Tornhovedorme (Acanthocephala): Parasitære orme, livscyklus og slægtskab

Tornhovedorme (Acanthocephala): Opdag parasitære orme, deres komplekse livscyklus, værtsskift og evolutionære slægtskab med rotifere — fakta, billeder og ny forskning.

Acanthocephala (græsk akanthos, torn + kephale, hoved) er en gruppe af parasitære orme. De kan også kaldes acanthocephales, tornhovedorme eller pigorme. De har en evigt bevægelig proboscis, bevæbnet med pigge, som de bruger til at gennembore og holde fast i værtens tarmvæg. Acanthocephalerne har ingen tarm og optager næringsstoffer direkte fra værtens tarm gennem kroppens ydre beklædning (tegument).

Morfologi

Tornhovedormenes krop er typisk opdelt i tre hoveddele: et forstørret, evertibelt proboscis (det karakteristiske "tornhoved"), en kortere hals og en cylindrisk trunk (krop). Proboscisen bærer rækker af kroge eller pigge og kan trækkes ind og ud med særlige muskler. Kroppen mangler et egentligt fordøjelsessystem; næringsstoffer absorberes gennem tegument. De har et pseudocoelom og muskulatur, og kønnen er adskilte (gonokorisme), ofte med kønsdimorfisme, hvor hunner typisk er større end hanner. Reproduktionsapparatet er veludviklet med store ægproducerende organer hos hunner.

Livscyklus

Acanthocephalans har en kompleks livscyklus med mindst to værter og ofte med mellemliggende eller parateniske værter. Generelt forløber cyklussen sådan:

• Voksne orm i tarmen hos den definitive vært producerer æg, som udskilles med fæces.
• Æggene indeholder en frit bevægelig larve (acanthor), som må optages af en mellemvært — ofte et krebsdyr (fx amphipoder, krabber) eller et insekt.
• I mellemværten udvikler acanthor sig til acanthella og derefter til en infektiv fase kaldet cystacanth.
• En definitiv vært (fx fisk, padder, fugle eller pattedyr) bliver smittet ved at æde den inficerede mellemvært eller en paratenisk vært. Cystacanth udvikler sig til voksen orm i værtens tarm.
• Nogle arter bruger parateniske (transport) værter til at overføre larverne op gennem fødekæden, hvilket øger chancen for at nå en endelig vært.

Værter, udbredelse og betydning

Acanthocephala inficerer et bredt udvalg af værter: fisk, padder, fugle og pattedyr er almindelige definitive værter, mens unge stadier ofte findes i krebsdyr og insekter. Der er beskrevet ca. 1150 arter, og gruppen findes globalt i marine, ferskvands- og terrestriske miljøer. Nogle arter har veterinær- eller sundhedsmæssig betydning: fx kan visse arter give alvorlige tarmskader hos fisk, fugle eller husdyr, og enkelte arter kan sjældent inficere mennesker.

Patologi og diagnostik

Den mekaniske tilhæftning af proboscisen kan forårsage lokale læsioner i tarmvæggen: sår, inflammation, granulomer og i svære tilfælde perforation. Infektioner kan føre til vægttab, nedsat fødeoptagelse eller dødelighed, særligt i opdræt af fisk eller hos små, sårbare værter. Diagnosen stilles ofte ved påvisning af voksne orme eller æg i fæces, ved obduktion eller ved endoskopi i større dyr.

Taxonomi og evolution

Acanthocephala blev traditionelt anset for at være et selvstændigt stammetakson. Nylige genomanalyser og molekylære studier viser, at de er nært beslægtet med rotifers, og at tornhovedorme sandsynligvis er modificerede rotifere. Dette er et eksempel på molekylær fylogenetik, hvor parasitiske linjer er opstået fra fritlevende forfædre. På baggrund af disse resultater overvejes det at placere acanthocephalerne som en gruppe inden for eller tæt ved Rotifera, fx som en klasse eller subphylum, snarere end som et helt adskilt phylum.

Forebyggelse og kontrol

• Bekæmpelse af mellemværter (fx kontrol af krebsdyr og insektbestande) kan bryde livscyklussen.
• God hygiejne, korrekt håndtering og grundig tilberedning af fisk eller kød reducerer risikoen for overførsel til mennesker.
• I akvakultur og husdyrhold kan behandlingsstrategier og miljøstyring (fx mindsket eksponering for smittebærende mellemværter) mindske infektionstrykket.
• Anthelmintika kan være effektive mod visse arter, men effekt varierer blandt værtsarter og parasitarter; derfor benyttes ofte kombination af foranstaltninger.

Sammenfattende er Acanthocephala en velafgrænset gruppe af specialiserede, tarmparasitiske orme med kompleks livscyklus og markant morfologisk tilpasning (proboscis med kroge). Deres tætte molekylære slægtskab med rotifers har ændret synet på deres evolutionære plads i dyreverdenen og illustrerer, hvordan parasitisme kan opstå fra fritlevende forfædre.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er Acanthocephala?

Q: Hvorfor kaldes de nogle gange tornede orme eller tornede orme?

Sp: Hvordan optager Acanthocephalans næringsstoffer?

Sp: Hvilke slags værter har Acanthocephaler i deres livscyklus?

Sp: Hvor mange arter af Acanthocephala er der beskrevet?

Spørgsmål: Hvad har nylige genomanalyser vist om Acanthocephala?

Spørgsmål: Hvilken fremtidig taksonomisk rang vil pigorme sandsynligvis blive placeret i?

Søg efter bogstav