Anglikanisme: Definition, historie og tro i Church of England

Lær anglikanismens oprindelse, tro og liturgi i Church of England – historie, doktrin og dens rolle som mellemvej mellem katolicisme og protestantisme.

Forfatter: Leandro Alegsa

Anglikanisme er et trossamfund inden for kristendommen. Det omfatter både Church of England og den globale anglikanske kommunion, en sammenslutning af kirker fra mange lande. Udtrykket anglikanisme beskriver dem, som har fulgt den engelske reformation i dens særlige form – dens doktriner, liturgi og kirkelige organisation – som den blev udmøntet i Church of England og i de afledte kirker i andre lande.

Historisk baggrund

Under den engelske reformation bevarede den engelske kirke store dele af den katolske liturgi og kirkestruktur med biskopper, præster og diakoner og det meste af den traditionelle gudstjeneste. Den væsentligste politisk-religiøse begivenhed var den direkte afvisning af paven som øverste autoritet – formelt fastslået i lovgivning som Act of Supremacy (1534) under Henrik VIII. Samtidig bidrog teologer og liturgiske reformatorer som Thomas Cranmer til udformningen af Bog of Common Prayer (1549) og senere af de Treogtreds Artikler (Thirty-Nine Articles), som lagde linjerne for anglikansk doktrin. Elizabeth I's løsning i 1559 (Elizabethan Settlement) søgte en balance mellem protestantiske og katolske elementer i kirken.

Navn og identitet

Udtrykket anglikansk stammer fra den latinske sætning ecclesia anglicana, som findes fra mindst 1246 og betyder "den engelske kirke". Betegnelsen bruges om mennesker, institutioner, traditioner og idéer udviklet i og omkring den statsligt etablerede Church of England og i den verdensomspændende anglikanske kommunion, en teologisk bred og ofte divergerende sammenslutning af 38 provinser, som står i fællesskab med ærkebiskoppen af Canterbury som et synligt, men ikke juridisk styrende, centrum.

Tro og teologi

Anglikansk teologi beskrives ofte som en via media — en "mellemvej" mellem romersk-katolicismen og flere former for protestantisme. Denne placering afspejles i vægten på tre kilder til autoritet: skriften (Bibelen), den kirkelige tradition og fornuften (ofte formuleret under navne som Richard Hooker). Den liturgiske bog Bog of Common Prayer har historisk sat tonen for tro og gudstjeneste i anglikansk praksis, og de Treogtreds Artikler har kodificeret centrale doktriner.

Med hensyn til sakramenter anerkendes dåb og nadver (eukaristi) som de centrale sakramenter, mens de øvrige rites (som skriftemål, bekræftelse, ægteskab, ordination og salvelse af syge) ofte omtales som sakramentale handlinger. Fortolkningen af sakramenternes betydning varierer dog betydeligt mellem forskellige anglikanske traditioner.

Kirkelig organisation og fællesskab

Anglikansk kirkeordning er episcopal: den ledes af biskopper organiseret i stift og provinser. Ærkebiskoppen af Canterbury fungerer som det åndelige centrum for den anglikanske kommunion og er ofte dens hovedtalsmand i internationale sammenhænge, men han har ikke overordnet juridisk myndighed over selvstændige provinskirker. De nationale og regionale kirker mødes og drøfter fælles anliggender gennem organer som Lambeth-konferencen, det anglikanske konsultative råd og forskellige teologiske kommissioner.

Gudstjeneste og kirkelig praksis

Inden for anglikanismen findes store variationer i gudstjenesteliv og religiøs praksis. Man taler ofte om strømninger som:

  • High Church/Anglo-katolsk — som betoner liturgisk højtidelighed, sakramentalitet og kontinuitet med katolske skikke.
  • Low Church/evangelisk — som lægger vægt på prædiken, personlig omvendelse og bibelsk autoritet.
  • Broad Church/liberal — som søger en teologisk åbenhed og vægt på socialt engagement og kritisk tænkning.

