1999 Formel 1-sæsonen – Mika Häkkinen mester, Ferrari vinder konstruktør

1999 Formel 1: Mika Häkkinen kronet mester, Ferrari vinder konstruktørtitlen — Schumachers dramatiske Silverstone-ulykke og comeback i Malaysia formede sæsonen.

Forfatter: Leandro Alegsa

06-03-2026 16:46

Formel 1-sæsonen i 1999 var den 50. udgave af verdensmesterskabet. Mesteren blev Mika Häkkinen (kørende for McLaren), mens Ferrari vandt konstruktørmesterskabet. I sæsonens tidlige løb blev Michael Schumacher alvorligt ramt af en ulykke: under det britiske Grand Prix på Silverstone svigtede hans bremser, og han brækkede sit ben. Han missede seks løb og vendte tilbage ved Malaysias Grand Prix.

Sæsonens forløb

Sæsonen var præget af tæt kamp mellem McLaren og Ferrari. Efter Schumachers ulykke trådte Ferraris andenkører frem som holdets førende afløser, og holdet arbejdede målrettet for at samle point nok til konstruktørtitlen. Mika Häkkinen kørte stabilt gennem sæsonen og samlede tilstrækkeligt med sejre og point til at sikre førertrøjen.

Michael Schumachers ulykke og konsekvenser

Schumachers styrt på Silverstone var et af sæsonens mest dramatiske øjeblikke. Skaden satte ham ude af stand til at deltage i flere løb, hvilket ændrede magtbalancen i mesterskabet. Ferrari valgte at støtte op om en midlertidig holdleder, som formåede at indhente vigtige konstruktørpoint i de løb, hvor Schumacher var fraværende.

Nøglepersoner og hold

Mika Häkkinen – blev sæsonens verdensmester og var McLarens stærkeste kort gennem året.
Ferrari – sikrede konstruktørmesterskabet takket være holdindsats, hurtige pitstop og stabile resultater, især mens Schumacher var skadet.
Michael Schumacher – en førende figur i sporten, hvis skadespause var med til at definere sæsonens udfald.
Andre markante kørere som Mika Häkkinens teamkammerat og Ferraris andenkører spillede også vigtige roller i det tætte mesterskab.

Betydning og efterspil

Sæsonen 1999 viste, hvor hurtigt dynamikken i et mesterskab kan ændre sig ved en enkelt hændelse. Den demonstrerede også vigtigheden af både fører- og holdpræstationer: hvor en skadet fører kan give plads til nye udfordrere, men hvor et stærkt holdarbejde kan sikre en konstruktørtitel. For mange fans står 1999 tilbage som et dramatisk år præget af både triumf og uheld.

Den forsvarende verdensmester Mika Häkkinen vandt sin anden titel med McLaren.

Drivere og konstruktører

Følgende teams og kørere deltog i FIA Formel 1 verdensmesterskabet i 1999.

Deltager	Konstruktør	Chassis	Motor	Dæk	Nej	Driver	Runder	Testpilot(er)
West McLaren Mercedes	McLaren	McLaren MP4/14	Mercedes 3.0 L V10 FO110H	B	1	Mika Häkkinen	Alle	Nick Heidfeld
					2	David Coulthard	Alle
Scuderia Ferrari Marlboro	Ferrari	Ferrari F399	Ferrari 3.0 L V10 048	B	3	Michael Schumacher	1-8, 15-16	Luca Badoer
						Mika Salo	9-14
					4	Eddie Irvine	Alle
Winfield Williams	Williams	Williams FW21	Supertec 3.0 L V10 FB01	B	5	Alessandro Zanardi	Alle	Bruno Junqueira
					6	Ralf Schumacher	Alle
Benson and Hedges Jordan	Jordan	Jordan 199	Mugen-Honda 3,0 L V10 MF-301 HD	B	7	Damon Hill	Alle	Tomáš Enge
					8	Heinz-Harald Frentzen	Alle
Mild Seven Benetton Playlife	Benetton	Benetton B199	Playlife 3.0 L V10 FB01	B	9	Giancarlo Fisichella	Alle	Laurent Rédon
					10	Alexander Wurz	Alle
Red Bull Sauber Petronas	Sauber	Sauber C18	Petronas 3,0 L V10 SPE-03A	B	11	Jean Alesi	Alle	n/a
					12	Pedro Diniz	Alle
Pile	Pile	Pile A20	Pile 3.0 L V10 T2-F1	B	14	Pedro de la Rosa	Alle	Stephen Watson
					15	Toranosuke Takagi	Alle
Stewart Ford	Stewart	Stewart SF3	Ford 3,0 L V10 CR-1	B	16	Rubens Barrichello	Alle	Luciano Burti
					17	Johnny Herbert	Alle
Gauloises Prost Peugeot	Prost	Prost AP02	Peugeot 3.0 L V10 A18	B	18	Olivier Panis	Alle	Stéphane Sarrazin
					19	Jarno Trulli	Alle
Fondmetal Minardi Ford	Minardi	Minardi M01	Ford 3.0 L V10 VJM1 Zetec-R Ford 3.0 L V10 VJM2 Zetec-R	B	20	Luca Badoer	1, 3-16	Gastón Mazzacane
						Stéphane Sarrazin	2
					21	Marc Gené	Alle
British American Racing	BAR	BAR 001	Supertec 3.0 L V10 FB01	B	22	Jacques Villeneuve	Alle	Patrick Lemarié
					23	Ricardo Zonta	1-2, 6-16
						Mika Salo	3-5

