Xiphosura: Hestesko-krabber — levende fossiler fra 480 mio. år
Xiphosura — hestesko-krabber: levende fossiler fra 480 mio. år. Oplev de marine chelicerater, kun fire arter tilbage, uændrede gennem millioner af år.
Xiphosura er en orden af marine chelicerater. Den omfatter et stort antal uddøde slægter og kun fire nyere arter i familien Limulidae, som omfatter hestesko krabberne.
Gruppen har næppe ændret sig i millioner af år. De moderne hestesko krabber ser næsten identiske ud med forhistoriske slægter som f.eks. den jurassiske Mesolimulus, og de betragtes som levendefossiler.
Xiphosura er traditionelt placeret i klassen Merostomata. Denne betegnelse blev oprindeligt anvendt for eurypteriderne; nu, hvor Xiphosura er tilføjet, er det kendt, at den er parafyletisk.
Selv om navnet Merostomata stadig forekommer i lærebøgerne uden henvisning til Eurypterida, har nogle opfordret til at afholde sig fra at bruge dette navn. De fælles træk hos de to grupper, der traditionelt er blevet grupperet i Merostomata, anses nu for at være bevarelser af primitive forhold (symplesiomorphies).
Xiphosura er basal for en klade, der omfatter Eurypterida og Arachnida. Det anslås, at Xiphosura adskilte sig fra Arachnida for 480 millioner år siden.
Udseende og anatomi
Hestesko-krabber har et karakteristisk fladt, hesteskoformet skaller (carapace), en bagkrop (opisthosoma) med segmenterede plader og en lang, spids hale kaldet telson, som bruges til at rette dyret op i sandet eller under vending. Under carapacen sidder flere par ben og munddele (herunder chelicerae), og de har både to store sammensatte øjne på hver side af carapacen og flere simple øjne (ocelli) på ryggen.
Et særligt kendetegn er book gills — bladede gæller på bugfladen af opisthosoma, som bruges til respiration og også hjælper med bevægelse på havbunden. Blodet er blåligt på grund af kobberholdigt respirationsprotein (hemocyanin), og blodets celler (amoebocyter) har en vigtig biologisk egenskab, der udnyttes i medicinsk diagnostik.
Arter, udbredelse og levesteder
Der findes i dag få nulevende arter fordelt på nogle få slægter (fx Limulus, Tachypleus og Carcinoscorpius). De moderne hestesko-krabber lever primært i kystnære farvande og på sand- eller mudderbund tæt på strande, hvor de søger føde og gyder. Nogle arter har et bredt udbredelsesområde (fx Limulus polyphemus i den vestlige Atlanterhavsregion), mens andre er begrænset til tropiske eller subtropiske farvande i Indo-Stillehavsområdet.
Adfærd og reproduktion
Hestesko-krabber er nataktive og lever af smådyr og organisk materiale i sedimentet. Reproduktionsadfærden omfatter ofte massespawning på sandstrande ved højvande i forår og sommer. Hannen klæber sig typisk fast på ryggen af hunnen og befrugter æggene, efterhånden som hunnen lægger dem i sandet. Æggene udvikler sig til en trilobit-lignende larve, som gennemgår flere hudskifter og til sidst ligner en lille voksen.
Fossilhistorie og evolutionær betydning
Xiphosura har en lang fossilhistorie, som går tilbage til ordovicium (ofte nævnt omkring 450–480 mio. år siden). Mange fossile slægter viser, hvor konservativ gruppens kropsbygning har været gennem geologisk tid, hvilket er grunden til, at nutidens hestesko-krabber ofte omtales som levendefossiler. Fossiler giver vigtig information om cheliceraternes tidlige udvikling og om de evolutionære forbindelser til eurypteriderne og moderne Arachnida.
Systematik og terminologi
Historisk er Xiphosura ofte placeret i klassen Merostomata, men moderne fylogenetiske analyser viser, at denne gruppe er parafyletisk — de træk, der tidligere samlede gruppen, er i vid udstrækning primitive egenskaber (symplesiomorfier) og ikke nødvendigvis bevis for en tæt fælles afstamning. Derfor advares der mod ukritisk brug af betegnelsen Merostomata i nyere litteratur.
Betydning for mennesker og bevaringsstatus
Hestesko-krabber har stor praktisk betydning: blodets amoebocyter bruges i Limulus Amebocyte Lysate (LAL)-testen, som kan detektere bakterielle endotoksiner og derfor er uundværlig i produktion og test af medicinsk udstyr og vacciner. Samtidig udsættes mange bestande for trusler som habitattab, kystudvikling, overudnyttelse (fx som agn) og udtagning til medicinske formål. Flere arter er derfor regionalt truede, og bevaringsforanstaltninger kombinerer habitatbeskyttelse, reguleret høst og overvågning.
Sammendrag
- Xiphosura er en gammeltstående orden af chelicerater, med få nulevende arter, kendt som hestesko-krabber.
- Gruppen viser stor morfologisk konservatisme gennem hundrede millioner år og er derfor ofte omtalt som levendefossiler.
- Deres særlige anatomi (carapace, book gills, telson) og kobberholdige blod har både biologisk og medicinsk betydning.
- Systematisk placering har været genstand for revision; betegnelsen Merostomata anses i dag for tvetydig på grund af parafyli.
- Bevaring og bæredygtig brug er vigtige, hvis arterne skal overleve i lyset af øget menneskelig påvirkning.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Xiphosura?
A: Xiphosura er en orden af marine chelicerater.
Q: Hvilken familie omfatter Xiphosura nyere arter af?
A: Xiphosura omfatter nyere arter af familien Limulidae, som omfatter hesteskokrabberne.
Q: Anses de moderne hesteskokrabber for at være levende fossiler?
A: Ja, de moderne hesteskokrabber anses for at være levende fossiler, fordi de ser næsten identiske ud med forhistoriske slægter som Mesolimulus fra Jura, og gruppen har næsten ikke ændret sig i millioner af år.
Q: Hvad er den traditionelle klassifikation af Xiphosura?
A: Xiphosura er traditionelt placeret i klassen Merostomata.
Q: Hvorfor anses begrebet Merostomata for at være parafyletisk?
A: Betegnelsen Merostomata blev oprindeligt lavet til eurypteriderne, og nu, hvor Xiphosura er tilføjet, er den kendt for at være parafyletisk.
Q: Hvornår adskilte Xiphosura sig fra Arachnida?
A: Det anslås, at Xiphosura adskilte sig fra Arachnida for 480 millioner år siden.
Q: Hvad er de fælles træk mellem de to grupper, der traditionelt er grupperet i Merostomata?
A: De fælles træk hos de to grupper, der traditionelt har været grupperet i Merostomata, menes nu at være bevarelser af primitive forhold (symplesiomorfier).
Søge