Salmer (Tehillim) — Bibelens 150 hebraiske digte og betydning
Salmer (Tehillim) — Opdag Bibelens 150 hebraiske digte: betydning, historie, Salme 23, tolkninger og religiøs brug. Læs om oprindelse og traditioner.
Salmer (hebraisk: תְהִלִּים, Tehillim, eller "lovsang") er en bog med 150 hebraiske digte i Bibelen. Salmernes Bog er en del af den hebraiske bibel eller Tanakh, og den findes også i Det Gamle Testamente i de kristne oversættelser. Folk tror traditionelt, at mange af salmerne i Bibelen blev skrevet af kong David til Gud. Den måske mest berømte er Salme 23, som begynder med "Herren er min hyrde". Salme 23 bruges ofte ved begravelser.
Der er 150 salmer i jødernes, protestanternes og katolikkernes bibelkanon, men der findes også flere digte, som disse religioner ikke anser for at være hellige. Salme 151 er en del af kanon i den østlige ortodokse kirke.
Opbygning og hovedtræk
Salmernes Bog består af 150 individuelle digte, ofte kaldet salmer, som er inddelt i fem sektioner eller "bøger" (Bog I–V). Denne femdelte opdeling har paralleller til Mosebøgerne og afspejler en redaktionel struktur, hvor samlingen er blevet samlet og redigeret over tid.
Typer af salmer
- Lovsange (praises): Salmer, der hylder Guds storhed og skabelsesgerninger.
- Takkesalmer: Udtryk for taknemmelighed for befrielse, helbredelse eller andres hjælp.
- Klagesalmer (lament): Personlige eller kollektiv klager over nød, forfølgelse eller uretfærdighed.
- Konge- og messianske salmer: Salmer, der omtaler kongen, ofte i lys af Guds pagt og fremtidig frelse.
- Visdomssalmer: Lignende Jobs og Ordsprog — råd om retfærdigt liv og Guds vejledning.
- Impræcatoriske salmer: Salmer, der påkalder Guds dom over fjender (kan virke hårde i moderne læsning).
Forfatterskab og dateringer
Traditionen knytter mange salmer til kong David, men moderne forskning ser salmerne som en samling af tekster fra mange forskellige forfattere og perioder — fra tidlig monarkisk tid til efter eksilet. Ud over David nævner overskrifter i nogle salmer navne som Asaf, Korahs sønner og Salomo; enkelte salmer (fx Salme 90) tilskrives Moses ifølge overskrifterne.
Litterære træk
Salmerne rummer poetiske virkemidler som parallelisme, gentagelse og billedsprog. Enkelte salmer er alfabetiske akrostikon — mest kendt er Salme 119, den længste i Bibelen, opdelt i 22 afsnit efter det hebraiske alfabet. Mange salmer har overskrifter (superskriptioner), der kan give musikalske anvisninger eller angive historisk baggrund.
Nummering og kanoniske forskelle
Der findes forskelle i psalme-nummerering mellem den hebraiske (masoretiske) tekst og den græske Septuaginta / latinske Vulgata. Det betyder, at en salme kan have forskelligt nummer i forskellige bibeludgaver. Desuden indeholder den græske tradition nogle ekstra salmer (fx Salme 151), som er accepteret i visse kristne traditioner, især den østlige ortodokse kirke.
Manuskripter og teksthistorie
Tidlige håndskrifter, herunder fragmenter fra Dødehavsrullerne, viser varianter i salmernes tekst og hjælper forskere med at rekonstruere ældre læsninger. Redaktionelle processer over århundreder har formet den endelige samling, som vi kender i dag.
Brug i jødedom og kristendom
Salmerne har spillet en central rolle i både jødisk og kristen gudstjeneste og privat fromhed. I jødedommen er Tehillim en del af daglige bønner, læses ved særlige lejligheder og anvendes i bøn om helbredelse eller trøst. I kristen liturgi bruges salmer i messer, evensong, ritualer og begravelser — og mange salmer er blevet sat til musik (gregoriansk sang, komponister som Bach, Handel, Mozart og moderne salmer).
Teologi og betydning
Salmerne giver et bredt følelsesmæssigt og åndeligt spektrum: tillid og lovprisning, fortvivlelse og klage, taksigelse og bøn om retfærdighed. De har formet forestillinger om bøn, lidelse, Guds suverænitet og håb om frelse. Flere af dem citeres i Det Nye Testamente, og Jesus selv brugte og citerede salmer i flere situationer.
Moderne reception
Salmerne fortsætter med at være en inspirationskilde for liturgi, musik, privat andagt og teologi. De oversættes og tolkes på ny i forskellige kulturelle og sproglige sammenhænge, og deres poetiske sprog gør dem velegnede til både musikalsk og litterær bearbejdning.
For yderligere læsning kan man undersøge historiske kommentarer, tekstkritiske udgaver og oversættelser til moderne sprog for at få en dybere forståelse af salmernes oprindelse og betydning i både antikken og i nutiden.
Salmernes skriftrulle
Stundenbuch (Paris, 1450), kendt som Mainz-salteret. Teksten er Salme 69:2 (Vulgata-bibelen)
Navn
Navnene "salmer" og "salmer" stammer fra Septuaginta (den græske oversættelse af Det Gamle Testamente). Der handlede de om strengeinstrumenter (f.eks. harpe, lyre og lut) og derefter om sange, der blev sunget med dem. Den traditionelle hebraiske titel er tehillim. Tehillim betyder "lovprisninger", selv om mange af salmerne er tephillot ("bønner"). En af de første samlinger i bogen fik titlen "Davids søn Isajs bønner" (72:20, NIV).
Litterære træk
Salmen er poesi, selv om den indeholder mange bønner, og ikke alle gammeltestamentlige bønner var poetiske. Faktisk var heller ikke alle lovsange poetiske. Salmerne er fulde af billeder, sammenligninger og metaforer. Den hebraiske tekst leger ofte med ord og gentager de samme ord og tilføjer synonymer (ord med samme betydning) for at fylde beskrivelsen ud. Vigtige ord viser de vigtigste temaer i bønnen eller sangen.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Salmernes Bog?
A: Salmerne er en bog med 150 hebraiske digte i Bibelen.
Q: Hvad er oprindelsen til Psalms?
A: Salmerne er en del af den hebraiske bibel eller Tanakh, og den findes også i det Gamle Testamente i de kristne oversættelser.
Q: Hvem menes at have skrevet mange af salmerne i Bibelen?
A: Folk tror traditionelt, at mange af salmerne i Bibelen blev skrevet af kong David til Gud.
Q: Hvilken er den mest berømte salme?
A: Den måske mest berømte salme er Salme 23, som begynder med "Herren er min hyrde".
Q: Hvad bliver Salme 23 ofte brugt til?
A: Salme 23 bliver ofte brugt til begravelser.
Q: Hvor mange salmer er der i den bibelske kanon for jøder, protestanter og katolikker?
A: Der er 150 salmer i den bibelske kanon for jøder, protestanter og katolikker.
Q: Hvad er salme 151?
A: Salme 151 er en del af den østlige ortodokse kirkes kanon.
Søge