Formel 1 1999 løbsplan

Rundt	Race titel	Grand Prix	Kredsløb	By / sted	Dato
1	Qantas Australian Grand Prix	Australiens Grand Prix	Albert Park Grand Prix Circuit	Melbourne	7. marts
2	Grande Prêmio Marlboro do Brasil	Brasiliens Grand Prix	Autódromo José Carlos Pace	São Paulo	11. april
3	Gran Premio Warsteiner di San Marino	San Marino Grand Prix	Autodromo Enzo e Dino Ferrari	Imola	2. maj
4	Grand Prix de Monaco	Monaco Grand Prix	Circuit de Monaco	Monte Carlo	16. maj
5	Gran Premio Marlboro de España	Spaniens Grand Prix	Circuit de Catalunya	Barcelona	30. maj
6	Grand Prix Air Canada	Canadisk Grand Prix	Circuit Gilles Villeneuve	Montreal	13. juni
7	Mobil 1 Grand Prix de France	Det franske Grand Prix	Circuit de Nevers	Magny-Cours	27. juni
8	RAC British Grand Prix	Britisk Grand Prix	Silverstone Circuit	Silverstone	11. juli
9	Großer Preis von Österreich	Østrigs Grand Prix	A1-Ring	Spielberg	25. juli
10	Großer Mobil 1 Preis von Deutschland	Tysklands Grand Prix	Hockenheimring	Hockenheim	1. august
11	Marlboro Magyar Nagydíj	Det ungarske Grand Prix	Hungaroring	Budapest	15. august
12	Foster's Belgian Grand Prix	Belgiens Grand Prix	Spa-Francorchamps	Spa	29. august
13	Gran Premio Campari d'Italia	Italiens Grand Prix	Autodromo Nazionale Monza	Monza	12. september
14	Warsteiner Grand Prix of Europe	Europæisk Grand Prix	Nürburgring	Nürburg	26. september
15	Petronas Malaysias Grand Prix	Malaysias Grand Prix	Sepang International Circuit	Kuala Lumpur	17. oktober
16	Fuji Television Japans Grand Prix	Japans Grand Prix	Suzuka Circuit	Suzuka	31. oktober

Resultater og stillinger

Grands Prix

Rundt	Grands Prix	Pole position	Hurtigste omgang	Den vindende chauffør	Konstruktør med gevinst
1	Australiens Grand Prix	Mika Häkkinen	Michael Schumacher	Eddie Irvine	Ferrari
2	Brasiliens Grand Prix	Mika Häkkinen	Mika Häkkinen	Mika Häkkinen	McLaren-Mercedes
3	San Marino Grand Prix	Mika Häkkinen	Michael Schumacher	Michael Schumacher	Ferrari
4	Monaco Grand Prix	Mika Häkkinen	Mika Häkkinen	Michael Schumacher	Ferrari
5	Spaniens Grand Prix	Mika Häkkinen	Michael Schumacher	Mika Häkkinen	McLaren-Mercedes
6	Canadisk Grand Prix	Michael Schumacher	Eddie Irvine	Mika Häkkinen	McLaren-Mercedes
7	Det franske Grand Prix	Rubens Barrichello	David Coulthard	Heinz-Harald Frentzen	Jordan-Mugen-Honda
8	Britisk Grand Prix	Mika Häkkinen	Mika Häkkinen	David Coulthard	McLaren-Mercedes
9	Østrigs Grand Prix	Mika Häkkinen	Mika Häkkinen	Eddie Irvine	Ferrari
10	Tysklands Grand Prix	Mika Häkkinen	David Coulthard	Eddie Irvine	Ferrari
11	Det ungarske Grand Prix	Mika Häkkinen	David Coulthard	Mika Häkkinen	McLaren-Mercedes
12	Belgiens Grand Prix	Mika Häkkinen	Mika Häkkinen	David Coulthard	McLaren-Mercedes
13	Italiens Grand Prix	Mika Häkkinen	Ralf Schumacher	Heinz-Harald Frentzen	Jordan-Mugen-Honda
14	Europæisk Grand Prix	Heinz-Harald Frentzen	Mika Häkkinen	Johnny Herbert	Stewart-Ford
15	Malaysias Grand Prix	Michael Schumacher	Michael Schumacher	Eddie Irvine	Ferrari
16	Japans Grand Prix	Michael Schumacher	Mika Häkkinen	Mika Häkkinen	McLaren-Mercedes

