Malacostraca (græsk: "blød skal") er den største undergruppe af krebsdyr. De omfatter decapoder (f.eks. krabber, hummere og rejer), stomatopoder (mantisrejer) og krill. Der er 22.000 medlemmer i denne gruppe. Den repræsenterer to tredjedele af alle krebsdyrarter. De første malacostracere opstod i kambrisk tid.

Klassificeringen af krebsdyr er i øjeblikket genstand for debat. Nogle mener, at Malacostraca er en klasse, mens andre mener, at det er en underklasse.

Kendetegn

Malacostraca viser stor morfologisk variation, men deler en række karakteristiske træk:

  • Kropsopbygning: Typisk opdelt i tre tagmata: hoved (cephalon), bryst (thorax) og bagkrop (abdomen). Mange har et skjold (carapace), der dækker dele af brystet.
  • Sektionsantal: Den typiske malacostracan krop har 19 segmenter (5 cephaliske, 8 thorakale og 6 abdominale) plus et telson.
  • Ledfoer: Hvert segment bærer et eller flere lemmer — fx chelipeder (klo) hos mange decapoder, gangben (pereopoder) og svømme- eller gælleben (pleopoder).
  • Reproduktion: Der er både fri svømmende larvestadier (fx zoea hos mange decapoder) og grupper, hvor hunner bærer æg i en marsupium (fx mange peracarider).

Systematik og større grupper

Malacostraca omfatter en række velkendte ordener og undergrupper. En forenklet oversigt over større grupper:

  • Eumalacostraca — den største samling af "typiske" malacostracere.
  • Decapoda — rejer, krabber og hummere (se decapoder).
  • Stomatopoda — mantisrejer (se mantisrejer).
  • Euphausiacea — krill (se krill).
  • Isopoda, Amphipoda, Mysida, Cumacea, Tanaidacea — mindre grupper med mange former, herunder landlevende bænkebidere (isopoder).
  • Leptostraca — en basal gruppe med primitive træk.

Levevis og økologi

Medlemmer af Malacostraca findes i næsten alle økosystemer:

  • Marine miljøer: Fra tidevandszoner til dybhavet; roller som filtrerere, planktonædere, ådselædere og top-rovdyr.
  • Ferskvand: Mange arter af rejer, krebs og isopoder lever i søer og floder.
  • Terrestriske nicher: Nogle isopoder (fx træskaller/bænkebidere) er fuldt landlevende.

Økologisk spiller malacostracere stor rolle som føde for fisk, havfugle og pattedyr, og fx krill er en central del af mange polare fødekæder.

Fossilhistorie og evolution

Malacostraca har en lang udviklingshistorie med fossile rester, der viser gradvis opbygning af de moderne kropsplaner. Gruppen har gennemgået store diversifikationer i geologisk tid, og mange nutidige ordener kan spores til forhistoriske perioder, hvor miljøændringer gav mulighed for nye tilpasninger.

Betydning for mennesker

  • Økonomisk: Mange decapoder (rejer, krabber, hummere) er vigtige for fiskerier og akvakultur.
  • Miljøovervågning: Visse arter bruges som indikatorer for havmiljøets sundhed.
  • Kultur og forskning: Mantisrejer og andre malacostracere er genstand for biologisk forskning inden for adfærd, synssans og biomekanik.

Selvom klassificeringen stadig diskuteres, er Malacostraca uden tvivl en central og yderst varieret gruppe inden for krebsdyr, både i artsantal og i økologiske funktioner.