Discipel (kristendom)
I kristendommen var disciplene Jesu elever under hans tjeneste, hvilket nogle gange kun betyder de tolv apostle, men evangelierne taler om forskellige antal disciple. I Apostlenes Gerninger har apostlene selv disciple. Ordet discipel bruges i dag som en måde at identificere sig selv på for dem, der søger at lære af kristendommen.
Udtrykket discipel stammer fra det gamle græske ord "μαθἡτἡς". , der er kommet til engelsk via det latinske discipulus. Discipel bør ikke forveksles med apostel, der betyder ""budbringer, den der er udsendt"". Mens en discipel er en person, der lærer af en lærer, en elev, er en apostel sendt ud for at viderebringe denne lære til andre.
Jesus af Nazareths disciple
De fire
Både Markusevangeliet (1:16-20) og Matthæusevangeliet (4:18-22) indeholder passager, hvor Jesus til at begynde med kalder fire fiskere fra Galilæas Sø til sig. Det drejer sig om Simon (senere kaldet "Klippen" eller Peter) og hans bror Andreas samt brødrene Jakob og Johannes (senere kaldet "Tordenens sønner" eller Boanerges). I en meget lignende beretning i Lukasevangeliet 5:1-11 er Andreas ikke nævnt. Johannes 1:35-51 indeholder også en første kaldelse af disciple, men disse er: en unavngiven discipel, Andreas, Simon, Filip og Nathanael.
Da Lukas-evangeliet ikke nævner Andreas, og på grund af forskellige passager i de fire evangelier, hvor Simon Peter, Jakob og Johannes bliver kaldt til at mødes med Jesus separat fra de tolv, kaldes de almindeligvis "de tre". Brugen af "de fire" frem for "de tre" er stadig et punkt, som nogle kristne diskuterer, men aldrig som et væsentligt doktrinært punkt.
De tolv
I evangelierne er der mest fokus på en bestemt gruppe af disciple, som Jesus kaldte på toppen af et bjerg og gav dem mandat som de tolv apostle. Disse mænd er:
| Vigtige begivenheder i Jesu liv i evangelierne |
Denne boks: · se · snak · redigere |
- Simon, kaldet Peter
- Andreas, bror til Simon Peter
- Jakob (kaldet Zebedæus' søn af Markus og Matthæus)
- Johannes (Markus og Matthæus identificerer ham som bror til Jakob, Zebedæus' søn)
- Philip
- Bartholomæus, der hedder Nathanael i Johannes
- Matthæus (som Matthæus-evangelisten identificerer som en offentliggører), kaldet Levi i Lukas og Markus
- Thomas
- Jakob, Alfæus' søn
- Simon, der kaldes en fanatiker i Markus, Matthæus og Lukas
- Judas Iskariot
- Judas Thaddæus, kaldet Thaddæus af Markus, Lebbaeus Thaddæus af Matthæus og Judas, Jakobs bror, af Lukas.
- Paulus blev apostel efter Jesu død og opstandelse.
I Johannesevangeliet omtales én discipel som den, som Jesus elskede. Da apostlen Johannes, i modsætning til de andre tolv, aldrig nævnes i dette evangelium, antages det, at den "elskede discipel" er ham.
Stor skare og de halvfjerdsindstyve
Antallet af eller personer blandt Jesu disciple er ikke altid angivet i evangelieberetningerne. En meget større gruppe af mennesker identificeres som disciple i indledningen af den del af prædikenen på sletten, der begynder i Lukas 6:17.
Desuden bliver halvfjerdsindstyve (eller tooghalvfjerdsindstyve, afhængigt af kilden) mennesker sendt ud parvis for at bane vejen for Jesus (Lukas 10). De omtales nogle gange som "de halvfjerdsindstyve" eller "de halvfjerdsindstyve disciple". De skal spise al den mad, der tilbydes, helbrede de syge og sprede budskabet om, at Guds herredømme er på vej, at den, der hører dem, hører Jesus, at den, der forkaster dem, forkaster Jesus, og at den, der forkaster Jesus, forkaster den, der har sendt ham. Desuden får de store kræfter over fjenden, og deres navne er skrevet i himlen.
