Sanddollars er en art af fladtrykte, gravende søpindsvin, der tilhører ordenen Clypeasteroida. Echinarachnius parma, den almindelige sanddollar, er udbredt på den nordlige halvkugle, fra den intertidale zone til store dybder. Sanddollars findes i tempererede og tropiske zoner, men ikke i Storbritannien. p76

Udseende og anatomi

Alle sanddollars har et stift skelet, en såkaldt test. Dette er den typiske hvide skive, som man finder på strande, når det levende væv er gået tabt. De levende dyr bærer en hud af korte, bevægelige pigge, der dækker testen og bruges til bevægelse og gravning. Bevægelse sker ved hjælp af piggenes koordinerede bevægelser og af rørfødderne.

Som andre søpindsvin har sanddollars fem parvise rækker af porer (ambulacralrækker). Porerne danner det karakteristiske kronblads- eller stjerneformede mønster på testens øverflade. Disse porer er perforeringer i endoskelettet, hvorigennem rørfødderne stikker ud fra kroppen. Rørfødderne fungerer både til fødeopsamling, bevægelse og gasudveksling.

  • Form: Flad, rund skive; nogle arter har snævre åbninger (lunules), andre er helt lukkede.
  • Størrelse: Varierer mellem arter, oftest fra få centimeter op til omkring 10 cm i diameter.
  • Farve: Levende dyr er ofte dækket af mørkere bindevæv/pigge; testene, som findes på stranden, er typisk hvide eller lyse.

Levevis og føde

Sanddollars er typisk begravet lige under sandoverfladen i områder med moderat strøm eller bølgeaktivitet. De graver sig ned med pigge og spiser ved at filtrere organisk materiale og mikroskopiske alger fra sandet og vandet. Føden består primært af detritus, planktoniske partikler og microalger — de er derfor vigtige som detritusædere og bidrager til omrøring af sedimentet (bioturbation).

Reproduktion og udvikling

Som mange andre havdyr formerer sanddollars sig typisk ved broadcast-spawning: både hanner og hunner frigiver sæd og æg i vandet, hvor befrugtning finder sted. De befrugtede æg udvikler sig til fritsvømmende larver (echinopluteus), som lever i plankton i dage til uger, før de gennemgår metamorfose og synker ned for at blive bentiske (bundlevende) juvenile sanddollars.

Udbredelse og habitat

Sanddollars findes i tempererede og tropiske farvande verden over, ofte i område fra lavvande til kontinentalsoklen. Echinarachnius parma er almindelig i det nordlige Atlanterhav og Stillehavsområder. De foretrækker fine til mediumkornet sand, hvor de kan grave sig ned, og undgår klippe- og tangrev, som ikke egner sig til deres gravende livsstil.

Økologi og betydning

Sanddollars spiller flere vigtige roller i kystøkosystemer: de hjælper med at rense og omlejre sedimentet ved at indtage og bearbejde organisk materiale, og de er føde for en række rovdyr, herunder fisk, krabber og søstjerner. Deres tætte forekomster kan påvirke sandets struktur og lokalt artsfællesskab.

Fossiler og evolution

Sanddollars og deres nærmeste slægtninge har en god fossilregistrering. Tests fossiliserer let og findes ofte i aflejringer fra forskellige geologiske tidsaldre, hvilket giver værdifuld information om udviklingen af fladtrykte echinoider og paleoøkologi.

Samling og bevarelse

Hvide, tørre sanddollar-tests er populære som souvenirs og i samlinger. Det er vigtigt at skelne mellem levende og døde prøver: levende sanddollars er dækket af væv og bør aldrig samles fra vandet, da det skader populationer. Mange områder regulerer indsamling for at beskytte lokale bestande og habitat. Der er ingen global trussel mod hele gruppen, men lokale populationer kan påvirkes af habitatændringer, forurening og overdreven indsamling.

Bemærk: Der findes store variationer i morfologi og levevis mellem de enkelte arter i ordenen Clypeasteroida, herunder arter med særlige tilpasninger som lunuler (åbninger i testen) hos nogle tropiske slægter.