Pighuder (Echinodermata) er en succesfuld stamme af havdyr. De omfatter søstjerner, skørstjerner, søpindsvin, søagurker og deres slægtninge. Navnet pighuder henviser til det ofte piggede ydre skelet hos mange grupper.
Kendetegn
Pighuder deler flere karakteristiske træk, som adskiller dem fra andre dyr:
- Et indre skelet af plader. Pladerne er dannet af calcit, mineral, der består af calciumcarbonat. Skelettet består af mange små elementer, der ofte er piggede eller takkede, og det er dækket både udvendigt og indvendigt af hud.
- Pentaradial symmetri. De voksne dyr har typisk Symmetri med fem stråler (pentameral), mens larver ofte er bilateralt symmetriske.
- Et vandkredsløbssystem. Dette er et indre netværk af rør og blærer fyldt med havvand (det såkaldte vandvascularsystem), som driver rørfødder og hjælper med bevægelse, fødeoptagelse og gasudveksling.
- Rørfødder. Rørfødderne er forlængelser af vandkredsløbssystemet, som stikker ud gennem skelettet og bruges til at gå, trække vejret og fange føde. Mange arter kan bevæge sig præcist og fastgøre sig til underlaget med disse sugende strukturer.
- Stenohaline. Pighuder tåler kun små ændringer i vandets saltholdighed. Det begrænser dem til marine miljøer og forklarer bl.a. deres udbredelse.
- Fuldstændig marine. De er helt og aldeles marine og findes ikke i ferskvand eller på land.
Levesteder og økologi
Pighuder lever overalt i havet, men især på havbunden (benthisk). De forekommer fra tidevandszonen til dybhavet. Nogle arter filtrerer plankton og partikler, mens andre — især søstjerner — er aktivt rovdyr og æder bløddyr og andre skaldyr. Mange arter er almindelige nær kysten og på rev, hvor de kan have stor indflydelse på sammensætningen af bundsamfundet.
Systematik og arter
Der er stor mangfoldighed blandt pighuder: samlet set omfatter gruppen omkring 7.000 nulevende og omkring 13.000 uddøde arter. De fire eller fem hovedgrupper omtales af nogle autoriteter som sub-fyla, og af andre for klasser. De mest kendte klasser er:
- Søstjerner (Asteroidea)
- Skørstjerner (Ophiuroidea)
- Søpindsvin (Echinoidea)
- Søagurker (Holothuroidea)
- Søliljer og havfjer (Crinoidea)
Fossilhistorie
Pighuder har en lang og rig fossilhistorie. Gruppen opstod allerede i den tidlige kambriske periode, og den fossile række viser mange uddøde former. Det kalkholdige skelet bevarer ofte detaljer, så pighudernes evolutionære historie er relativt godt dokumenteret i lagene.
Reproduktion og regenerering
De fleste pighuder formerer sig seksuelt, ofte ved at udsende æg og sæd i vandet, hvor befrugtning og planktoniske larveudvikling finder sted. Mange pighuder har også bemærkelsesværdige regenerative evner: nogle søstjerner og skørstjerner kan gendanne tabte arme eller hele kroppe ud fra en enkelt arm, hvis en del af centralmaven er bevaret.
Betydning for mennesker
Pighuder spiller vigtige økologiske roller som rovdyr, planktonfiltrerere og bundskrabere. De påvirker populationsdynamikker hos muslinger, koraller og andre organismer og kan derfor have betydning for fiskeri og revøkologi. På samme tid anvendes nogle arter til forskning i udviklingsbiologi og regenerering, og lokale bestande af fx søpindsvin kan være ressourcer eller skadedyr afhængigt af sammenhængen.
Echinodermata er den største stamme af dyr, som udelukkende er marine: ingen dyr i denne gruppe lever på land eller i fersk- eller brakvand.
