Ave Maria: Bønnen, oprindelse og rolle i rosenkransen

Hil dig Maria i Bibelen

I Hil dig Maria bruges to sætninger fra Lukasevangeliet. Den første er: "Hil dig, fuld af nåde, Herren er med dig, velsignet er du blandt kvinder" (Luk. 1,28). (På simpelt dansk betyder det: "Vær glad. Du er fuld af nåde. Du er med Gud. Du er velsignet.") Det andet er: "Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet er dit livs frugt" (Lukas 1:42). (Det betyder: "Du og dit barn (Jesus) er begge velsignede.")

Da Ave Maria blev skabt, var den meget kortere end den er i dag. I Vesteuropa i midten af det 13. århundrede var bønnen kun få ord. Ordet "Maria" blev tilføjet efter ordet "Hil dig". Hele bønnen var "Hil dig Maria, fuld af nåde". Det ved vi fra den hellige Thomas Aquinas' skrifter om bønnen.

I den første sætning fra Lukasevangeliet hilser englen Gabriel på Maria. Ligesom hele Lukasevangeliet blev denne sætning først skrevet på koine-græsk. Det første ord i hilsen, χαῖρε, chaíre, oversættes med "Hil dig". Det betyder "Glæd jer" eller "Vær glad". Dette var en normal hilsen på koinegræsk. Disse hilsner bruges stadig i moderne græsk.

Bønnen i den østlige (græske) tradition

Bønnen Hil dig Maria, der bruges af den østlige ortodokse kirke og de østlige katolske kirker, er skrevet: :Θεοτόκε Παρθένε, χαῖρε, κεχαριτωμένη Μαρία, ὁ Κύριος μετὰ σοῦ. εὐλογημένη σὺ ἐν γυναιξί, καὶ εὐλογημένος ὁ καρπὸς τῆς κοιλίας σου, ὅτι Σωτήρα ἔτεκες τῶν ψυχῶν ἡμῶν. Det betyder:

Theotokos Jomfru, glæd dig, Maria fuld af nåde, Herren er med dig. Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet er frugten af dit skød, for du har født vore sjæles Frelser.

Den samme ting kan oversættes forskelligt til engelsk:

Guds Moder og Jomfru, glæd dig, Maria fuld af nåde, Herren er med dig. Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet er frugten af dit skød, for du har født vore sjæles Frelser.

"Theotokos" er den titel, der gives til Maria i de østlige kirker. Det er et græsk ord, der betyder "den, der føder Gud".

Bønnen i den vestlige (latinske) tradition

Der er forskellige opfattelser af, hvornår Ave Maria blev ændret til den nuværende version. Den katolske encyklopædi siger, at Ave Maria ikke blev ændret før omkring 1050.

Thomas af Aquinas sagde, at de vestlige kirker i midten af det trettende århundrede kun havde tilføjet et enkelt ord - "Maria" - til de bibelske vers, som bønnen stammer fra. Tilføjelsen af hendes navn gjorde det klart, at Maria var den person, som bønnen talte til. Omkring samme tid blev navnet "Jesus" imidlertid også tilføjet. Det gjorde det klart, at Jesus var "frugten af [Marias] livmoder".

Det betyder, at den vestlige version af Hil dig Maria ikke stammer fra den græske version. Den græske version har meget anderledes ord, som f.eks. "for du har født vores sjæles frelser", som aldrig optrådte i den vestlige version.

Før det 16. århundrede hilste og lovpriste man Maria med Ave Maria. I løbet af det 16. århundrede blev der dog tilføjet nye ord. Disse nye ord bad Maria om hjælp. I 1555 tilføjede en hollandsk jesuit ved navn Petrus Canisius disse ord til sin katekismus: "Hellige Maria, Guds Moder, bed for os syndere." Ved koncilet i Trent elleve år senere var denne sætning og nogle nye ord blevet tilføjet til Hil dig Maria. I 1566 blev denne sætning indføjet i bønnen i Trent-koncilets katekismus: "Hellige Maria, Guds Moder, bed for os syndere nu og i vor dødstime. Amen."

Dette er den sidste ændring, der er blevet foretaget i Hail Mary.

På latin skrives bønnen på denne måde (makronerne er kun angivet for udtale og findes ikke i det latinske sprog):

Avē Marīa, grātia plēna, Dominus tēcum. Benedicta tū in mulieribus, et benedictus frūctus ventris tuī, Iēsus.

Sancta Marīa, Māter Deī, ōrā prō nōbīs peccātōribus, nunc et in hōrā mortis nostræ. Āmēn.

Hil dig Maria, fuld af nåde, Herren er med dig; velsignet er du blandt kvinder, og velsignet er dit livs frugt, Jesus.

Hellige Maria, Guds Moder, bed for os syndere, nu og i vores dødstime. Amen.

For oversættelser fra latin til forskellige sprog, se Wikisource.

Bønnen i den syrisk-ortodokse tradition

Den syrisk-ortodokse kirke bruger en anden version af Hil dig Maria. Denne version er meget tættere på den nuværende vestlige form end den græske form.

I denne bøn begynder en leder bønnen, og alle andre siger resten:

• Leder: Hil dig Maria, fuld af nåde.
• Mennesker: Vor Herre er med dig. Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet er dit livs frugt, vor Herre Jesus Kristus. O jomfru Maria, Guds Moder, bed for os syndere, nu og til enhver tid og i vor dødstime. Amen.

Anvendelse i de østlige ortodokse og østlige katolske kirker

I de østlige ortodokse og østlige katolske kirker er Ave Maria meget almindeligt. Det siges i den græske form eller i oversættelser fra den græske form. Bønnen bliver ikke sagt helt så ofte som i Vesten. Den er dog velkendt og bruges stadig ofte. Den optræder også i flere bønnekanoner. Den synges normalt tre gange i slutningen af vesperne under en helnatsvagt. Den bliver også sagt mange gange under de daglige bønner.

