Liste over dyrephyla (dyrerækker): Oversigt over større dyregrupper

Store grupper med store typer.

Ecdysozoa

• Nematoda: de runde orme. For purister har navnet Nemata forrang. På trods af deres ret begrænsede kropsform er dette en vigtig stamme med et enormt antal i alle tænkelige levesteder. "Mere end 15.000 arter er blevet beskrevet, ud af en anslået million levende arter". ^p90Nematoder omfatter både fritlevende og parasitiske arter af planter og dyr, herunder mennesker. Af deres store antal arter er de fleste sandsynligvis parasitter. Nematoder er en af de få livsformer, hvor hver art har et bestemt antal celler.
• Nematomorpha: lille gruppe af nematode-lignende parasitter. De tilbringer deres larvestadie i kropshulen hos leddyr. Det voksne stadie er frit, men ikke ædende, selv om det kan leve i flere måneder. Omkring 250+ arter. ^p85
• Priapulida eller Priapula: lille stamme på 18 arter med stor forreste del, som kan trækkes tilbage i kropshulen og udtrækkes for at æde. De større arter er kødædere, der griber byttet. Burgess Shale-faunaen fra kambrisk viser, at de nulevende arter kun er en rest af en engang meget større gruppe. ^p358
• Kinorhyncha: en anden lille stamme med en indadvendt, der bærer en mund i enden, når den er forlænget...^p97 To grupper, beskrevet som klasser hos Sørensen. Der er beskrevet 270 arter og mange flere forventes at blive beskrevet.
• Loricifera: en ny stamme, der blev opdaget i 1970'erne. De er mikroskopiske, 100-485 μm; ~100 arter. De har et exoskelet kaldet lorica, og en indadvendt, som kan trækkes ind i stammen. De lever i bunden af vandsøjlen fastgjort til grus. Tre arter lever helt uden ilt. Nu 37 beskrevne arter, i ni slægter.
• Onychophora: fløjlsormene. De er kun 110 arter i to familier og er beslægtede med leddyrene.
• Arthropoda: langt den største stamme. Et nyligt skøn over antallet af leddyr på Jorden i dag er 3,7 millioner arter. Den omfatter dyr med leddelte lemmer og et exoskelet af chitin. Der er mange meninger om dens klassifikation. En inddeling, der findes i flere tekster, er: Superfylum Arthropoda: Phyla Chelicerata, Crustacea, Uniramia (Insekter + Myriapoda).^p61 Hvis Arthropoda klassificeres som et phylum, klassificeres dets underafdelinger som Subphyla:

• Trilobitomorpha: trilobitterne, fra kambrisk til permisk.
• Chelicerata. Klasser Arachnida: edderkopper, mider, skorpioner. Xiphosura: hestesko krabbe Limulus. Pycnogonida: havedderkopper. Eurypterida: Havskorpioner (uddøde). 63.000 arter er beskrevet. ^p179
• Myriapoda. Klasser: Chilopoda: Tusindben. Diplopoda: tusindben. Symphyla og Pauropoda: mindre grupper. ~3000 arter. ^p187
• Hexapoda. To klasser af meget forskellig størrelse. Insecta: insekterne;^p196 de er de mest almindelige landdyr med anslået 1,5 til 3 millioner arter i ca. 30 ordener. Apterygota er de vingeløse insekter. Insekternes udvikling omfatter mange former for larver, både vand- og landlevende, og næsten altid metamorfose. Den anden klasse, Entognatha, består af tre små grupper.
• Krebsdyr. Klasser: Branchiopoda: saltvandsrejer. Cephalocarida: hestesko-rejer. Maxillopoda: strandskaller, fiskelus. Ostracoda: frøbegreber. Malacostraca: hummere, krabber, rejer. Remipedia: en gruppe af blinde underjordiske krebsdyr, der er globalt udbredt, men begrænset til kystnære grundvandsmagasiner. Den første larve er normalt en nauplius, som kan efterfølges af andre larvestadier.

• Tardigrada: "Vandbjørne". 700 arter af mikroskopiske dyr fra fugtige eller akvatiske levesteder. Strukturen er konstant: hoved, fire segmenter, hver med to ben. Landlevende arter er tilpasset til at overleve ekstreme forhold.

