Følgende er en komplet liste over de Grands Prix, der har været en del af FIA Formel 1 verdensmesterskabet, siden det startede i 1950.

Ved udgangen af 2019-sæsonen vil der være afholdt 1018 VM-grandprixer, herunder Indy 500, som var en del af VM fra 1950 til 1960.

Store bilsportsbegivenheder kaldes normalt for Grands Prix, en tradition, der går tilbage til det første årti af det 20. århundrede og Grand Prix-motorsporten i 1920'erne og 1930'erne.

Historisk baggrund

Verdensmesterskabet i Formel 1 begyndte i 1950, og den første VM-løb fandt sted på Silverstone i Storbritannien. Siden da har mesterskabet udviklet sig fra en lille række europæiske løb til en global turné, der afvikles på alle kontinenter undtagen Antarktis. I de første år var der også mange ikke-championship-løb — altså løb med Formel 1-biler, som ikke gav VM-point — men disse er ikke medregnet i den officielle opgørelse over VM-grandprixer.

Hvad tæller som et VM-Grand Prix?

Et løb tæller som et VM-Grand Prix, hvis det indgår i den officielle kalender for FIA’s verdensmesterskab i Formel 1 for et givent år. Kalenderen fastlægges årligt af FIA, og den kan både inkludere traditionelle løb, som har været afholdt kontinuerligt i mange år, og nye arrangementer, der tilføjes for at dække nye markeder eller moderne baner. Nogle løb har haft forskellige navne eller været afholdt på flere baner i samme land gennem årene, men hver afholdt VM-runde medregnes i det samlede antal.

Typer af baner

Formel 1-løb køres på forskellige typer af baner:

  • Permanent racerbane – formbyggede anlæg som Monza, Silverstone og Spa-Francorchamps.
  • Gadebane – midlertidige baner i bymiljøer, som Monaco og Singapore, hvor der bruges eksisterende veje.
  • Hybrid – anlæg der kombinerer permanente dele med midlertidige bysektioner, fx Albert Park i Melbourne.

Mest bemærkelsesværdige og historiske Grands Prix

Nogle løb har særlig historisk betydning eller prestige:

  • Monaco Grand Prix – et af de mest ikoniske og ældste løb, berømt for sin krævende gadebane og prestige.
  • British Grand Prix (ofte på Silverstone) – vært for det første VM-løb i 1950 og fortsat en central begivenhed i kalenderen.
  • Italian Grand Prix (Monza) – kendt for høj fart og en dyb racingtradition.
  • Belgian Grand Prix (Spa-Francorchamps) – berømt for sin lange, udfordrende og naturskønne bane.
  • Indianapolis 500 – indgik i VM i perioden 1950–1960, men blev ikke kørt efter F1-reglerne og havde få fælles deltagere med europæiske hold.

Udvikling i kalender og global udbredelse

Kalenderens størrelse og sammensætning har ændret sig gennem tiderne. Antallet af løb pr. sæson er generelt steget: fra kun få runder i 1950'erne til perioder med 16–20+ løb i moderne tid. Der har desuden været en markant geografisk udvidelse med nye markeder i Asien, Mellemøsten og Nordamerika; eksempler er Bahrain (første løb i 2004), Abu Dhabi (2009), Singapore (2008) og flere nye arrangementer i 2000'erne og 2010'erne.

Navne og særlige betegnelser

Grands Prix navngives ofte efter landet (fx French Grand Prix), byen eller regionen (fx Monaco Grand Prix). Der findes også generelle titler som European Grand Prix eller Pacific Grand Prix, som er blevet brugt i perioder, hvor arrangører ønskede et navn, der ikke var bundet til en enkelt by eller nation. Sponsoraftaler kan også påvirke navngivningen i moderne tid.

Hvordan listen er struktureret

En komplet liste over VM-grandprixer vil typisk vise hver afholdt runde i kronologisk orden, med angivelse af år, løbets navn, bane og vinderen. Listen kan også indeholde særskilte oversigter over:

  • Antal afholdte løb pr. land
  • Hyppigst anvendte baner
  • Første- og sidsteår for løb, der ikke længere afholdes
  • Sæsonoversigter for hvert år

Bemærkninger om statistikker og opdateringer

De tal, der er anført her (fx de 1018 VM-grandprixer ved slutningen af 2019-sæsonen), dækker kun løb, som officielt indgik i Formel 1s verdensmesterskab. Ikke-championship-løb, opvisningsløb og andre historiske begivenheder er ikke medregnet i dette tal. For nøjagtige og opdaterede tabeller anbefales det at konsultere officielle FIA-publikationer og pålidelige motorsportsdatabaser.

Denne overordnede gennemgang skal suppleres med den faktiske kronologiske liste over samtlige løb (år for år), som viser hvert enkelt VM-grandprix, dets bane og eventuelle særlige noter — en sådan liste følger normalt på næste afsnit eller findes i separate tabeller og databaser.