Ediacara-perioden (635–541 mio. år): Første flercellede liv & fossiler
Ediacara-perioden (635–541 mio. år): Opdag de første flercellede organismer og ikoniske fossiler, deres evolutionære betydning og arkæologiske fund for paleontologien.
Ediacaran-perioden (for ca. 635–541 millioner år siden) blev opkaldt efter Ediacara Hills i Sydaustralien. Det er den sidste geologiske periode i den proterozoiske æon og markerer overgangen til mere komplekse flercellede økosystemer. Ediacaran efterfølges af kambrisk, den første periode i palæozoikum, og perioden begynder umiddelbart efter afslutningen af en stor global istid (Marinoan-glaciationen) omkring 635 mio. år siden.
Perioden er særlig kendt for de første velbevarede fossiler af større, komplekse organismer — sandsynligvis nogle af de første registrerede metazoer. De mest almindelige rester er aftryk og sporfossiler i sandsten eller som forholdsvis flade impressioner i sedimentet. De tidligste moderne opdagelser af sådanne fossilaftryk stammer fra Charnwood Forest i Leicestershire i England, hvor geologer oprindeligt ikke forstod deres natur; først mange årtier senere blev lignende fossiler identificeret i Sydaustralien og andre steder, hvilket førte til genvundet interesse og studier af Ediacarabiotaen.
I 2004 blev Ediacaranets status som officiel geologisk periode bekræftet af International Union of Geological Sciences (IUGS). Det var den første nye geologiske periode, der blev erklæret i 120 år, og beslutningen var baseret på stratigrafiske og paleontologiske kriterier, herunder den velafgrænsede tidsramme mellem slutningen af de sene glaciationer og begyndelsen af kambrium.
Fossiler og organismer
Ediacara-faunaen omfatter en række mærkelige, ofte flade og blødtvævede former: frond-lignende organismer (fx Charniodiscus-typer), tæppeagtige eller ovale former (fx Dickinsonia), radiale strukturer (rangeomorphs) og mere strømlinjeformede, eventuelt mobile typer (fx Spriggina, Kimberella). Bevaringsgraden og morfologierne varierer, og der findes både kandidater til tidlige dyr (metazoer) og grupper, som kan repræsentere helt udslukte evolutionære linjer uden direkte nulevende efterkommere. For nogle taxa (fx Dickinsonia) har kemiske og anatomiske analyser givet støtte til, at de kan være dyr, men mange forhold er stadig genstand for debat.
Miljø og bevaring
De miljømæssige forhold i Ediacaran var præget af relativt lave, men stigende iltniveauer i havene efter de sene snestormslignende istider. Bunden var ofte dækket af tætte mikrobielle måtter, som både påvirkede økosystemernes struktur og spillede en vigtig rolle i fossiliseringen. Ediacara-fossiler bevares ofte som aftryk i sandsten — en særlig taphonomisk type ("Ediacara-type preservation") hvor blødt væv efterlader detaljerede impressioner i sedimentet i stedet for mineraliserede skeletter.
Geografisk udbredelse og stratigrafiske enheder
Ediacara-fossiler er fundet over hele kloden: ud over Sydaustralien og Charnwood Forest kendes vigtige lokaliteter fra bl.a. Newfoundland (Mistaken Point), White Sea-området i Rusland, Nama Group i Namibia og flere lokaliteter i Kina. Fossilerne opdeles ofte i assemblager (fx Avalon-, White Sea- og Nama-assemblagerne), som afspejler både aldersforskelle og forskellige miljøer.
Betydning og videnskabelig debat
Ediacarabiotaen er vigtig, fordi den udfylder et evolutionært tomrum mellem mikroskopisk liv i ældre Proterozoikum og de skeletbærende dyr, der dominerer i Kambrium. Spørgsmål, der stadig diskuteres, omfatter: hvilke Ediacara-organismer var egentlige forfædre til moderne dyregrupper, og hvilke var unikke, uddøde lineager; i hvilket omfang miljøændringer (iltstigninger, klima, næringsstofforsyning) fremmede evolutionære innovationer; og hvordan interaktioner som bevægelse, konkurrence og mulig rovdyradfærd førte til de dramatiske ændringer i biodiversitet, som ses i Kambrium (den såkaldte "Kambrium-eksplosion").
Samlet set giver Ediacaran-perioden os et vindue til de første komplekse økosystemer på Jorden og til de evolutionære og miljømæssige processer, der satte scenen for senere udvikling af dyreriget.
Den vendiske
Ediacaran-perioden blev tidligere kaldt den vendiske periode. Den vendiske periode blev foreslået i 1952 af den russiske geolog/palæontolog Boris Sokolov. Udtrykket Vendian er stadig meget anvendt.
De to udtryk er ikke det samme. Vendien var en længere periode: den omfattede hele Marino-istiden, som er kendt for Snowball Earth. Med andre ord omfattede Vendien den sidste del af den kryogeniske periode.
Grænserne for Ediacaran
Ediacaran varede i omkring 90 millioner år. Den begyndte ved slutningen af den kryogeniske sneboldjord. Den sluttede med den første forekomst på verdensplan af visse former for sporfossiler (Trichophycus pedum) i bunden af Kambrium. Ediacaran-periodens start er defineret ved bunden af et karbonatlag, der betegnes som et "cap carbonate". Dette lag dækker istidsaflejringer og viser en pludselig klimaændring ved slutningen af Marino-istiden. Perioden sluttede med masseudryddelsen af næsten hele den ediacariske fauna.
Det har ikke været muligt at foretage en nøjagtig datering af typeafsnittet fra Ediacaran-perioden i Sydaustralien.
Den "gyldne spids", der markerer GSSP for starten af Ediacaran.
Ediacariske biota
De ediacariske biota omfatter de ældste entydige flercellede organismer. Fossilerne er spor eller aftryk af blødlegemer med segmenter, blade, skiver eller poser. Der er ikke fundet skeletter eller skaller.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er den ediacariske periode?
A: Ediacaran-perioden er den sidste geologiske periode i den proterozoiske eon, som varede fra for ca. 635-541 millioner år siden.
Spørgsmål: Hvilken periode fulgte efter den ediacariske periode?
Svar: Den kambriske periode, som var den første periode i palæozoikum, fulgte efter den ediakariske periode.
Spørgsmål: Hvilken betydning har Ediacaran-perioden?
A: Ediacaran-perioden er berømt for de første fossiler med større kroppe, som kan have været de første registrerede metazoer.
Spørgsmål: Hvor blev de første større fossiler fundet?
A: Aftryk eller sporfossiler af de første større fossiler blev først fundet i Charnwood Forest i Leicestershire i England.
Spørgsmål: Hvornår blev fossiler fra samme periode fundet i Sydaustralien?
Svar: Det var over 60 år efter den første opdagelse af fossiler, at fossiler fra samme periode blev fundet i Sydaustralien.
Spørgsmål: Hvornår blev Ediacaran perioden erklæret for en officiel geologisk periode?
A: Ediacaran blev bekræftet som en officiel geologisk periode i 2004 af International Union of Geological Sciences (IUGS).
Spørgsmål: Hvilken betydning har erklæringen af den ediakariske periode?
A: Ved at erklære Ediacaran-perioden for en officiel geologisk periode blev den den første nye geologiske periode, der blev erklæret i 120 år.
Søge