Lophotrochozoa

• Sipuncula: 150 arter, ingen sikre fossile fund. Små, rørlignende havdyr med lang tentakellignende forreste del, som kan trækkes ind eller ud. Munden er omgivet af en ring af cilia. Har pelagiske larver.
• Bløddyr: en stor stamme med hensyn til antal arter og variation i kropsformer; hovedsagelig vandlevende. Enormt vigtige fossiler fra det nedre kambriske område. En vigtig fødekilde for mennesket, kun overgået af fisk. De forenes af deres kappe, den muskuløse "fod", radulaen (tandbåndet) og (oprindeligt) af skallen. Antallet af nulevende arter anslås til 50.000-150.000. Klasser: De mindre klasser er Aplacophora, Monoplacophora og Polyplacophora. Større klasser er snegle, blæksprutter, toskallede dyr og skaphopoder. Kendskab til udviklingen af toskallede dyr er værdifuldt for identifikation af lag, da deres fossiler er så almindelige. Larverne er trochophorer, eller veliger (mange snegle og toskaller); glochidium (nogle ferskvandsmuslinger).
• Annelida: vigtig stamme af både vand- og landorme med segmenter. Mindst 15.000 levende arter. Fossilfund er svage, udviklingshistorien er ikke velkendt. Klasser: Polychaeta (marine orme), Oligochaeta (regnorme), Hirudinea (igler). Larverne er trochophorer eller nectochaeta.
• Bryozoa, også kendt som Ectoprocta: En akvatisk stamme med et enormt fossilregister (en af de mest almindelige i Palæozoikum). Stadig ret almindelig, men kun lidt kendt af offentligheden. Der findes nu 5000 arter, hvoraf de fleste danner kalkskeletter. De er næsten alle koloniale, og alle deres zooider er kloner.
• Phoronida: En meget lille stamme med 12 arter. Lever på havbunden (bentiske) og bygger kittinrør dækket af mudder eller sand eller borer sig ind i kalkholdige klipper. De har som regel horeskoformede lophophorer med cilierede tentakler.
• Nemertea eller Nemertini: flade, usegmenterede båndorme, som for det meste er vandlevende. De er også blevet kaldt Rhynchocoela eller proboscisorm. Omkring 1400 arter. Der har været rapporter om ekstremt lange båndorme, ubekræftet. Larverne er pilidium.
• Platyhelminthes: fladormene. Klasser: Turbellaria: fritlevende og vandlevende (4.500 arter); Trematoda: parasitære flukes på bløddyr og hvirveldyr (~ 1.500 arter); Cestoda: bændelorme, der parasiterer i fordøjelseskanalen hos hvirveldyr (3.400 arter); Monogenea: ektoparasitter på fisks gæller og hud (1.100 arter). Møllers larve er karakteristisk for de fritlevende arter, men i de parasitiske grupper kan udviklingen være direkte.
• Rotifera: rotifere. Rødvingerne (2.200 arter) findes overalt i vandbassiner og i hav- og ferskvand. Den ring af cilier, der omkranser munden, og den beskyttende lorica er karakteristiske. Stammen omfatter nu også Acanthocephala, parasitiske tornhovedorme.
• Brachiopoda: lampeskallerne, med en enorm fossilhistorie, der går tilbage til kambrisk tid. 12.000 arter, hvoraf 350 stadig er levende (eller 100 ifølge Clarkson).^p158 De ligner ret meget toskallede dyr, og de har en over- og en underdel af skallen. Deres indre organisation er dog helt anderledes.^p395 De var den dominerende kystfauna (infauna) i palæozoikum, men blev stærkt reduceret af de to største udryddelseshændelser, P/Tr og K/T. De toskallede bløddyr overtog deres kystnære levesteder i Mesozoikum, og siden da har brachiopoderne været begrænset til dybere vand, bortset fra en håndfuld arter.
• Entoprocta: En lille stamme (150 arter) af fastsiddende bentiske havdyr.
• Gastrotricha: en anden stamme af små vandlevende dyr med omkring 700 arter. De er tosidede med en komplet tarm. De er dækket af cilier og har to terminale kirtler. Den ene kirtel udskiller cement, den anden opløser det. De har en kort levetid på få dage.

Deuterostomia

• Xenacoelomorpha: En gruppe af marine bentiske orme, der består af 3 hovedlinjer, som er defineret ved en blind tarm, et netlignende nervesystem og mangel på nephridier. Denne gruppes placering på livstræet er i øjeblikket omdiskuteret som enten søstergruppe til alle andre Bilateria eller som søstergruppe til alle andre Deuterostomia

• Xenoturbellida: Bentiske havorme, ofte fundet i dybhavet, størrelser mellem 2-20 cm.
• Acoela: meget små marine orme (normalt under 2 millimeter lange), der findes i havvand og brakvand og som normalt lever i benthos.
• Nemertodermatida: små marine orme. ~11 beskrevne arter. Nært beslægtet med Acoela, men adskiller sig fra Acoela ved, at de i modsætning til Acoela har et permanent tarmhulrum.

