givet anledning til moderne feministiske læsninger.
  • Historisk syn: Mange forskere ser bogen som en religiøs novelle snarere end et dokumentarisk historisk værk.

Samlet set er Judiths Bog en dramatisk og litterært stærk fremstilling af, hvordan enkeltpersoners tro og mod kan vendes til kollektiv befrielse. Bogen står fortsat som et centralt eksempel på de forskelle, der findes mellem forskellige bibelske kanoner, og dens fortælling påvirker fortsat teologi, etik, kunst og litteratur.