Varianter af slaviske versioner

Der findes to forskellige versioner af Ave Maria på kirkeslavisk:

Богородице дѣво радѹйсѧ

ωбрадованнаѧ Марїе

Господь съ тобою

благословена ты въ женахъъ,

и благословенъ плодъ чрева твоегω,

Якω родила еси Христа Спаса,

Избавителѧ дѹшамъ нашимъ.

Jomfru Theotokos, glæd dig, (eller: Glæd dig, jomfru Theotokos)

Maria fuld af nåde,

Herren er med dig.

Velsignet er du blandt kvinder,

og velsignet er frugten af dit skød,

thi du har båret Kristus, Frelseren,

vores sjæles befrier.

Богородице дѣво, радѹйсѧ,

Благодатнаѧ Марїе,

Господь съ тобою:

благословена Ты въ женахъ,

и благословенъ плодъ чрева Твоегω;

якω Спаса родила еси дѹшъ нашихъ.

Jomfru Theotokos, glæd dig, (eller: Glæd dig, jomfru Theotokos)

Maria fuld af nåde,

Herren er med dig.

Velsignet er du blandt kvinder,

og velsignet er frugten af dit skød,

thi du har båret vore sjæles frelser.

Den første version er ældre. De gammeltroende bruger stadig denne version. Det samme gør den ukrainske græsk-katolske kirke og den rutheniske katolske kirke.

Den anden version blev skabt i 1656 som en del af de ændringer i liturgien, som blev foretaget af patriark Nikon af Moskva. Denne version anvendes af den russisk-ortodokse kirke, den serbisk-ortodokse kirke, den bulgarsk-ortodokse kirke og den ukrainsk-ortodokse kirke.

Anvendelse i den romersk-katolske kirke

Hil dig Maria er den vigtigste del af rosenkransen. Rosenkransen er en måde at bede på. Den bruges ofte af katolikker i den latinske ritus (vestlige katolikker). Den bruges også i Øst (men kun af latiniserede ukrainske og maronitiske katolikker).

Når katolikker beder rosenkransen, beder de ti sæt Ave Mariaer. Før hvert sæt beder de et Fadervor (også kaldet Pater Noster eller Fadervor). Efter hvert sæt Hil dig Maria beder de et "Gloria Patri" (Gloria Patri). Et sæt af disse bønner kaldes en "dekade". Normalt siger katolikker fem årtier, når de beder rosenkransen.

Mens de beder hver tiår, tænker katolikkerne på de fire forskellige mysterier i Rosenkransen. Hver af mysterierne har noget at gøre med ting, der skete i Jesu og Marias liv. Mysterierne omfatter:

• Ting, der skete i Jesu barndom (Joyful Mysteries)
• Jesu offentlige virke (Lysende mysterier)
• Lidelsen, herunder Jesu korsfæstelse (De smertefulde mysterier)
• Jesu opstandelse og videre (De herlige mysterier)

Hil dig Maria er også den vigtigste del af Angelus. Det er en bøn, som mange katolikker siger tre gange hver dag. Nogle anglikanere og lutheranere beder også Angelus.

Anglikansk brug af Ave Maria

Traditionelle anglikanere bruger også Ave Maria på stort set samme måde som romersk-katolikkerne gør. Begge grupper bruger rosenkransen og beder Angelus. Anglikanske kirker har ofte statuer af Jomfru Maria.

Mange anglikanere beder Ave Maria. I forskellige områder kan bønnen dog bruges forskelligt. Det skyldes, at den katolske og den anglikanske kirke har nogle forskellige trosretninger.

Musikalske indstillinger

Mange mennesker har skrevet musik til Ave Maria (også kaldet Ave Maria).

Under renæssancen

I renæssancen blev Ave Maria meget ofte sat i musik af komponister som Jacques Arcadelt, Josquin Desprez, Orlando di Lasso og Giovanni Pierluigi da Palestrina. På dette tidspunkt (før Trent-koncilet) var der dog stadig forskellige versioner af bønnen. Derfor har nogle af de tidligere renæssancestykker andre ord end nutidens Ave Maria. For eksempel skabte Josquin Desprez faktisk mere end én musikalsk version af Ave Maria.

Senere versioner

En af de mest berømte musikalske versioner af bønnen blev skabt af Charles Gounod i 1859. Han tilføjede melodi og ord til Johann Sebastian Bachs første præludium (det indledende stykke musik) fra Den veltempererede klaver.

Andre berømte musikalske versioner af Ave Maria blev skrevet af:

• Antonín Dvořák i 1877
• Giuseppe Verdi, en berømt komponist, i 1887 (til sin opera Otello)
• César Cui, en russisk komponist. Han har sat Ave Maria i musik mindst tre forskellige gange. Først skrev han Ave Maria i 1886. Han brugte også bønnen som en del af to af sine operaer: Le Flibustier (1894) og Mateo Falcone (1907).
• Berømte komponister, herunder Mozart, Byrd, Elgar, Verdi, Saint-Saens, Rossini, Brahms og Perosi
• Berømte østeuropæiske komponister - herunder Rachmaninov, Stravinskij og Bortniansky - der skrev musikalske versioner af Ave Maria på slavisk

I protestantismen

Den protestantiske kristendom tilbeder ikke Maria ligesom katolicismen. Nogle protestanter har brugt musikalske versioner af Ave Maria, men har ændret teksten. Ave Redemptor bruger f.eks. musikken fra Ave Maria, men fokuserer i stedet på Jesus: