Gastrotricha: mikroskopiske dyr (hårrygge) i ferskvand og hav
Gastrotricha (hårrygge): opdag de mikroskopiske dyr i ferskvand og hav, deres livsmiljøer, faste celletal og de ca. 700 beskrevne arter.
Gastrotricha, ofte kaldet hårrygge, er en stamme af mikroskopiske (0,06-3,0 mm) dyr, der forekommer i ferskvand og havmiljøer. Marine arter findes mest mellem sedimentpartikler, mens terrestriske arter lever i vandfilmene omkring jordkorn. Voksne dyr har et fast celletal. Der er beskrevet omkring 700 arter.
Udseende og anatomi
Gastrotricha er små, flade og ofte aflange-dolkformede dyr dækket af cilier, især på undersiden, hvilket gør dem i stand til at bevæge sig gennem vandfilm og mellem sedimentpartikler. Kroppen kan være glat eller forsynet med cutikulære skæl, pigge eller plader afhængigt af gruppen. De mest karakteristiske træk omfatter:
- Cilier: fine hårlignende strukturer der driver bevægelse.
- Adhesive organer: bagtil findes ofte særlige klæbeorganer (adhesive tubes eller duo-gland system), som de bruger til at hæfte sig til substrat og fodre i ro.
- Mund og tarm: veludviklet mund og enkel fordøjelseskanal; mange lever som detritusædere eller græsere på mikroalger og bakterier.
- Eutely: voksne individer har et forholdsvis fast antal celler (eutelisk udvikling), hvilket er et bemærkelsesværdigt udviklingsbiologisk træk.
Systematik
Gastrotricha opdeles hovedsageligt i to ordrer: Macrodasyida, som primært er marine og lange, smalle arter med mange klæbeorganer, og Chaetonotida, som omfatter mange ferskvandsarter og ofte har cutikulære plader eller skæl. Mange ferskvandsarter formerer sig via parthenogenese (ukønnet reproduktion), mens marine arter ofte er hermafroditter.
Levesteder og økologi
De findes globalt i en lang række vandmiljøer: fra kystnære marine sedimenter og tidevandszoner til søer, åer og vandfilm på jordpartikler i jord. De lever typisk i:
- Interstitialt mellem sand- og mudderpartikler i hav og søer.
- På eller i biofilm, vandplanter og blade.
- I jordens vandfilm, hvor mindre terrestriske arter findes.
Gastrotricha indgår i mikro-, meio- og bentiske fødenet; de får næring ved at skrabe biofilm, spise bakterier, mikroalger og organisk materiale. De fungerer både som nedbrydere og som føde for større mikrofauna (fx små orme og leddyr).
Reproduktion og livscyklus
Mange ferskvandsarter gengives hurtigt gennem parthenogenese og producerer æg, der kan modstå tørke eller ugunstige forhold. Sexuel reproduktion forekommer i flere arter; æggene kan have karakteristiske skalornamentationer. Udviklingen er typisk direkte, uden frilevende larvestadier.
Forekomst og biodiversitet
Der er beskrevet omkring 700 arter, men der forventes mange flere uopdagede arter, især i marine interstitielle miljøer og i tropiske områder. De kan optræde i høje tætheder i egnede levesteder og er en vigtig del af meiofaunaen.
Metoder til indsamling og undersøgelse
- Prøver tages ofte ved at opsamle sediment eller planter og udvaske organismerne i vand.
- Udtræk kan foregå ved brug af spaltede løsninger (fx MgCl2) eller ved flødning med tætningsmidler som Ludox for at adskille meiofauna fra sediment.
- Artbestemmelse sker normalt ved mikroskopi (diffraktionkontrast, DIC/nomarski) og ofte efter fixering; DNA-analyser bruges også i nyere undersøgelser.
Betydning og bevarelse
Gastrotricha bidrager til nedbrydning af organisk materiale og opretholdelse af sunde biofilm-samfund. De kan være følsomme over for forurening, eutrofiering og habitatforandringer, og deres tilstedeværelse og sammensætning bruges af forskere som indikatorer for miljøtilstand i både fersk- og havvand.
