Larve
Mange dyr udvikler sig i forskellige faser. Hos disse dyr udvikler en larve (flertal: larver) sig fra ægget. Det er et særskilt livsstadium i forhold til det voksne forplantningsstadium. En larve ligner ikke det voksne dyr og ændrer form (kendt som metamorfose), mens den vokser op. Der kan være flere larvestadier før den voksne form. Paddehatte, maddiker og larver er larver.
Marine organismer med et larvestadie frigiver ofte et stort antal æg og sædceller i vandsøjlen. Efter befrugtning udvikler æggene sig til små larver. Larverne udvikler sig og vokser i et stykke tid, før de forvandles til voksne organismer. De fleste hvirvelløse havdyr og mange fisk har et pelagisk larvestadie eller pelagiske æg. Disse lever i plankton og kan transporteres over store afstande.
En trochophore-larve
En larve af en pluteus-jordhinde
Larver
Evolutionsteori
Den mest almindeligt accepterede teori, der forklarer udviklingen af larvestadier, er sandsynligvis behovet for spredning. Sessile organismer som f.eks. strandskaller og tunikater og grupper på havbunden som muslinger og krabber har brug for en måde at flytte deres unger til nye territorier på, da de ikke kan bevæge sig over lange afstande som voksne. Mange arter har relativt lange pelagiske larvestadier (hvor længe en larve befinder sig i vandsøjlen). I løbet af denne tid lever larverne og vokser, og mange arter gennemgår flere udviklingsstadier. F.eks. skifter de fleste strandskaller gennem seks nauplius-larvestadier, inden de skifter til en cipris, når de ser ud til at slå sig ned. Larverne spiser anden føde end de voksne og spreder sig.
Det andet aspekt er æggenes lille størrelse. Hvis dyrene lægger mange små æg (og det gør de fleste), kan de unge stadier ikke leve det liv, som de voksne lever. De må leve et separat liv, indtil de har den størrelse og evne til at leve som voksne. Det er det, som larverne gør.
Oprindelse af hvirveldyr
En gammel teori går ud på, at hvirveldyrenes oprindelse ligger i omdannede larver af havskildpadder (tunikater). Tunikater er fastsiddende, men deres larver er bevægelige og har nogle træk, som man finder hos de tidlige hvirveldyr. Den foreslåede mekanisme er en pædomorfoseproces, hvor ungdomsegenskaberne bevares hos den voksne, og det er den foreslåede mekanisme. Genomanalyse viser, at tunikater er de nærmeste levende slægtninge til hvirveldyrene.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en larve?
A: En larve er et separat livsstadie fra det voksne reproduktive stadie, der udvikler sig fra ægget hos visse dyr.
Q: Ligner en larve det voksne dyr?
A: Nej, det gør den ikke. En larve gennemgår metamorfose og ændrer form, når den vokser op.
Q: Hvad er nogle eksempler på dyr, der har et larvestadie?
A: Haletudser, maddiker og larver er nogle eksempler på dyr, der har et larvestadie.
Q: Hvor mange larvestadier kan et dyr gennemgå, før det bliver voksent?
A: Et dyr kan gennemgå flere larvestadier, før det når sin voksne form.
Q: Hvad er forskellen mellem larvestadiet og det voksne reproduktionsstadie hos dyr?
A: Larvestadiet er et separat livsstadie fra det voksne reproduktionsstadie, og de to stadier ser forskellige ud og har forskellige karakteristika.
Q: Hvilken betydning har det for marine organismer med et larvestadie, at der frigives et stort antal æg og sædceller i vandsøjlen?
A: Marine organismer med et larvestadie kan frigive et stort antal æg og sædceller i vandsøjlen for at øge deres chancer for befrugtning og vellykket udvikling.
Q: Hvad er et pelagisk larvestadie eller pelagiske æg?
A: Et pelagisk larvestadie eller pelagiske æg henviser til larvernes udvikling i planktonet og deres evne til at blive transporteret over lange afstande. Det er et fælles kendetegn for de fleste hvirvelløse havdyr og mange fisk.
