Krebsdyr
Krebsdyrene er en underfamilie af leddyr med 67.000 beskrevne arter. De er en del af stammearten Arthropoda. Krebsdyrene omfatter krabber, hummere, krebs, rejer, krill og strandskaller. De er beslægtede med insekter. Hvis leddyrene betragtes som et superfylum, ville insekterne og krebsdyrene være fyler. (se Liste over dyrefylaer). Gruppen har en omfattende fossilhistorie, der rækker tilbage til Kambrium.
De fleste krebsdyr er vandlevende, for det meste marine. Nogle er flyttet permanent til land. Krebsdyr, der lever på land, omfatter visse krabber og lus. Krebsdyrene varierer i størrelse fra en 0,1 mm lang parasit til den japanske edderkoppekrabbe med et benspænd på op til 4,3 m og en masse på 20 kg. Den nordatlantiske hummer kan veje mere end 40 pund.
De fleste krebsdyr er mobile, men nogle bliver siddende efter larvestadiet. Snegle sætter sig fast på klipperne på kysten. Nogle er parasitter, som f.eks. fiskelus og tungeorm. Krebsdyr har normalt forskellige køn, men nogle er hermafroditiske (kan være både hanner og hunner). Deres æg klækkes til sidst til larver.
Krebsdyr er en underafylum organiseret i arten Arthropoda, og ligesom andre leddyr har de derfor et hårdt exoskelet, en række leddelte vedhæng og en segmenteret krop. Krebsdyr har tre store kropsdele. De er, fra forfra til bagfra: hoved, brystkasse og bagkrop. Generelt har de to par antenner, to øjne. Munden har to mandibler. De fleste trækker vejret med gæller, selv om visse landkrabber har udviklet lunger. Hummere og krabber har et hårdt ydre skelet (exoskelet), og de har tendens til at bevare sig godt som fossiler. Som voksne mennesker skifter de deres skal, efterhånden som de vokser i størrelse.
De fleste krebsdyr kravler langs bunden af vandløb, floder og havet og kommer nogle gange på land. Fordi de bevæger sig langs bunden under vandet, kaldes de bentiske skabninger. Selv om hummere og rejer kan svømme en smule, går de som regel langs bunden af det vandområde, de lever i.
Mere end 10 mio. tons krebsdyr produceres ved fiskeri eller opdræt til konsum, hvoraf størstedelen er rejer og rejer. Krill og copepoder fiskes ikke i samme omfang, men er måske de dyr med den største biomasse på planeten og udgør en vigtig del af fødekæden.
Vækst og udvikling
Alle leddyr skal udskifte deres overskelet med et nyt for at kunne vokse. Dette gælder også for dem i underfamilien krebsdyr. De udskifter deres overskeletter ved at forfodre sig. Skiftet styres af hormoner i deres kroppe. Et nyt exoskelet udskilles derefter for at erstatte det gamle. Mens de venter på, at deres nye exoskelet hærder, kan det være farligt, da de kan blive angrebet af større rovdyr og ikke være i stand til at forsvare sig selv. De fleste krebsdyr skifter mange gange mellem klækning og voksenliv. I de fleste tilfælde omfatter vækst og udvikling metamorfose. Metamorfose er en dramatisk ændring af deres fysiske form.
Reje nauplius larve
Spiselige rejer
Amerikansk hummer
Larver
Krebsdyr har en række forskellige larveformer. Den tidligste og mest karakteristiske er nauplius. I de fleste grupper findes der yderligere larvestadier, herunder zoea (pl. zoeæ eller zoeas). Dette navn fik den, da naturforskere mente, at den var en selvstændig art. Den følger efter naupliusstadiet og har ofte pigge på panseret. Disse kan hjælpe disse små organismer med at opretholde retningsbestemt svømning. Hos mange decapoder er zoea'en det første larvestadie på grund af deres hurtige udvikling. I nogle tilfælde efterfølges zoea-stadiet af mysis-stadiet og i andre tilfælde af megalopa-stadiet, afhængigt af hvilken krebsdyrgruppe der er tale om.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en krebsdyr?
Svar: En Crustacea er en underfamilie af leddyr med 67.000 beskrevne arter. De er en del af arthropoderne og omfatter krabber, hummere, krebs, rejer, krill og havtasker.
Spørgsmål: Hvor mange arter af krebsdyr findes der?
Svar: Der er 67.000 beskrevne arter af krebsdyr.
Spørgsmål: Er alle krebsdyr vandlevende?
Svar: De fleste krebsdyr er vandlevende og for det meste marine, men nogle er flyttet permanent til land, herunder nogle krabber og skovlus.
Sp: Hvilke kropsdele har de fleste krebsdyr?
Svar: De fleste krebsdyr har tre store kropsdele, nemlig hoved, brystkasse og bagkrop. De har også to par antenner og to øjne med en mund, der har to underkæbe.
Spørgsmål: Hvordan trækker de fleste krebsdyr vejret?
Svar: De fleste krebsdyr trækker vejret med gæller, selv om nogle landkrabber har udviklet lunger.
Spørgsmål: Skifter alle voksne krebsdyr deres skaller, når de vokser i størrelse?
Svar: Ja, de fleste voksne krebsdyr skifter skallen i takt med, at de vokser i størrelse.
Sp: Hvor meget animalsk biomasse udgør krill og copepoder på planeten? A: Krill og copepoder udgør den største animalske biomasse på planeten og er en vigtig del af fødekæden.