Vejen til Emmaus
Kleopas er en af de to disciple, som den opstandne Herre viste sig for i Emmaus (Lukas 24:18). Kleopas er sammen med en unavngiven af Jesu disciple på vej fra Jerusalem til Emmaus på dagen for Jesu opstandelse. Kleopas og hans ven talte om de seneste dages begivenheder, da en fremmed spurgte dem, hvad de talte om. Den fremmede spurgte, om han ville spise med Kleopas og hans ven til aftensmad. Efter at have velsignet og brudt brødet afslørede den fremmede sig som den genopstandne Jesus og forsvandt derefter. Kleopas og hans ven skyndte sig til Jerusalem for at bringe nyheden videre til de andre disciple, hvor Jesus også viste sig for dem. Denne hændelse har ingen parallel i Matthæus, Markus eller Johannes.
Kvinder
I Lukas (10:38-42) står Maria, Lazarus' søster, i kontrast til sin søster Martha, som var "besværet med mange ting", mens Jesus var deres gæst, mens Maria havde valgt "det bedre", nemlig at lytte til mesterens tale. Johannes nævner hende som "hende, der havde salvet Herren med parfumeret olie og tørret hans fødder med sit hår" (11,2). I Lukas er det en uidentificeret "synderinde" i en farisæers hus, der salver Jesu fødder. Johannes angiver ikke noget om et eventuelt forudgående forhold mellem Jesus og Lazarus selv før miraklet. I katolsk folklore betragtes Maria, Lazarus' søster, som den samme som Maria Madgalene.
Lukas omtaler en række personer, der ledsager Jesus og de tolv. Blandt dem nævner han tre kvinder: "Maria, kaldet Magdalene, ... og Johanna, hustru til Herodes' forvalter Chuza, og Susanna og mange andre, som sørgede for dem af deres egne midler" (Lukas 8,2-3). Maria Magdalene og Joanna er blandt de kvinder, der gik ud for at forberede Jesu legeme i Lukas' beretning om opstandelsen, og som senere fortalte apostlene og de andre disciple om den tomme grav og ordene om "de to mænd i blændende klæder". Maria Magdalene er den mest kendte af disciplene uden for de tolv. Der er skrevet mere om hende i evangelierne end om de andre kvindelige disciple. Der findes også en stor mængde overleveringer og litteratur om hende.
Andre evangelieskrivere er uenige om, hvilke kvinder der er vidner til korsfæstelsen og vidner til opstandelsen. Markus nævner Maria, Jakobs mor, og Salome (ikke at forveksle med Salomé, Herodias' datter) ved korsfæstelsen og Salome ved graven. Johannes medtager Maria, Clopas' hustru, ved korsfæstelsen.
Relaterede sider
- Dåb
- Missionsbefalingen, som indeholder sætningen "og gør alle folkeslag til disciple"
- Kirkens søjler
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er betydningen af ordet "discipel" i kristendommen?
A: I kristendommen er en discipel en person, der søger at lære af kristendommen.
Spørgsmål: Hvilket sprog stammer udtrykket "discipel" fra?
A: Udtrykket "discipel" kommer fra det oldgræske ord "μαθἡτἡς", som er kommet til engelsk via latin discipulus.
Spørgsmål: Hvem var Jesu disciple under hans tjeneste?
Svar: Under Jesu tjeneste var hans disciple hans elever, hvilket nogle gange kun refererer til de tolv apostle, men kan også referere til andre antal disciple, der nævnes i evangelierne.
Spørgsmål: Hvordan skal man skelne mellem discipel og apostel?
Svar: Mens en discipel er en person, der lærer af en lærer eller elev, er en apostel sendt ud for at viderebringe denne undervisning til andre.
Spørgsmål: Er der nogen forskel på discipel og elev?
A: Ja, selv om begge er lærende, henviser en discipel specifikt til en person, der lærer om kristendommen og dens lære, mens en studerende kan henvise mere generelt til enhver, der lærer noget som helst.
Spørgsmål: Er det nævnt i Apostlenes Gerninger at apostlene har disciple?
Svar: Ja, i Apostlenes Gerninger nævnes det, at selv apostlene selv har disciple.