Forskning og interesseområder
Gastrotricha studeres inden for taksonomi, økologi og udviklingsbiologi (fx som modeller for eutely). Fordi mange arter endnu ikke er beskrevet, er gruppen aktivt genstand for biodiversitetsforskning, molekylære analyser og undersøgelser af mikrohabitat og funktion i fødenet.
Kort fortalt: Gastrotricha er små, ciliate dyr med en vigtig rolle i vandmiljøers mikroøkosystemer. De er udbredte, ofte talrige og biologisk interessante på grund af deres anatomi, reproduktionsstrategier og faste celletal.
Anatomi
Gastrotrichs er bilateralt symmetrisk med en gennemsigtig krop og en flad underside. Mange arter har et par korte fremspring i bagenden. Kroppen er dækket af cilier, især omkring munden og på undersiden. Dens to yderudspring har cementkirtler. Der er tale om et dobbeltkirtelsystem, hvor den ene kirtel udskiller limen og den anden udskiller et afklemningsmiddel. Som mange mikroskopiske dyr er deres bevægelse hovedsagelig drevet af hydrostatik.
Gastrotrichs udvikler sig til et bestemt antal celler; yderligere vækst kommer kun fra en stigning i cellestørrelsen. Som det er typisk for så små dyr, er der ingen åndedræts- eller kredsløbsorganer. Kvælstofholdigt affald udskilles sandsynligvis gennem kropsvæggen som en del af åndedrættet. Nervesystemet er relativt simpelt. Hjernen består af to ganglier, en på hver side af svælget. Hvert ganglie giver anledning til en enkelt nervestreng, som løber i kroppens længde og omfatter yderligere, mindre ganglier. De vigtigste sanseorganer er kropsoverfladens børster og cilierede tuer. Nogle gastrotrichs har også lysfølsomme celler i hjernen, der fungerer som primitive ocelli (øjenpletter).
Reproduktion
Gastrotrichs er simultane hermafroditter: de har både han- og hunkønsorganer. Når sædcellerne er produceret, opfanges de af et organ på halen, der fungerer som en penis, og overføres til partneren. Befrugtningen foregår internt, og æggene frigives ved at rive kropsvæggen op.
Mange arter formerer sig udelukkende ved hjælp af parthenogenese. Hos disse arter er de mandlige dele af det reproduktive system ikke funktionelle eller helt fraværende.
Nogle arter kan lægge æg, som kan forblive i dvale i perioder med udtørring (tørke) eller kulde. Disse arter producerer regelmæssigt æg under gode miljøforhold, som klækkes i løbet af en til fire dage. Æggene klækkes til miniatureudgaver af den voksne art. Ungerne bliver typisk kønsmodne efter ca. tre dage, og gastrotricherne kan leve op til ti dage under laboratorieforhold.
Eutely
Gastrotrichs er euteliske: hver art har et genetisk fastsat antal celler som voksne. Celledelingen stopper ved slutningen af den embryonale udvikling, og yderligere vækst sker kun ved celleforøgelse.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Gastrotricha?
A: Gastrotricha er en stamme af mikroskopiske dyr, der almindeligvis er kendt som behårede rygdyr, der lever i både ferskvand og havmiljøer.
Q: Hvad er størrelsesintervallet for Gastrotricha?
A: Størrelsen på Gastrotricha varierer fra 0,06-3,0 mm.
Q: Hvor kan man finde marine arter af Gastrotricha?
A: Marine arter af Gastrotricha kan for det meste findes mellem sedimentpartikler.
Q: Hvor lever terrestriske arter af Gastrotricha?
A: Terrestriske arter af Gastrotricha lever i vandfilmen omkring jordkorn.
Q: Hvor mange arter af Gastrotricha er blevet beskrevet?
A: Der er beskrevet omkring 700 arter af Gastrotricha.
Q: Har Gastrotricha et fast celletal?
A: Ja, voksne Gastrotricha har et fast celletal.
Q: Hvilke miljøer kan man finde Gastrotricha i?
A: Gastrotricha kan findes i både ferskvand og havmiljøer.
Søge