Bibelens bøger er de forskellige dele af Bibelen. Hver bog har et andet navn. For det meste er bogen opkaldt efter den person, der måske har skrevet bogen. Selv om det ikke altid er tilfældet. Forskellige religioner og forskellige kristne trosretninger har forskellige bøger eller afsnit i Bibelen. Disse forskellige grupper accepterer forskellige bøger. Disse grupper bruger også forskellige navne for de samme bøger. Historierne i "Bibelens bøger" er meget ens for alle religiøse grupper. Nogle mennesker bruger et trick og ideer til at lære Bibelen udenad.

Nedenfor er der en liste eller tabel, som sammenligner bibelbøgerne i jødedommen og i den katolske, protestantiske, græsk-ortodokse, slavisk-ortodokse, georgiske, armenske apostolske, syriske og etiopiske kirke. Tabellen dækker både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. For en detaljeret diskussion af forskellene, se "Bibelske kanon".

De østlige ortodokse, orientalsk-ortodokse og østlige katolske kirker kan have små forskelle i de lister over bøger, som de accepterer. Hvis mindst én østkirke accepterer en bog, er den pågældende bog opført i denne tabel. De østlige kirker accepterer alle de bøger, som den romersk-katolske kirke accepterer.

 

Hvad er "Bibelens bøger"?

Bibelens bøger er de enkelte skrifter, som sammen udgør Bibelen. De er normalt grupperet i to store dele: Det Gamle Testamente (før Kristus) og Det Nye Testamente (efter Kristus). Hver bog har et navn—ofte knyttet til en traditionel forfatter eller et emne—men forfatterskabet og datering kan være emne for historisk og teologisk diskussion.

Oversigt over indhold og opdeling

  • Det Gamle Testamente omfatter typisk: Pentateuk (5 Mosebøger), historiske bøger (fx Josva, Dommerne, 1–2 Samuel, 1–2 Kongebog), visdomslitteratur (fx Salmer, Ordsprog, Prædikeren), og profetiske bøger (fx Esajas, Jeremias, Ezekiel og de tolv mindre profeter).
  • Det Nye Testamente indeholder: evangelierne (Matthæus, Markus, Lukas, Johannes), Apostlenes Gerninger, Paulusbreve og andre breve (f.eks. Jakob, Peter, Johannes, Judas), og Johannes' Åbenbaring.
  • Rækkefølgen kan variere mellem traditioner; nogle kirker lægger fx visdomslitteratur ind andre steder, og nogle historiske opdelinger (f.eks. 1–2 Samuel vs. 1–2 Samuel/Konger) adskiller sig i nummerering og titler.

Forskelle mellem kirkernes kanon

Der er stor enighed om Det Nye Testamente: 27 bøger er almindeligt accepteret af jøder (angribes ikke af NT), ortodokse, katolikker og protestanter. Derimod varierer Det Gamle Testamente:

  • Jødedommen har en kanon på de hebraiske skrifter (Tanakh), svarende til de protestantiske 39 bøger i Det Gamle Testamente, men inddelt anderledes.
  • Protestanter følger i almindelighed den jødiske orden og antal: 39 bøger i Det Gamle Testamente. Protestanter kalder ofte de ekstra bøger i andre traditioner for "Apokryfer" og indsatte dele.
  • Den romersk-katolske kirke accepterer 46 bøger i Det Gamle Testamente, inklusive de deuterokanoniske bøger (fx Tobit, Judit, Visdommens Bog, Syraks Bog/Ekklesiasticus, Baruk og 1.–2. Makkabæerbøger samt tillæg til Ester og Daniel). Denne liste blev bekræftet formelt ved Tridentinerkonsilet i 1546.
  • Østlige ortodokse kirker har en lidt større og varieret kanon end den katolske, idet nogle orientalske og græsk-ortodokse traditioner også inkluderer bøger som 3 Makkabæer, Psalm 151, 1 Esdras og enkelte andre tekster i deres officielle eller liturgiske samlinger.
  • Orientalsk-ortodokse og etiopiske kirker kan have endnu flere bøger i deres kanoner; den etiopiske kirkes kanon inkluderer fx Enoks bog (1 Enok), Jubelårets Bog og flere Meqabyan-bøger, som ikke findes i de fleste andre traditioner.

