Pighuder

Taxonomi

En moderne klassifikation

• Asterozoa: ca. 1.500 arter, der fanger byttedyr som føde.
• Asteroidea: søstjerner.
• Havtusindfryd, der er kendt for deres usædvanlige vandkarsystem. Kun to arter, nu slået sammen til Asteroidea.
• Ophiuroidea (sprøde stjerner og kurvstjerner), de største pighuder; ca. 1.500 arter.
• Crinozoa (crinoider: fjerstjerner eller søkilder): ca. 600 arter, der er svæveædere. Oprindeligt var det stikkende pighuder med lange arme, der lignede planter. I denne form kaldes de for "søliljer". Ved P/Tr-udryddelsen blev de næsten udryddet. Nu er de reduceret til nogle få dybhavsarter. De fritlevende "fjerstjerner" på lavt vand er i dag ret vellykkede.
• Blastozoa: cystoiderne, en uddød gruppe. De var for det meste fastsiddende og levede i lavt vand. Sommetider sat sammen med crinoider i underfamilien Pelmatozoa.
• Echinozoa: pighuder og søagurker.
• Echinoidea: søpindsvin og sanddollars, der er bemærkelsesværdige på grund af deres bevægelige pigge. Der findes omkring 1.000 arter.
• Holothuroidea (søagurker). Relativt blødkødede dyr med en rørlignende form; ca. 1.500 arter. De sædvanlige kalkholdige elementer i huden er stærkt reduceret, men huden er ret hård og dækket af slim. De har gode forsvarsmekanismer mod rovdyr.
• Homalozoa: en uddød gruppe af mærkelige tidlige pighuder. Nogle placerer dem i phylum Chordata og kalder dem calcichordater.

En forenklet klassificering

Til mange formål er det bedre at anvende følgende klassifikation. Den er lettere at lære og forstå, og den er mere baseret på de levende former. ^s19

1. Asteroidea: søstjerner.
2. Ophiuroidea: de sprøde stjerner
3. Echinoidea: søpindsvin
4. Holothuroidea: hav-agurker
5. Crinoidea: havliljer og fjerstjerner.

Det er kun for crinoiderne, at det er nødvendigt at beskæftige sig med de fossile former, fordi de stilkede crinoider var så vigtige på de palæozoiske havbunde.

Generel konto

Alle pighuder har femdobbelt radialsymmetri i deres krop på et eller andet tidspunkt i livet. Holothurierne har bilateral symmetri som voksne og har ikke så meget af et skelet som andre grupper.

Pighuder har et hydraulisk vandkarsystem. Dette netværk af væskefyldte kanaler bevæger og fodrer dyret og giver mulighed for gasudveksling. Der er også et komplet fordøjelsesrør. De har et simpelt radiært nervesystem, der består af et modificeret nervetværk. Der er nerve ringe med udstrålende nerver omkring munden, der strækker sig ind i hver arm. Forgreningerne af disse nerver koordinerer dyrets bevægelser. Pighuder har ingen hjerne, selv om nogle har ganglier. De bevæger sig normalt med deres rørfødder, men skørstjerner bruger deres arme til at trække sig mod stenene. Nogle fjerstjerner og søagurker kan svømme.

Kønnene er normalt adskilt. Den seksuelle formering består typisk i at æg og sædceller frigives i vandet, og befrugtningen finder sted eksternt. Deres larver er planktoniske.

Mange pighuder har en bemærkelsesværdig evne til at regenerere sig. En afskåret arm fra en søstjerne vil regenerere. Et stykke så lille som en enkelt arm med en del af den centrale disk og nervevæv kan regenerere hele organismen.

Larver af pighuder

De fleste af de voksne har radialsymmetri. Hvis de ikke er siddende eller fastsiddende, er de i det mindste bentiske (bundlevende). I modsætning hertil er pighuderlarver planktoniske og har bilateralsymmetri. ^p119 Pighuderlarver er cilierede frit svømmende organismer, der har en bilateral symmetri, der snarere ligner embryonale chordater. Det første stadium i alle grupper undtagen crinoiderne er dipleurulaen, som har en række cilier, der snor sig rundt om kroppen. Alle grupper har larver på andet og tredje stadium. Larverne vokser og bliver båret væk fra deres forældre.

Senere vokser den voksne krop til en radial form, hvor kroppen er arrangeret i fem dele omkring en central akse. Det betyder, at de ofte har et stjerneformet mønster.

Tidlig pluteus-larve af Echinocardium cordatum

Evolution

Der findes ingen geologiske beviser for pighudernes oprindelse. De første utvivlsomme fossiler fra det nedre kambriske århundrede er allerede veludviklede og falder i fem eller seks forskellige grupper. Arkarua, fra Ediacaran, menes at være en pighuder. Tribrachidium er en anden mulig, fra samme periode. Af generelle biologiske grunde ser det ud til, at pighuder og nogle beslægtede fylaer kan være afledt af ormeagtige forfædre. ^p311

Af alle hvirvelløse dyr er pighuderne de nærmeste slægtninge til chordata, dvs. dyr, der har rygmarv, som f.eks. hvirveldyr. Sammen med chordaterne og hemichordaterne er pighuder deuterostomer, en af de to hovedinddelinger i dyreriget.