Søstjerner eller søstjerner er pighuder i klassen Asteroidea. p35 De er marine hvirvelløse dyr med karakteristisk stjerneform, oftest med fem arme, men mange arter kan have flere arme eller variere i armantal gennem livet.
Udbredelse og levesteder
De lever alle i havet, som bundlevende dyr. Nogle arter lever på lavt vand tæt ved kysten, andre på meget dybt vand. Flere arter findes i den mellemliggende zone, mellem lavvande og højvande, hvor de tåler udsving i temperatur og salinitet. Globale forekomster spænder fra tropiske koralrev til kolde polarområder.
Anatomi og bevægelse
Selvom søstjerner er hvirvelløse dyr, har de en form for skelet. Kroppen består af kalkholdige plader (ossikler), ofte med pigge eller granulater, der tilsammen udgør et indre endoskelettet, som giver støtte og beskyttelse.
Under pladerne har søstjerner et særligt hydraulisk system, kaldet vandkar-systemet eller ambulakralystemet, som ved hjælp af sugefødder (tube feet) muliggør bevægelse og greb. Tubeføderne styres af muskler og vandtryk og kan skabe kraftig sugeevne, så en søstjerne kan åbne skaller på muslinger og andre byttedyr. Armenes antal er ofte angivet med arme, og disse arme rummer både sugeføder, sanseceller og øjenpletter i armspidserne, så dyret kan opdage lys og retningsinformation.
Nervesystem og indre funktioner
Søstjerner har et relativt primitivt nervesystem, bestående af en ringnerve omkring munden og radiære nerver ud i hver arm, men de mangler en central hjerne. Denne opbygning giver alligevel mulighed for koordineret bevægelse og simple adfærdsmønstre.
De har ikke normalt blod, men transporterer næringsstoffer og gas gennem vandkar-systemet; de bruger havvand til at pumpe væske rundt i kroppen og i tubefødderne, som dermed fungerer både til bevægelse og gasudveksling.
Føde og adfærd
Der findes over 1500 forskellige arter af søstjerner. De fleste søstjerner er rovdyr eller ådselsædere. Mange arter specialiserer sig i at spise muslinger, muslinger og andre toskallede dyr, men nogle spiser også små fisk, snegle, koralpolyper eller blødt væv fra bundplanter og dyr.
En bemærkelsesværdig spiseadfærd er tømmelsen af byttet ved at vende eller eversere maven: søstjernen kan bukke sin mavedel ud gennem munden for at fordøje byttet udefra og dermed få adgang til byttets bløde væv, selv når skallen er lukket.
Reproduktion, udvikling og regeneration
De fleste søstjerner formerer sig seksuelt ved at frigive æg og sæd til vandet (broadcast spawning), hvor befrugtning og planktoniske larvestadier følger. De almindelige larvestadier kaldes blandt andet bipinnaria og brachiolaria, som til sidst metamorfoserer til bundlevende juvenil stadier.
Nogle arter udviser også ukønnet formering ved fragmentering: en arm eller del af kroppen kan vokse til et nyt individ hos visse arter. Regeneration er udbredt — tabte arme vokser ofte ud igen, og i nogle tilfælde kan hele et helt nyt individ genvokse fra en arm med en del af centralkroppen.
Økologisk rolle og trusler
Søstjerner spiller ofte en vigtig rolle i marine økosystemer som rovdyr, der kan regulere bestande af toskallede dyr og dermed påvirke sammensætningen af bundsamfundet. Nogle arter, fx den såkaldte tornekronestjerne, kan være skadelige for koralrev ved at spise koralpolypper — dette er et eksempel på, hvordan en art kan påvirke et helt økosystem.
Trusler mod søstjerner omfatter sygdomme (f.eks. sea star wasting disease), klimaændringer, havforsuring, habitatødelæggelse og forurening. Store udsving i temperatur og ændret havkemi kan reducere overlevelsen af både voksne dyr og planktoniske larver.
Udvalgte arter og bemærkninger
- Pycnopodia helianthoides — solsikkestjernen er blandt de største arter; fuldt udvokset kan armspændet nå omkring en meter.
- Tornekronestjernen (ofte nævnt som Acanthaster planci) er kendt for at spise koralpolypper og kan i udbrud skade koralrev.
- Mange mindre arter lever skjult under sten eller i klitter og har specialiserede fødestrategier (deposit- eller suspensionsspisere).
Forskning i søstjerner omfatter taksonomi, økologi, fysiologi og bevaringsarbejde. På grund af deres rolle i marine fødenet og deres særlige biologiske egenskaber er søstjerner både interessante for videnskaben og vigtige at beskytte i bevarelsen af sunde havmiljøer.
