I biologien er cellen den grundlæggende struktur i organismer. Alle celler er skabt ved deling af andre celler.

Miljøet uden for cellen er adskilt fra cytoplasmaet inde i cellen af cellemembranen. Inde i nogle celler er dele af cellen adskilt fra andre dele. Disse separate dele kaldes organeller (som små organer). De gør hver især forskellige ting i cellen. Eksempler er kernen (hvor DNA'et befinder sig) og mitokondrier (hvor kemisk energi omdannes).




 

Typer af celler

Man skelner overordnet mellem to hovedtyper af celler:

  • Prokaryote celler: Enkle celler uden en afgrænset cellekerne. DNA'et ligger frit i cytoplasmaet. Bakterier og arkæer er prokaryoter.
  • Eukaryote celler: Mere komplekse celler med en egentlig cellekerne og mange forskellige organeller. Dyr, planter, svampe og protister består af eukaryote celler.

Cellemembran og cytoplasma

Cellemembranen er en tynd lipid-dobbeltmembran, som kontrollerer, hvilke stoffer der kan komme ind og ud af cellen. Den fungerer også som en kommunikationsflade, fordi den bærer proteiner, der kan opfange signaler fra omgivelserne. Cytoplasmaet er den vandige opløsning inde i cellen, hvor organellerne ligger, og hvor mange biokemiske reaktioner foregår.

Vigtige organeller og deres funktioner

  • Kernen: Indeholder DNA'et, der bærer cellens genetiske information. Kernen styrer vækst, stofskifte og fordeling ved celledeling.
  • Mitokondrier: Omdanner næringsstoffer til energi i form af ATP; derfor kaldes de ofte cellens 'kraftværk'.
  • Ribosomer: Små strukturer, der bygger proteiner ud fra cellens mRNA.
  • Endoplasmatisk retikulum (ER): RER (ru) med ribosomer syntetiserer proteiner til eksport eller membraner; SER (glat) laver lipider og nedbryder toksiner.
  • Golgi-apparatet: Modtager, modificerer og pakker proteiner og lipider til transport inden i eller uden for cellen.
  • Lysosomer og peroxisomer: Nedbryder affaldsstoffer, gamle organeller og giftige molekyler.
  • Kloroplaster: Findes i planter og alger; udfører fotosyntese, hvor lysenergi omdannes til kemisk energi.
  • Vakuoler: Store væskefyldte rum i planteceller, der fungerer som oplagssted for vand, næringsstoffer og affaldsstoffer samt giver strukturel støtte.
  • Cellvæg: Stiv lag uden om cellemembranen i planter, svampe og mange bakterier, som giver beskyttelse og formstabilitet.
  • Cytoskelet: Netværk af proteinfilamenter, der holder cellens form, muliggør bevægelse og transport inden i cellen.

Størrelse, form og specialisering

Celletyper varierer enormt i størrelse og form afhængigt af deres funktion. Nogle encellede organismer består af én celle, mens flercellede organismer har celler med stor specialisering — fx nerveceller, muskelceller og epithelceller hos dyr eller ledningsvæv og fotosyntetiske celler hos planter.

Celledeling og arv

Celler deler sig for at danne nye celler. I eukaryoter sker dette gennem mitose (almindelig celledeling) eller meiose (dannelse af kønsceller). Ved delingen kopieres DNA'et, så dattercellerne får den nødvendige genetiske information. Celledeling er grundlaget for vækst, reparation og reproduktion.

Hvordan forskere studerer celler

Cellers struktur og funktion undersøges med forskellige mikroskoper (lysmikroskopi, elektronmikroskopi) og metoder fra molekylærbiologi, som gør det muligt at se organeller, måle biokemiske processer og følge gener og proteiner i cellen.

Hvorfor celler er vigtige

Celler er grundlaget for alt levende. Forståelsen af cellers opbygning og funktion er central for medicin, landbrug, bioteknologi og økologi — fra behandling af sygdomme til udvikling af nye afgrøder og forståelse af økosystemers dynamik.

Opsummeret: cellen er både den mindste levende enhed og en kompleks fabrik, hvor membraner, cytoplasma og organeller samarbejder for at opretholde liv og videreføre arv.