Azarjas bøn og de tre hellige børns sang (Daniel kap. 3)
Opdag Azarjas bøn og de tre hellige børns sang (Daniel 3): mirakel i den brændende ovn, tro, bod og bibelens tilføjelser — historie, betydning og tekstudgaver samlet.
Azarias' bøn og Sangen om de tre hellige børn er to afsnit, som i nogle bibler findes i kapitel tre i Daniels Bog. Disse afsnit kaldes undertiden for tilføjelser til Daniel. Historien om de tre unge mænd i ildovnen — de hebraiske navne Azarja, Hananja og Misjael (ofte kendt under deres babyloniske navne som Shadrak, Meshak og Abednego) — er en velkendt beretning om tro og Guds befrielse.
Baggrund og kanonisk placering
I kapitel 3 i Daniels Bog bygger kong Nebukadnezar II af Babylon en statue af guld, og han beder alle om at tilbede den. Nogle jøder, der bor i Babylon, ved navn Azarja, Hananja og Misjael, nægter at tilbede statuen. Kongen bliver vred, så han får dem lagt i en stor ovn for at slå dem ihjel. En engel beskytter dem mod ilden, og kongen beslutter sig for at lade dem gå fri.
Fortællingen i kort form ( uden de ekstra tilføjelser) findes i alle almindelige hebraiske og mange kristne bibeludgaver. Romersk-katolske, øst-ortodokse og orientalsk-ortodokse kirkesamfund har dog ofte en længere version af historien, som indeholder Azarias' bøn og Sangen om de tre hellige børn. Disse ekstra afsnit findes i Septuaginta og i den latinske Vulgata og betragtes af disse kirkesamfund som deuterokanoniske eller kanoniske.
Indholdet i den længere version
I den længere version af historien er Azarias' bøn indsat efter at de tre mænd er blevet lagt i ovnen (i nogle numberinger fra vers 24). I bønnen bekende Azarja folkets synder, erklærer anger og beder om Guds nåde og beskyttelse. Bønnen har karakter af en offentlig bekendelse og henviser til synd, straf og håbet om Guds miskundhed over hele Israels folk — især Juda, en del af det gamle Israel.
Sangen om de tre hellige børn er en længere liturgisk tekst, som de tre mænd synger i ilden. Den er fyldt med lovprisning, opfordringer til skabningen om at prise Gud og taksigelser for hans frelse. Sangen indeholder også gentagne kalligrafiske opfordringer til alle skabninger om at synge lovsang og indeholder elementer, der minder om psalmernes sprog. I nogle teksttraditioner medtages endvidere en strofe, hvor Daniel også deltager i lovsangen.
Teksthistorie, sprog og tekstvarianter
Tilføjelserne til Daniel optræder i de græske oversættelser af Det Gamle Testamente (Septuaginta) og i den latinske Vulgata. De er ikke bevaret i samme omfang i de hebraiske teksttraditioner, og derfor er deres status i den hebraiske Bibel anderledes. På grund af dette optræder de sjældnere i protestantiske udgaver, hvor de oftest er placeret i Apokryferne eller udeladt af den kanoniske tekst.
Der er flere tekstlige varianter og forskelle i versnumre mellem traditionerne, så den præcise placering og nummerering af Azarias' bøn og Sangen om de tre hellige børn kan variere mellem bibeludgaver. I katolske og ortodokse udgaver udgør tilføjelserne ofte en betydelig del af kapitel 3 (afhængig af nummereringen kan det svare til omtrent vers 24–90 i den længere udgave).
Temaer og teologisk betydning
- Tro og trosmod: Historien fremhæver viljen til ikke at kompromittere troen, selv under trussel om døden.
- Guds befrielse: Den væsentlige pointe er, at Gud griber ind og beskytter sine fromme tjenere — repræsenteret ved den engellignende skikkelse i ilden.
- Anger og bøn: Azarias' bøn understreger folkets synd, anger og håb om Guds nåde, og giver en model for kollektiv bekendelse.
- Lovprisning: Sangen minder om bibelske salmer og inviterer al skabning til at prise Gud — et tema, der har haft stor liturgisk betydning.
Liturgisk og kulturel brug
Azarias' bøn og Sangen om de tre hellige børn er blevet brugt i kirkelig liturgi, især i katolske og ortodokse traditioner, hvor dele af teksten indgår i bønner og andagter. I kristen fortolkning bliver den fjerde skikkelse i ilden ofte læst som et tegn på Guds nærvær — i nogle traditioner forstået som en engel, i andre som en forudskygning af Kristus.
Historisk kontekst
Beretningen er placeret i det historiske miljø med Nebukadnezar II og den babyloniske eksilperiode, men selve bogens tilblivelsestidspunkt og de præcise teksthistoriske forhold er komplekse. Traditionelt sættes handlingen i 500-tallet f.Kr., mens moderne forskere ofte diskuterer senere komposition og redaktion. Uanset historisk baggrund har teksten i århundreder fungeret som et kraftfuldt udtryk for tro under forfølgelse.
Samlet rummer Azarias' bøn og Sangen om de tre hellige børn både en dramatisk fortælling om redning fra døden og dybe religiøse temaer som anger, bøn, lovprisning og Guds beskyttelse. Deres tilstedeværelse eller fravær i en bibeludgave afhænger af teksttraditionen og kirkesamfundets kanoniske opfattelse.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er de to afsnit i kapitel tre i Daniels Bog?
A: De to afsnit i kapitel tre i Daniels Bog er Azarias bøn og Sangen om de tre hellige børn.
Spørgsmål: Hvad gør kong Nebukadnezar II i denne historie?
A: I denne historie bygger kong Nebukadnezar II en statue af guld og beder alle om at tilbede den.
Spørgsmål: Hvem nægter at tilbede statuen?
Svar: Nogle jøder, der bor i Babylon, ved navn Azarja, Hananja og Misjael, nægter at tilbede statuen.
Spørgsmål: Hvad gør kong Nebukadnezar II, da de nægter at tilbede hans statue?
A: Da de nægter at tilbede hans statue, får kong Nebukadnezar II dem lagt i en stor ovn for at slå dem ihjel.
Spørgsmål: Hvad indgår i Azarias' bøn?
A: I Azarias' bøn siger han, at han og andre folk i Juda (en del af det gamle Israel) har syndet mod Gud. Han siger også, at de er kede af det og beder om Guds beskyttelse.
Spørgsmål: Hvad er indeholdt i Sangen om de tre hellige børn? Svar: Sangen om de tre hellige børn indeholder lovprisning af Gud og opfordrer andre til at slutte sig til dem i bøn.
Søge