Nadveren står centralt i mange anglikanske menigheder, men frekvens, sprog og form kan variere fra højmesse med latinske indslag til moderne liturgier og mere spontane gudstjenester.

Moderne udfordringer og udvikling

Anglikanske kirker står i dag over for en række interne og eksterne udfordringer. Internt har debatten om ordination af kvinder og spørgsmålet om åbenhed over for seksuelle minoriteter ført til stærke diskussioner og i nogle tilfælde splittelser. I Church of England blev kvinder ordineret til præsteskab fra 1994, og den første kvindelige bispevielse fandt sted i 2015. Andre provinskirker i kommunionen har fulgt forskellige linjer—nogle har fuld ordination af kvinder, andre tillader det ikke.

Spørgsmålet om kirkelig håndtering af homoseksuelle relationer og vielser har skabt splid mellem mere konservative provinskirker (især i det globale syd) og liberale provinskirker i Vesten. Disse uenigheder har sat fokus på, hvordan en global kommunion kan forene store kulturelle og teologiske forskelle.

Global udbredelse og økumenik

Anglikanismen spredte sig i stor udstrækning gennem det britiske imperium og har i dag stærke kirkesamfund i Afrika, Asien, Oceanien, Nord- og Sydamerika samt i Europa. I mange områder oplever især kirker i det globale syd vækst i medlemstal. Samtidig deltager anglikanske kirker aktivt i økumeniske dialoger med romersk-katolske, ortodokse og protestantiske kirker, blandt andet gennem formelle kommissioner og fælles projekter.

Samlet set er anglikanisme en bred og mangfoldig tradition, kendetegnet ved en balance mellem liturgisk kontinuitet og teologisk mangfoldighed, en episcopal kirkestruktur og et globalt fællesskab, som fortsat former sin identitet i mødet med moderne samfundsudfordringer.

Tilbedelse

Anglikanere kan have mange forskellige trosretninger. Der er f.eks. en række forskellige opfattelser af nadveren. Nogle anglikanere mener, at brødet og vinen bliver til Kristi legeme og blod. Andre anglikanere mener, at nadveren handler om at mindes Jesu Kristi liv og hans død på korset. Den første ("High Church") er i mindretal. Den svarer til troen i romersk-katolicismen og ortodoksien. Den anden (flertallet, "Low Church") svarer til de fleste protestanters tro. Det er grundlæggende en protestantisk kirke, fordi Bibelen er kilden til autoritet, ikke paven.

Oprindelse

Navnet anglikansk for denne kirke kommer fra det latinske ord for engelsk, fordi kirken startede i England. På de britiske øer har anglikanismen været den officielle eller statslige religion i alle dele af landet på et eller andet tidspunkt. Anglikanske kirkeledere og staten arbejdede sammen i det, der kaldes alliancen mellem Throne and Altar eller Church and State. Sammen forsøgte de at gøre det anglikanske trossamfund så bredt og indbydende som muligt for en bred vifte af kristne troende.

Det gjorde de for at forsøge at få så mange borgere som muligt til at tilbede i den officielle kirke.

Oprindelse i Storbritannien

Da Henrik VIII ønskede at blive skilt fra Katharina af Aragon, nægtede paven at skille sig fra ham. Som følge heraf brød kong Henrik ud af den romersk-katolske kirke og startede Church of England. Det engelske parlament erklærede ved hjælp af overmagtsloven kong Henrik VIII for "det øverste overhoved for Church of England" for at opfylde "det engelske ønske om at være religiøst og politisk uafhængig af det europæiske fastland". Denne lov sagde, at det var kongen og ikke paven, der var overhovedet for den engelske kirke. Med denne lov var Henrik VIII ikke kun fri til at lade sig skille fra sin kone og gifte sig igen, han gjorde også England fri for pavens og den romersk-katolske kirkes indblanding.

