I kristendommen betegner discipel en person, som følger og lærer af en lærer eller mester. I de nytestamentlige evangelierne bruges ordet især om dem, der fulgte Jesu undervisning under hans jordiske tjeneste. Nogle gange omtales især de tolv apostle, men evangelierne nævner også andre grupper og enkeltpersoner som disciple, og antallet varierer afhængigt af kilde og sammenhæng. I Apostlenes Gerninger ses det desuden, at apostlene selv får disciple, så betegnelsen dækker både nære elever og en bredere kreds af tilhængere.

Etymologi

Ordet discipel kommer fra det græske μαθητής (mathētḗs), der betyder "lærer-elev" eller "den, der lærer". Dette græske ord er blevet oversat og videreført gennem det latinske discipulus og ind i moderne sprog som engelsk disciple mv. Betydningen understreger læringsforholdet mellem den, der underviser, og den, der modtager undervisningen.

Betydning og rolle

  • Læring: En discipel søger at forstå og efterleve lærerens undervisning — i kristen sammenhæng Jesu ord, gerninger og praksis.
  • Følge: Discipelskab indebærer ofte en praktisk efterfølgelse: at leve efter de værdier og bud, der præsenteres.
  • Fællesskab: I de tidlige kristne sammenhænge var disciple ofte organiseret i netværk eller menigheder, hvor undervisning, nadver og fælles liv var centrale elementer.
  • Mission: Selvom en discipel først og fremmest er elev, deltog mange disciple også i udbredelsen af troen, undervisning og omsorg for andre.

Forskellen mellem discipel og apostel

Begreberne discipel og apostel bruges nogle gange i samme kontekst, men de har forskellig betoning:

  • Discipel: En elev eller efterfølger, der lærer af en lærer. Fokus ligger på modtagelse af undervisning og personlig omvendelse/forandring.
  • Apostel: Fra det græske ord ἀπόστολος (apostolos) betyder "udsending" eller "budbringer". En apostel er sendt ud for at forkynde, grundlægge menigheder og autoritativt viderebringe lære. Apostlene havde ofte et særligt mandat eller autoritet i de første kristne fællesskaber.

Eksempelvis var flere af de tolv både disciple (de fulgte Jesus som lærermester) og apostle (de blev udsendt efter opstandelsen for at forkynde evangeliet). Men ikke alle disciple blev apostle.

Nutidig brug

I dag bruges ordet discipel bredt både inden for kirkelige og mere personlige sammenhænge. Mange kristne omtaler sig selv som disciple for at understrege, at deres tro er en vej, hvor de søger at lære af og efterligne Jesu liv og lære. Discipelskab kan i moderne praksis omfatte studium af Bibelen, bøn, deltagelse i fællesskab, tjeneste over for andre og aktiv etisk handling i hverdagen.

Samlet set er en discipel i kristendommen primært en lærende efterfølger, mens en apostel er en udsendt budbringer med et særligt missionært og ofte ledelsesmæssigt ansvar.