Pointsystem

Position	1.	2.	3.	4.	5.	6.
Point	10	6	4	3	2	1

Der tildeles point til de 6 første i mål.
Der tildeles halve point, hvis løbet stoppes, når mindre end 75 % af distancen er tilbagelagt.

Drivere

Pos	Driver	AUS	BRA	SMR	MON	ESP	CAN	FRA	GBR	AUT	GER	HUN	BEL	ITA	EUR	MAL	JPN	Point
1	Mika Häkkinen	Ret	1	Ret	3	1	1	2	Ret	3	Ret	1	2	Ret	5	3	1	76
2	Eddie Irvine	1	5	Ret	2	4	3	6	2	1	1	3	4	6	7	1	3	74
3	Heinz-Harald Frentzen	2	3 ^†	Ret	4	Ret	11 ^†	1	4	4	3	4	3	1	Ret	6	4	54
4	David Coulthard	Ret	Ret	2	Ret	2	7	Ret	1	2	5	2	1	5	Ret	Ret	Ret	48
5	Michael Schumacher	8	2	1	1	3	Ret	5	Ret							2	2	44
6	Ralf Schumacher	3	4	Ret	Ret	5	4	4	3	Ret	4	9	5	2	4	Ret	5	35
7	Rubens Barrichello	5	Ret	3	9 ^†	DSQ	Ret	3	8	Ret	Ret	5	10	4	3	5	8	21
8	Johnny Herbert	DNS	Ret	10 ^†	Ret	Ret	5	Ret	12	14	11 ^†	11	Ret	Ret	1	4	7	15
9	Giancarlo Fisichella	4	Ret	5	5	9	2	Ret	7	12 ^†	Ret	Ret	11	Ret	Ret	11	14 ^†	13
10	Mika Salo			7 ^†	Ret	8				9	2	12	7	3	Ret			10
11	Jarno Trulli	Ret	Ret	Ret	7	6	Ret	7	9	7	Ret	8	12	Ret	2	DNS	Ret	7
12	Damon Hill	Ret	Ret	4	Ret	7	Ret	Ret	5	8	Ret	6	6	10	Ret	Ret	Ret	7
13	Alexander Wurz	Ret	7	Ret	6	10	Ret	Ret	10	5	7	7	14	Ret	Ret	8	10	3
14	Pedro Diniz	Ret	Ret	Ret	Ret	Ret	6	Ret	6	6	Ret	Ret	Ret	Ret	Ret	Ret	11	3
15	Jean Alesi	Ret	Ret	6	Ret	Ret	Ret	Ret	14	Ret	8	16 ^†	9	9	Ret	7	6	2
16	Olivier Panis	Ret	6	Ret	Ret	Ret	9	8	13	10	6	10	13	11 ^†	9	Ret	Ret	2
17	Marc Gené	Ret	9	9	Ret	Ret	8	Ret	15	11	9	17	16	Ret	6	9	Ret	1
18	Pedro de la Rosa	6	Ret	Ret	Ret	11	Ret	11	Ret	Ret	Ret	15	Ret	Ret	Ret	Ret	13	1
19	Alessandro Zanardi	Ret	Ret	11 ^†	8	Ret	Ret	Ret	11	Ret	Ret	Ret	8	7	Ret	10	Ret	0
20	Toranosuke Takagi	7	8	Ret	Ret	12	Ret	DSQ	16	Ret	Ret	Ret	Ret	Ret	Ret	Ret	Ret	0
21	Jacques Villeneuve	Ret	Ret	Ret	Ret	Ret	Ret	Ret	Ret	Ret	Ret	Ret	15	8	10 ^†	Ret	9	0
22	Ricardo Zonta	Ret	DNQ				Ret	9	Ret	15 ^†	Ret	13	Ret	Ret	8	Ret	12	0
23	Luca Badoer	Ret		8	Ret	Ret	10	10	Ret	13	10	14	Ret	Ret	Ret	Ret	Ret	0
-	Stéphane Sarrazin		Ret															0
Pos	Driver	AUS	BRA	SMR	MON	ESP	CAN	FRA	GBR	AUT	GER	HUN	BEL	ITA	EUR	MAL	JPN	Point