• Echinodermata: En af de vigtigste marine slægter, med radialsymmetri. 17.000 levende arter, som alle lever i havet, for det meste på havbunden. Dette er den største stamme, der er helt og holdent marine. De vigtigste klasser er ret velkendte. Crinoiderne er "søliljer", en rest af en tidligere stor klade; Asterozoa er søstjerner, store rovdyr for muslingefisk, og skørstjerner. Echinozoa er søpindsvin, sanddollars og søagurker. Der findes også nogle uddøde grupper. Der findes mange fossiler af pighuder. Larverne er varierede og planktoniske: Pluteus (pighvar); Dipleurula, derefter Bipinneria; derefter Brachiolaria (søstjerner); Ophiopluteus (skørstjerner); Doliolaris (søagurker).
• Hemichordata: De tre grupper, der er samlet i de fleste moderne taksonomier, er Chordates' nærmeste slægtninge.

• Enteropneusta: agernorme. En lille, velafgrænset gruppe med 70 marine arter. Slægtninge til chordaterne.
• †Graptolites: fossile kolonidyr.
• Pterobranchia: en lille underfamilie bestående af to eller tre marine grupper, der normalt bygger rør og danner små kolonier på havbunden. De har en lang række fossiler. Zooiderne har fremtrædende ciliede tentakler.

• Chordata: den stamme, som indeholder hvirveldyrene. Ligesom Arthropoda betragter nogle taxonomer dette som et superfylum med tre fylaer. Her har chordata tre underfylaer:

• Urochordata: tunikater.
• Cephalochordata: lancelater, som f.eks. den tidligere Amphioxus.
• Craniata eller Vertebrata: hvirveldyrene. Omkring 60.000 arter er anerkendt. Udtrykket hvirveldyr udelukker normalt nu lampretter og haglfisk, som er omfattet af det bredere udtryk kraniat.

Andre Bilateria-fyla

• Cycliophora: en nyligt opdaget gruppe af små dyr, der lever af hummere. En slægt og tre arter indtil videre.
• Gnathostomulida: kæbeorme, en lille stamme af små havdyr (100 arter). Hermafrodit, lever i mudrede bentiske levesteder og skraber føde fra partikler med deres kæbe.
• Chaetognatha: pileorme. Kun ca. 120 arter, men et enormt antal i plankton; nogle er bentiske. De er rovdyr og er op til 12 cm lange. De bruger et nervegift til at bedøve byttet.
• Orthonectida: en lille stamme af parasitter af marine hvirvelløse dyr.

Ikke-Bilateria

• Cnidaria: en stor stamme, med en omfattende fossilhistorie. 10.000 levende arter. Vandlevende, hovedsagelig marine, fem klasser:

• Anthozoa (søanemoner, koraller)
• Scyphozoa (ægte vandmænd)
• Cubozoa (kuglegelejer)
• Staurozoa (stikkende vandmænd).
• Hydrozoa: hydroiderne

• Placozoa: To beskrevne arter: Trichoplax adhaerens, opdaget i 1883 og ```Hoilungia hongkongensis````. Lille, ca. 2 mm, vandlevende, spiser bakterier og encellede alger og protozoer.

• Ctenophora: kammelalger. ~200 beskrevne arter, vandlevende, alle marine, normalt gennemsigtige med otte kamrækker af sammenvoksede cilier. Mest pelagiske, men flere bentiske arter.

• Porifera: svampe. 5000 arter, vandlevende, hovedsagelig marine, men flere ferskvandsarter, har kraveformede celler med lange cilier. Sessile, har celledifferentiering. Skelettet er af svampe, eller er kalkholdigt CaCO ₃, eller siliciumholdigt SiO ₂.

Mindst 21 fylaer er udelukkende akvatiske, mens flere andre findes i nærmest akvatiske levesteder på land. Ingen af dem er udelukkende terrestriske. Dette vidner om vandets betydning for livet, og især for havet. Det er temmelig sikkert, at alle fylaer er opstået i havet eller i hvert fald i vand. De fleste af dem viste sig for første gang i kambrisk tid eller i Ediacaran. De fleste af de blødt legemlige fylaer har kun efterladt få fossiler.

Fylaer kan grupperes i henhold til beviser for deres evolutionære relationer. Listen ovenfor samler lignende grupper.

Denne form for megataxonomi bliver mere og mere overbevisende, efterhånden som DNA-sekvensanalysen går videre gennem fylaerne. Nogle helt fossile grupper er stadig placeret på deres plads på grundlag af anatomi og sund fornuft snarere end på grundlag af hårde molekylære beviser. Trilobitterne er et godt eksempel herpå. Deres placering i Arthropoda er ikke baseret på meget mere end deres bilaterale symmetri og et exoskelet. Disse grupperinger diskuteres yderligere i referencerne til denne side.

Denne tabel har den fordel, at den kan sorteres. Terminologien adskiller sig nogle steder fra ovenstående beskrivelser. Ved kun at opregne de levende arter for de fleste af de forskellige fylaer er de arter, der har store fossile fund (som f.eks. bryozoer og brachiopoder), placeret lavere i rækkefølgen, selv om de var vigtige akvatiske former i den palæozoiske æra.

Denne liste er en hjælp, når du læser ældre litteratur, hvor der måske anvendes forældede udtryk.