Søstjerner

Symmetri

De fleste søstjerner har fem arme, kaldet stråler, der udgår fra en cirkel i midten (skive). Hvis en søstjerne har mere end fem stråler, vil den ofte have stråler i multipla af fem; der kan være 10, 15, 20 eller endda 30 stråler på en søstjerne. Dette kaldes pentameral (femdobbelt) symmetri.

Skelet

Graden af beskyttelse, som skelettet giver, er forskellig fra art til art. Hvis skelettet bliver mere stift, giver det bedre beskyttelse mod rovdyr. Dette vil dog begrænse dens fødealternativer. Der kræves stor fleksibilitet til den udvendige fordøjelsesproces, som mange arter bruger til at spise toskallede dyr. De mindre velpansrede arter kan vælge at leve et liv på steder, hvor de ikke er så udsatte for rovdyr. De stærkt pansrede arter kan klare sig i de mest konkurrenceprægede levesteder:

"Et stærkt forkalket robust skelet, der kan modstå både store og små rovdyr, har udviklet sig hos mange tropiske søstjerner ... en meget fast kropsvæg ... der stadig tillader en vis fleksibilitet i kroppen og armene".

Fodring

Sanser

Søstjernernes bevægelser styres af deres følesans og synssans. Der er fem "øjne", lysfølsomme puder, et for enden af hver arm. Disse og rørfødderne er forbundet med nervefibre, så disse dyr er mere komplekse, end man skulle tro.

Rørfødder

Selv om søstjerner startede som filterfoder, udviklede de sig til at blive store rovdyr af skaldyr (brachiopoder og toskallede fisk). De kan også spise små krebsdyr og fisk. Deres rørfødder har udviklet sugekopper, måske oprindeligt for at forbedre deres bevægelsesmuligheder. Senere blev de brugt til at åbne skaldyr.

"Suttende rørfødder har muligvis ikke været til stede hos nogen palæozoisk søstjerne".

Fodringsmetoder

Skallerne på brachiopoder og toskallede dyr holdes sammen af stærke muskler. Det, søstjernen gør, er at holde fast i dem på begge sider med sine rørfødder og trække støt og roligt. Med sine muskler og sit hydrauliske system kan søstjernen trække i meget længere tid, end nogen toskalles muskler kan holde til. Tilsyneladende er ti minutter normalt nok til at åbne skallen en smule. Derefter glider søstjernen sin mave ind i skallen. Magen kan komme igennem en så smal spalte som 0,1 mm. Derefter opløser søstjernen bløddyret, hvor den lever, og optager næringsstofferne. Denne fordøjelsesproces tager meget længere tid end at åbne skallen, måske et par dage.

Nogle arter sluger skallen hel og opløser indholdet i maven og skubber skallen ud bagefter. ^p45

Søstjernernes evne til at spise brachipoder og toskallede fisk udviklede sig i Mesozoikum, især i Jura og Kridt. Dette var en del af den mesozoiske marine revolution, som ændrede faunaen på havbunden. Svagt forsvarede og statiske skaldyr forsvandt, og mere stærkt pansrede eller mere mobile skaldyr blomstrede op.

Spiser en musling: bemærk rørfødderne

Regeneration

Søstjerner kan ligesom mange andre havdyr regenerere (vokse igen) dele af deres krop. Søstjerner er bedre til at regenerere end de fleste andre skabninger. Ikke alene kan der vokse en ny stråle frem, når en stråle er revet af, men hvis den afrevne stråle har bare et lille stykke af den centrale skive tilbage, kan der vokse en hel ny søstjerne ud af den ene stråle. ^p35

Da søstjerner gerne spiser muslinger og østers, har fiskere, der samler skaldyr, i årevis forsøgt at komme af med dem. For at dræbe søstjerner fangede fiskerne dem, skar dem midt over og smed dem tilbage i havet. Men da søstjerner kan vokse dele af deres kroppe ud igen, øgede de faktisk antallet af søstjerner.