Selv om den engelske kirke nu var adskilt fra Rom, fortsatte den engelske kirke på dette tidspunkt i historien med at opretholde den romersk-katolske teologi på mange områder, f.eks. sakramenterne. Med tiden blev den engelske kirke reformeret endnu mere i det, der er kendt som den engelske reformation, som den fik en række karakteristika, der i sidste ende har dannet den moderne anglikanske kommunion.

På de britiske øer og i de tidlige britiske kolonier blev dette gjort for at forsøge at besejre både tilhængere af den romersk-katolske kirke og alle slags protestanter ved at inkludere deres bedste idéer, traditioner og praksis i den anglikanske kirke. Nu er det eneste sted i Det Forenede Kongerige, hvor anglikanismen stadig er den officielle religion, England, hvor monarken, dronning Elizabeth II, er den øverste guvernør på jorden for Church of England. Kirkens faktiske regering varetages af ærkebiskoppenaf Canterbury og det juridiske kirkeparlament, der er kendt som generalsynoden.

Spredning af indflydelse

I resten af verden blev anglikanismen spredt gennem kolonisering, bosættelse og missionering i udlandet. Den fungerer der som et almindeligt trossamfund uden særlig status. Anglikanere rundt om i verden går sammen i en gruppe af nationale kirker i lande, hvor der findes anglikanske kirker, for at danne den verdensomspændende anglikanske kommunion. Der er mere end 80 millioner anglikanere i verden i dag. De fleste bor i Afrika og Asien og er ikke længere af britisk etnisk herkomst.

Problemer

Den anglikanske kommunion kæmper i dag med spørgsmål om kvinders og homoseksuelles rolle i kirken. I takt med at det anglikanske samfund beskæftiger sig med disse alvorlige spørgsmål, har nogle af dem delt sig op i liberale og konservative grupper. Der er allerede anglikanere, som har brudt med hovedkirkerne og dannet deres egne separate grupper af troende. Nogle bruger udtrykket anglikansk kombineret med ordet katolsk, kristen, reformert eller bispedømmekirke.

Samtidig fører ledere fra det anglikanske kirkesamfund samtaler med den romersk-katolske og ortodokse kirke for at forsøge at arbejde hen imod kristen enhed. Der har til tider været visse fremskridt. Den anglikanske og den lutherske kirke er også blevet enige om et højt niveau af fælles tro, lederskab og praksis, som kaldes interkommunion.

Relaterede sider

  • Historie
  • Bevægelser og trosretninger
    • Metodisme
  • Fremtrædende anglikanske tænkere

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er anglikanisme?


A: Anglikanisme er et trossamfund inden for kristendommen, der omfatter Church of England og andre tilknyttede kirker fra mange lande. Den ses nogle gange som en mellemvej mellem romersk-katolicisme og protestantisme.

Spørgsmål: Hvad førte til dannelsen af den anglikanske kirke?


A: Den begivenhed, der førte til dannelsen af den anglikanske kirke, var den direkte afvisning af paven, hvilket betød, at de også afviste den katolske kirke som organisation.

Spørgsmål: Hvor kommer udtrykket "anglikansk" fra?


A: Udtrykket "anglikansk" stammer fra en middelalderlig latinsk sætning fra mindst 1246, som betyder "den engelske kirke".

Spørgsmål: Hvem eller hvad henviser "anglikansk" til?


A: Udtrykket "anglikansk" henviser til personer, institutioner, kirker, traditioner og idéer, der er udviklet af både den statsligt etablerede Church of England og dens tilknyttede provinser i fællesskab med ærkebiskoppen af Canterbury.

Spørgsmål: Hvordan har anglikanismen bevaret nogle aspekter af katolicismen?


Svar: Ved at danne deres egen kirke under den engelske reformation beholdt anglikanerne den tidlige katolske tjeneste som f.eks. biskopper, præster, diakoner, doktrin og liturgi.

Spørgsmål: Bliver det betragtet som protestantisme?


A: Ikke altid; nogle gange ses det som en mellemvej mellem romersk-katolsk og protestantisme.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3