Krebsdyr (Crustacea): Oversigt over arter, anatomi og livscyklus

Få en komplet oversigt over krebsdyr: arter, anatomi, livscyklus, habitat og evolution — fra rejer og krabber til hummere og krill. Lær deres biologi og økosystemrolle.

Krebsdyrene er en understamme af leddyr med omkring 67.000 beskrevne arter. De er en stor og mangfoldig gruppe inden for Arthropoda og omfatter velkendte grupper som krabber, hummere, krebs, rejer, krill og strandskaller. De er nært beslægtede med insekter. Hvis leddyrene betragtes som et superfylum, ville insekterne og krebsdyrene udgøre to store fyla (se Liste over dyrefylaer). Gruppen har en omfattende fossilhistorie, der rækker tilbage til Kambrium, og mange krebsdyr bevares godt som fossiler.

Mangfoldighed og taksonomi

Krebsdyr omfatter både fritsvømmende og bundlevende arter, parasitter og nogle få arters, der lever permanent på land. Der findes marine, ferskvands- og terrestriske former, og størrelsen varierer meget — fra en 0,1 mm lang parasit til den japanske edderkoppekrabbe med et benspænd på op til 4,3 m og en masse på 20 kg. Enkelte arter, fx den nordatlantiske hummer, kan blive meget store og veje over 40 pund.

Anatomi og fysiologi

Krebsdyr er, ligesom andre leddyr, karakteriseret ved et hårdt ydre skelet (et exoskelet), leddelte vedhæng og en segmenteret krop. Kroppen er ofte opdelt i tre hovedregioner: hoved, brystkasse og bagkrop. Mange arter har to par antenner og to øjne, og munden er udstyret med mandibler og forskellige munddele til at hakke, tygge eller filtrere føde.

• Respiration: De fleste krebsdyr trækker vejret gennem gæller, men visse landlevende arter, fx nogle landkrabber, har udviklet mere lunge-lignende strukturer (lunger).
• Exoskelet og vækst: Som andre leddyr gennemgår krebsdyr skifter (ecdysis) af exoskelettet for at vokse; i denne periode er dyret særligt sårbart.
• Sanse- og bevægelsesorganer: Mange har komplekse sammensatte øjne eller simple øjne, følehår og specialiserede lemmer til gang, svømning eller fødeoptagelse.

Levevis og habitat

De fleste krebsdyr er vandlevende, først og fremmest marine, men mange lever i ferskvand, og enkelte har tilpasset sig livet på land. Eksempler på landlevende krebsdyr inkluderer nogle krabber og visse lus. Mange arter er bentiske, dvs. at de lever på eller tæt ved bunden af søer, floder og havet; andre, som f.eks. nogle rejer og larvestadier, kan være pelagiske (svævende i vandmassen).

Nogle arter bliver efter larvestadiet sessile — de sætter sig fast på underlaget og lever fastsiddende. Andre arter er parasitter, fx f.eks. fiskelus og tungeorm, som lever på eller i andre organismer.

Reproduktion og livscyklus

Krebsdyr har som regel separate køn (han og hun), selvom der findes hermafroditiske arter. Æg lægges ofte i store mængder; hos mange arter beskytter hunnen æggene indtil klækning. Mange krebsdyr gennemgår flere larvestadier før de når voksenstadiet. Typiske larvestadier omfatter:

• Nauplius: et tidligt, ofte fritlevende larvestadium hos mange grupper.
• Zoea/ Mysis: mellemliggende stadier hos fx decapoder (rejer, krabber, hummere).
• Postlarve og juvenil: stadier hvor kropsform og adfærd gradvist ændres mod voksen form.

Udviklingsmønstre varierer betydeligt mellem grupper; nogle har direkte udvikling (ingen fritlevende larver), mens andre har flere pelagiske larvestadier, der kan sprede arter over store afstande.

Økologi og betydning

Krebsdyr spiller nøgleroller i mange økosystemer: som planteædere, rovdyr, nedbrydere og som byttedyr for større dyr. Små krebsdyr som krill og copepoder har enorm biomasse og udgør en central del af marine fødekæder, især i polarområder og åbent hav.

Mere end 10 mio. tons krebsdyr produceres ved fiskeri eller opdræt til konsum, hvoraf størstedelen er rejer. Fiskeri efter krill og copepoder forekommer i mindre omfang kommercielt, men de er økologisk vigtige som føde for hvaler, fisk og fugle.

Fossilhistorie og evolution

Krebsdyrs fossilregistrering går langt tilbage, og mange grupper er velrepræsenteret i fossilmaterialet på grund af deres kalkholdige eller kitiniserede eksoskeletter. Fossile krebsdyr fra Kambrium viser, at gruppens tidlige evolutionære historie er kompleks, og moderne molekylære studier supplerer fossilfundene for at kaste lys over slægtskabsforholdene mellem de forskellige klader.

Forskning og anvendelser

Studier af krebsdyr omfatter taksonomi, adfærd, økologi, fysiologi og bioteknologiske anvendelser (fx biomaterialer fra skaller). På grund af deres økonomiske betydning er forvaltning af krebsdyrbestande og bæredygtigt opdræt centrale emner inden for kystøkonomi og fiskeriforvaltning.

Samlet set er krebsdyrene en yderst varieret og økologisk vigtig gruppe med stor betydning for både natur og mennesker — fra små planktoniske copepoder til store, kommercielt efterspurgte hummere og krabber.

Vækst og udvikling

Alle leddyr skal udskifte deres overskelet med et nyt for at kunne vokse. Dette gælder også for dem i underfamilien krebsdyr. De udskifter deres overskeletter ved at forfodre sig. Skiftet styres af hormoner i deres kroppe. Et nyt exoskelet udskilles derefter for at erstatte det gamle. Mens de venter på, at deres nye exoskelet hærder, kan det være farligt, da de kan blive angrebet af større rovdyr og ikke være i stand til at forsvare sig selv. De fleste krebsdyr skifter mange gange mellem klækning og voksenliv. I de fleste tilfælde omfatter vækst og udvikling metamorfose. Metamorfose er en dramatisk ændring af deres fysiske form.

Reje nauplius larve


Spiselige rejer


Amerikansk hummer

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er en krebsdyr?

Spørgsmål: Hvor mange arter af krebsdyr findes der?

Spørgsmål: Er alle krebsdyr vandlevende?

Sp: Hvilke kropsdele har de fleste krebsdyr?

Spørgsmål: Hvordan trækker de fleste krebsdyr vejret?

Spørgsmål: Skifter alle voksne krebsdyr deres skaller, når de vokser i størrelse?

Søg efter bogstav