Celle | organismers grundlæggende struktur

Celler af forskellig art

Celler kan opdeles i forskellige typer afhængigt af kerneens struktur og den fysiologiske funktion. I 1949 nævnte en tysk videnskabsmand ved navn Fott to celletyper kaldet prokaryota og eukaryota. Senere, i 1957, opdelte videnskabsmanden Dougherty cellen i to typer baseret på kerneens struktur, nemlig den prokaryote celle og den eukaryote celle. Det er underforstået, at der findes to grundlæggende celletyper: prokaryote celler og eukaryote celler. Prokaryoter, som f.eks. bakterier og arkæer, er simple celler, der ikke har nogen cellekerne. De har dog bakterielle mikrokamre.

Eukaryoter er komplekse celler med mange organeller og andre strukturer i cellen. De er større end prokaryote celler: de kan være op til 1000 gange større i volumen. Eukaryoter lagrer deres genetiske information (DNA) på kromosomer i cellekernen. Organismer (levende væsener), der består af flere celler, er eukaryoter.

De fleste celler er små, især når man tænker på, hvor store mange dyr og planter er. De er nødt til at være små for at kunne fungere som de skal.

 

Sorter af prokaryote organismer

De eneste prokaryote organismer er bakterier og arkæer. Prokaryotiske organismer udviklede sig før eukaryotiske organismer, så på et tidspunkt bestod verden kun af prokaryotiske organismer. Der findes også vira, som er biologiske organismer. De formerer sig altid inden i andre organismers celler. De forårsager nogle vigtige sygdomme. Virus består af RNA eller DNA og protein, og de formerer sig i bakteriernes eller eukaryoternes celler.

 

Sorter af eukaryote organismer

Encellede

Encellede organismer består af én celle. Eksempler på encellede organismer er:

• Amøbe
• Paramecium

Encellede organismer har brug for at:

• spise
• ånde (de fleste bruger ilt til at omdanne sukker til energi)

Alle encellede organismer skal:

• slippe af med affald (kassere)
• reproducere (lave flere af sig selv)
• vokse

Nogle af dem kan:

• flytte
• fornemme deres omgivelser
• får deres energi fra solen (f.eks. cyanobakterier)
• fermentere (f.eks. gær)
• anvender anaerob respiration (f.eks. Clostridium botulinum)

Flercellede

Flercellede organismer er sammensat af mange celler. De er komplekse organismer. Der kan være tale om et lille antal celler eller millioner eller billioner af celler. Alle planter og dyr er flercellede organismer. Cellerne i en flercellig organisme er ikke alle ens. De har forskellige former og størrelser og udfører forskelligt arbejde i organismen. Cellerne er specialiserede. Det betyder, at de kun udfører nogle bestemte former for arbejde. De kan ikke i sig selv gøre alt det, som organismen har brug for for at leve. De har brug for andre celler til at udføre andet arbejde. De lever sammen, men kan ikke leve alene.

 
Et simpelt diagram af en plantecelle  


En paramecium, en encellet organisme  


Et simpelt diagram af en dyrecelle  

Celle historie

Cellerne blev opdaget af Robert Hooke (1635-1703). Han brugte et sammensat mikroskop med to linser til at se på korkens struktur og til at se på blade og nogle insekter. Han gjorde dette fra omkring 1660 og rapporterede det i sin bog Micrographica i 1665. Han opkaldte celler efter det latinske ord cella, der betyder rum. Han gjorde det, fordi han syntes, at celler lignede små rum.

Mange andre naturforskere og filosoffer afprøvede det nye instrument. Planternes struktur blev undersøgt af Nehemiah Grew (1641-1712) og Marcello Malpighi (1628-1694). Grews hovedværk var The anatomy of plants (1682). Det er ikke klart, hvem der først så dyreceller, Malpighi, Jan Swammerdam (1637-1680) eller Antonie van Leeuwenhoek (1632-1723).^p17

Leeuwenhoeks opdagelser og tegninger af "små dyreskaller" åbnede en helt ny verden for naturforskere. Protozoer og mikroorganismer generelt blev opdaget, og opdagelserne om dem fortsætter stadig den dag i dag. Christian Gottfried Ehrenbergs bog Die Infusionsthierchen opsummerede, hvad man vidste i 1838. Lorenz Oken (1779-1851) skrev i 1805, at infusoria (mikroskopiske former) var grundlaget for alt liv.

Ideen om, at celler var grundlaget for de større livsformer, kom i det 18. århundrede. Det har taget noget tid at finde ud af, hvem der stod bag arbejdet:

"Den tjekkiske Jan Purkyně (1787-1869) og hans elev og samarbejdspartner Gabriel Valentin (1810-1883) blev uretfærdigt nedgjort af de nationalistiske tyskere. De har krav på en vis prioritet i celleteorien." ^{Kapitel 9} Johannes Müller (1801-1858) har også ydet store bidrag. "Det var imidlertid hans elev Theodor Schwann (1810-1882) og Matthias Schleiden (1804-1881), der fik æren for celleteorien, til trods for at nogle af deres observationer ikke var korrekte, og at deres kreditter til tidligere arbejdere var "en parodi".^p97

Celleteorien indeholder disse vigtige idéer:

1. Alle levende væsener består af celler.
2. Cellen er den grundlæggende enhed for struktur og funktion i alle organismer.
3. Hver celle stammer fra en anden celle, der har levet før den.
4. Kernen er cellens kerneelement.

 

Celleformering

Kropscellerne hos metazoer deler sig ved simpel mitotisk celledeling. Seksuel reproduktion er forfødt hos eukaryoter, og hos metazoer udføres den af specialiserede kønsceller. De produceres ved en proces, der kaldes meiose.

Prokaryote celler formerer sig ved hjælp af binær fission, hvor cellen simpelthen deler sig i to dele. Både ved mitose og binær fission skal cellen replikere (kopiere) al sin genetiske information (DNA), så hver ny celle får en kopi.

 

Relaterede sider

• Cytologi
• Plantecelle