Hvad er "deuterokanoniske bøger" og "apokryfer"?

Deuterokanoniske bøger er de skrifter, som den romersk-katolske og mange ortodokse kirker regner som kanoniske, men som protestanter normalt placerer i en særskilt kategori kaldet "Apokryfer". Eksempler på disse bøger er:

  • Tobit
  • Judit
  • Visdommens Bog
  • Siraks Bog (Ecclesiasticus)
  • Baruk
  • 1 & 2 Makkabæerne
  • Tillæg til Daniel og Ester

Forskellen mellem "deuterokanonisk" og "apokryf" er i høj grad historisk og teologisk: hvorvidt en tradition anerkender teksten som autoritativ åbenbaring til samme grad som øvrige skrifter.

Hvorfor findes der forskelle?

  • Historisk brug: Nogle tidlige kristne grupper brugte Septuaginta (den græske oversættelse af hebraiske skrifter), som indeholdt flere bøger end den hebraiske samling.
  • Teologisk og kirkelig autoritet: Tidlige kirkemøder, lokale kirkelige traditioner og senere beslutninger (f.eks. Tridentinerkonsilet) fastsatte kanoner forskelligt i forskellige grene af kristendommen.
  • Kulturelle og liturgiske behov: Nogle kirker beholdt tekster, der havde stor liturgisk eller åndelig værdi i deres sprog- og kulturområde.

Forfatterskab og datering

Mange af bøgerne i Bibelen er navngivet efter traditionelle forfattere (jf. de fire evangelier, Mosebøgerne, Paulusbrevene), men moderne forskning skelner ofte mellem traditionelt forfatterskab og historisk kritisk datering. Nogle bøger er sandsynligvis kompositte værker skrevet eller redigeret over længere tid.

Hvordan bruges bøgerne i praksis?

Bibelske bøger har forskellige funktioner: lovgivning og historiefortælling, poesi og bøn (fx Salmer), visdom og undervisning (fx Ordsprogene), profetisk formaning og løfte, evangelisk fortælling om Jesus og pastorale instruktioner i breve. I liturgi, teologi, personlig andagt og undervisning spiller rækkefølge og udvalg af bøger ind på kirkens liv og praksis.

Navne, opdeling og nummerering

Der er ofte forskelle i navne og opdeling:

  • 1–2 Samuel og 1–2 Kongebog kan i nogle oversættelser være opdelt eller navngivet anderledes (fx 1 Samuel / 2 Samuel / 1 Kongebog / 2 Kongebog i dansk tradition).
  • Salmer og profetiske bøger kan være nummereret forskelligt i hebraiske, græske og latinske traditioner (fx forskelle i Psalm-opdeling).

Tips til at lære og sammenligne bøgerne

  • Brug lister og inddel bøgerne i grupper (Pentateuk, Historie, Visdom, Profeter; Evangelier, Historie, Breve, Apokalypse) for at få overblik.
  • Mnemonics og sang kan hjælpe med at huske rækkefølgen.
  • Sammenlign en bibeloversigt fra forskellige traditioner, hvis du vil se hvilke bøger der er inkluderet eller udeladt.

Konklusion

Selvom de grundlæggende budskaber og mange historier er fælles på tværs af religiøse traditioner, varierer den nøjagtige samling og rækkefølge af bøger i Bibelen mellem jødedommen, protestantiske, katolske, ortodokse og orientalske kirker. For detaljeret historisk og teologisk baggrund om disse forskelle henvises til en mere omfattende behandling af emnet, fx artiklen "Bibelske kanon" som nævnt ovenfor.