Pole position i fed.
Hurtigste omgang i kursiv.
^† Køreren gennemførte ikke Grand Prix'et. Køreren blev klassificeret (rangeret), fordi han gennemførte over 90 % af løbet.

Nøgle
Farve	Guld	Sølv	Bronze	Grøn	Blå	Lilla	Rød	Sort	Hvid	Lyseblå
Resultat	Vinder	2. plads	3. plads	Point i mål	Ikke-punkternes afslutning	Ikke færdiggjort (Ret)	Kvalificerede sig ikke (DNQ)	Diskvalificeret (DSQ)	Startede ikke (DNS)	Kun praktiseret (PO)
Resultat	Vinder	2. plads	3. plads	Point i mål	Ikke-klassificeret finish (NC)	Ikke færdiggjort (Ret)	Ikke prækvalificeret (DNPQ)	Diskvalificeret (DSQ)	Løbet er aflyst (C)	Testkører fredag (TD) (fra 2003)

Blank

Ikke praktiserende læge (DNP)

Udelukket (EX)

Ikke ankommet (DNA)

Tilbagekaldt før arrangementet (WD)

Stillingen for konstruktører

Pos	Konstruktør	Bil nr.	AUS	BRA	SMR	MON	ESP	CAN	FRA	GBR	AUT	GER	HUN	BEL	ITA	EUR	MAL	JPN	Point
1	Ferrari	3	8	2	1	1	3	Ret	5	Ret	9	2	12	7	3	Ret	2	2	128
1	Ferrari	4	1	5	Ret	2	4	3	6	2	1	1	3	4	6	7	1	3	128
2	McLaren-Mercedes	1	Ret	1	Ret	3	1	1	2	Ret	3	Ret	1	2	Ret	5	3	1	124
2	McLaren-Mercedes	2	Ret	Ret	2	Ret	2	7	Ret	1	2	5	2	1	5	Ret	Ret	Ret	124
3	Jordan-Mugen-Honda	7	Ret	Ret	4	Ret	7	Ret	Ret	5	8	Ret	6	6	10	Ret	Ret	Ret	61
3	Jordan-Mugen-Honda	8	2	3	Ret	4	Ret	11	1	4	4	3	4	3	1	Ret	6	4	61
4	Stewart-Ford	16	5	Ret	3	9	DSQ	Ret	3	8	Ret	Ret	5	10	4	3	5	8	36
4	Stewart-Ford	17	DNS	Ret	10	Ret	Ret	5	Ret	12	14	11	11	Ret	Ret	1	4	7	36
5	Williams-Supertec	5	Ret	Ret	11	8	Ret	Ret	Ret	11	Ret	Ret	Ret	8	7	Ret	10	Ret	35
5	Williams-Supertec	6	3	4	Ret	Ret	5	4	4	3	Ret	4	9	5	2	4	Ret	5	35
6	Benetton-Playlife	9	4	Ret	5	5	9	2	Ret	7	12	Ret	Ret	11	Ret	Ret	11	14	16
6	Benetton-Playlife	10	Ret	7	Ret	6	10	Ret	Ret	10	5	7	7	14	Ret	Ret	8	10	16
7	Prost-Peugeot	18	Ret	6	Ret	Ret	Ret	9	8	13	10	6	10	13	11	9	Ret	Ret	9
7	Prost-Peugeot	19	Ret	Ret	Ret	7	6	Ret	7	9	7	Ret	8	12	Ret	2	DNS	Ret	9
8	Sauber-Petronas	11	Ret	Ret	6	Ret	Ret	Ret	Ret	14	Ret	8	16	9	9	Ret	7	6	5
8	Sauber-Petronas	12	Ret	Ret	Ret	Ret	Ret	6	Ret	6	6	Ret	Ret	Ret	Ret	Ret	Ret	11	5
9	Pile	14	6	Ret	Ret	Ret	11	Ret	11	Ret	Ret	Ret	15	Ret	Ret	Ret	Ret	13	1
9	Pile	15	7	8	Ret	Ret	12	Ret	DSQ	16	Ret	Ret	Ret	Ret	Ret	Ret	Ret	Ret	1
10	Minardi-Ford	20	Ret	Ret	8	Ret	Ret	10	10	Ret	13	10	14	Ret	Ret	Ret	Ret	Ret	1
10	Minardi-Ford	21	Ret	9	9	Ret	Ret	8	Ret	15	11	9	17	16	Ret	6	9	Ret	1
11	BAR-Supertec	22	Ret	Ret	Ret	Ret	Ret	Ret	Ret	Ret	Ret	Ret	Ret	15	8	10	Ret	9	0
11	BAR-Supertec	23	Ret	DNQ	7	Ret	8	Ret	9	Ret	15	Ret	13	Ret	Ret	8	Ret	12	0
Pos	Konstruktør	Bil nr.	AUS	BRA	SMR	MON	ESP	CAN	FRA	GBR	AUT	GER	HUN	BEL	ITA	EUR	MAL	JPN	Point

