Protozoer (protister): encellede eukaryoter — definition og egenskaber
Opdag protozoer — encellede eukaryoter: definition og egenskaber, levesteder, og deres roller som symbionter, parasitter og rovdyr i økosystemet.
Protozoer er encellede eukaryote organismer, typisk små men komplekse, og de er oftest heterotrofe — dvs. de får energi ved at indtage andre organismer eller organisk stof, for eksempel bakterier og små alger. Begrebet er gammelt; det bredere, moderne udtryk protist anvendes ofte i faglig litteratur, men "protozoer" bruges stadig i undervisning og daglig tale som en praktisk samlebetegnelse. Betegnelsen dækker dog over organismer fra flere forskellige evolutionære grupper (stamceller), og derfor er gruppen polyfyletisk set—dvs. ikke en enkelt evolutionslinje.
Karakteristika
Protozoer er eukaryoter med en cellekerne og membranbundne organeller (eukaryoter). De kan have specialiserede strukturer såsom:
- Bevægelsesorganer: flageller, cilier eller pseudopodier (udløbere).
- Fordøjelsesorganeller: fødevakuoler (food vacuoles) og cytostom (cellemund) hos nogle grupper.
- Osmoregulering: kontraktile vakuoler hos ferskvandsformer til at pumpe overskydende vand ud.
- Pellicle eller cellemembran: tyknet overflade hos visse arter, som giver struktur.
Form og bevægelse
Protozoernes former er meget forskellige: nogle er formfaste (fx ciliater), andre skifter form ved hjælp af pseudopodier (fx amøber). De vigtigste bevægelsesmåder er:
- Flagella — en eller få lange piskelignende tråde (fx euglenoider).
- Cilier — korte, talrige hårlignende strukturer, som slår synkront (fx Paramecium).
- Pseudopodier — flydende udløbere til bevægelse og fangst af føde (fx Amoeba).
- Immobilitet — nogle lever fastsiddende og bevæger sig ikke aktivt.
Ernæring og fodring
Som hovedregel er protozoer heterotrofe og ernærer sig ved:
- Fagocytose — indtagelse af hele partikler eller celler (bakterier, små alger).
- Osmotrof — optagelse af opløst organisk stof gennem cellemembranen.
- Rovdrift — nogle jager og fanger andre mikroorganismer (rovdyr af jordbakterier og alger).
Nogle nærtbeslægtede protister er fotosyntetiske eller mixotrofe (både fotosyntese og heterotrof fødeoptagelse), men sådanne organismer regnes normalt ikke som klassiske protozoer.
Reproduktion og livscyklus
Protozoer formerer sig ofte ukønnet via binær deling eller knopskydning. Mange arter kan også gennemgå former for seksuel udveksling (fx conjugation hos ciliater) eller syngami i mere komplekse livscyklusser. Flere protozoer danner cyster — hvile- eller smitteformer, der tåler ugunstige forhold og kan sprede sig til nye værter eller habitater.
Levesteder og økologi
Protozoer findes primært i fugtige miljøer: ferskvand, havvand, jordens porevand, og i eller på andre organismer. Mange er symbionter (fx flagellater i termiters tarm), nogle er parasitter i dyr og mennesker, mens andre lever frit som væsentlige mikroorganismer i fødenetværk. De spiller centrale roller i økosystemer ved at:
- nedbryde organisk stof og recirkulere næringsstoffer,
- kontrollere bakteriepopulationer,
- være føde for større organismer (fx små invertebrater),
- fungere som sygdomsfremkaldende agenter hos planter, dyr og mennesker.
Medicinsk og økonomisk betydning
Nogle protozoer er vigtige sygdomsårsagere hos mennesker og dyr, fx:
- Plasmodium — malariaparasitter.
- Giardia lamblia — årsag til giardiasis (diarrésygdom).
- Trypanosoma — årsag til sovesyge og chagas-sygdom.
- Entamoeba histolytica — kan give akut og kronisk amøbedysenteri.
Derudover påvirker protozoer akvakultur, landbrug og vandkvalitet, både negativt (udbrud, parasitter) og positivt (naturlig nedbrydning, biologisk kontrol). Bekæmpelse af parasitære protozoer kræver ofte specifik medicin og forebyggelse gennem hygiejne og vektorkontrol.
Klassifikation og moderne perspektiv
Udtrykket "protozoer" er praktisk, men problematisk, fordi moderne biokemiske og genetiske metoder viser, at de inkluderer organismer fra flere uafhængige evolutionære linjer. Derfor foretrækkes i forskning ofte inddelinger efter større eukaryote klader som fx Amoebozoa, Excavata, og SAR (Stramenopiles, Alveolates, Rhizaria). Den traditionelle gruppeprotozoer er polyfyletisk, og mange specialiserede celler og livsstrategier er opstået flere gange uafhængigt.
Artsrigdom
Der er beskrevet omkring 30.000 protozoarter, men mange flere forventes at være ubeskrevne — især i jord, havbund og i mikrohabitater. Nye molekylære metoder afslører ofte stort skjult mangfoldighed.
Samlet set er protozoer/ protister små, men biologisk komplekse organismer med stor økologisk, medicinsk og evolutionær betydning. Selvom gruppen er taksonomisk uhomogen, er forståelsen af protozoers biologi vigtig for mikrobiologi, økologi og folkesundhed.
Giardia lamblia er en parasitær flagellat protozo, som forårsager "bæverfeber".
Relaterede sider
- Protist
- Eukaryote
- Amøbe
- Paramecium
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er protozoer?
A: Protozoer er små, encellede heterotrofe eukaryoter, der spiser bakterier og andre fødekilder.
Q: Er protozoer simple organismer?
A: Selv om de er små, er protozoer ikke simple organismer.
Q: Hvad er den bredere betegnelse for protozoer i dag?
A: Den bredere betegnelse, der foretrækkes for protozoer, er protist.
Q: Hvorfor er udtrykket "protozoer" problematisk?
A: Betegnelsen "protozoer" er problematisk, fordi moderne biokemiske og genetiske teknikker har vist, at den omfatter flere helt forskellige slags celler.
Q: Hvor finder man protozoer?
A: Protozoer findes kun i fugtige eller akvatiske habitater.
Q: Hvad er nogle af de forskellige roller, som protozoer spiller i deres miljø?
A: Mange protozo-arter er symbionter, nogle er parasitter, og nogle er rovdyr på jordbakterier og alger.
Q: Hvor mange arter af protozoer kender man?
A: Der kendes omkring 30.000 protozo-arter.
Søge