Pole position i fed.
Hurtigste omgang i kursiv.
^† Køreren gennemførte ikke Grand Prix'et. Køreren blev klassificeret (rangeret), fordi han gennemførte over 90 % af løbet.

Nøgle
Farve	Guld	Sølv	Bronze	Grøn	Blå	Lilla	Rød	Sort	Hvid	Lyseblå
Resultat	Vinder	2. plads	3. plads	Point i mål	Ikke-punkters afslutning	Ikke færdiggjort (Ret)	Kvalificerede sig ikke (DNQ)	Diskvalificeret (DSQ)	Startede ikke (DNS)	Kun praktiseret (PO)
Resultat	Vinder	2. plads	3. plads	Point i mål	Ikke-klassificeret finish (NC)	Ikke færdiggjort (Ret)	Ikke prækvalificeret (DNPQ)	Diskvalificeret (DSQ)	Løbet er aflyst (C)	Testkører fredag (TD) (fra 2003)

Blank

Ikke praktiserende læge (DNP)

Udelukket (EX)

Ikke ankommet (DNA)

Tilbagekaldt før arrangementet (WD)

Oversigt over konstruktører

Pos	Konstruktør	Dæk	Point	Vinder	Podier	Stænger
1	Ferrari	B	128	6	17	3
2	McLaren-Mercedes	B	124	7	16	11
3	Jordan-Mugen-Honda	B	61	2	6	1
4	Stewart-Ford	B	36	1	4	1
5	Williams-Supertec	B	35		3
6	Benetton-Playlife	B	16		1
7	Prost-Peugeot	B	9		1
8	Sauber-Petronas	B	5
9	Pile	B	1
10	Minardi-Ford	B	1
11	BAR-Supertec	B

Formel 1-sæsoner

1950
1951
1952
1953
1954
1955
1956
1957
1958
1959
1960
1961
1962
1963
1964
1965
1966
1967
1968
1969
1970
1971
1972
1973
1974
1975
1976
1977
1978
1979
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvilket år var Formel 1-sæsonen i 1999?

A: Formel 1-sæsonen i 1999 var den 50. udgave af mesterskabet.

Q: Hvem vandt mesterskabet i 1999?

A: Mika Hنkkinen vandt mesterskabet i 1999.

Spørgsmål: Hvilket team vandt konstruktørmesterskabet?

Svar: Ferrari vandt konstruktørmesterskabet i 1999.

Spørgsmål: Hvad skete der med Michael Schumacher på Silverstone?

A: På Silverstone kom Michael Schumacher til skade på første omgang, da hans bremser svigtede, og han brækkede benet.

Spørgsmål: Hvor mange løb gik Michael Schumacher glip af som følge af denne hændelse?

A: Som følge af denne hændelse gik Michael Schumacher glip af 6 løb.

Spørgsmål: Hvornår vendte Michael Schumacher tilbage til racerløb efter sin skade?

A: Efter sin skade vendte Michael Schumacher tilbage ved Malaysias Grand Prix.

Spørgsmål: Hvor lang tid var der gået siden Formel 1's første sæson før 1999?

A: Der var gået 50 år siden Formel 1's første sæson før 1999.

Søge