Pighuder (Echinodermata): definition, kendetegn og arter

Pighuder (Echinodermata): definition, pentaradial symmetri, rørfødder, kalkskelet og arter. Lær om levesteder, føde, fossilhistorie og kystnære arter.

Forfatter: Leandro Alegsa

17-02-2026 13:19

Pighuder (Echinodermata) er en succesfuld stamme af havdyr. De omfatter søstjerner, skørstjerner, søpindsvin, søagurker og deres slægtninge. Navnet pighuder henviser til det ofte piggede ydre skelet hos mange grupper.

Kendetegn

Pighuder deler flere karakteristiske træk, som adskiller dem fra andre dyr:

Et indre skelet af plader. Pladerne er dannet af calcit, mineral, der består af calciumcarbonat. Skelettet består af mange små elementer, der ofte er piggede eller takkede, og det er dækket både udvendigt og indvendigt af hud.
Pentaradial symmetri. De voksne dyr har typisk Symmetri med fem stråler (pentameral), mens larver ofte er bilateralt symmetriske.
Et vandkredsløbssystem. Dette er et indre netværk af rør og blærer fyldt med havvand (det såkaldte vandvascularsystem), som driver rørfødder og hjælper med bevægelse, fødeoptagelse og gasudveksling.
Rørfødder. Rørfødderne er forlængelser af vandkredsløbssystemet, som stikker ud gennem skelettet og bruges til at gå, trække vejret og fange føde. Mange arter kan bevæge sig præcist og fastgøre sig til underlaget med disse sugende strukturer.
Stenohaline. Pighuder tåler kun små ændringer i vandets saltholdighed. Det begrænser dem til marine miljøer og forklarer bl.a. deres udbredelse.
Fuldstændig marine. De er helt og aldeles marine og findes ikke i ferskvand eller på land.

Levesteder og økologi

Pighuder lever overalt i havet, men især på havbunden (benthisk). De forekommer fra tidevandszonen til dybhavet. Nogle arter filtrerer plankton og partikler, mens andre — især søstjerner — er aktivt rovdyr og æder bløddyr og andre skaldyr. Mange arter er almindelige nær kysten og på rev, hvor de kan have stor indflydelse på sammensætningen af bundsamfundet.

Systematik og arter

Der er stor mangfoldighed blandt pighuder: samlet set omfatter gruppen omkring 7.000 nulevende og omkring 13.000 uddøde arter. De fire eller fem hovedgrupper omtales af nogle autoriteter som sub-fyla, og af andre for klasser. De mest kendte klasser er:

Søstjerner (Asteroidea)
Skørstjerner (Ophiuroidea)
Søpindsvin (Echinoidea)
Søagurker (Holothuroidea)
Søliljer og havfjer (Crinoidea)

Fossilhistorie

Pighuder har en lang og rig fossilhistorie. Gruppen opstod allerede i den tidlige kambriske periode, og den fossile række viser mange uddøde former. Det kalkholdige skelet bevarer ofte detaljer, så pighudernes evolutionære historie er relativt godt dokumenteret i lagene.

Reproduktion og regenerering

De fleste pighuder formerer sig seksuelt, ofte ved at udsende æg og sæd i vandet, hvor befrugtning og planktoniske larveudvikling finder sted. Mange pighuder har også bemærkelsesværdige regenerative evner: nogle søstjerner og skørstjerner kan gendanne tabte arme eller hele kroppe ud fra en enkelt arm, hvis en del af centralmaven er bevaret.

Betydning for mennesker

Pighuder spiller vigtige økologiske roller som rovdyr, planktonfiltrerere og bundskrabere. De påvirker populationsdynamikker hos muslinger, koraller og andre organismer og kan derfor have betydning for fiskeri og revøkologi. På samme tid anvendes nogle arter til forskning i udviklingsbiologi og regenerering, og lokale bestande af fx søpindsvin kan være ressourcer eller skadedyr afhængigt af sammenhængen.

Echinodermata er den største stamme af dyr, som udelukkende er marine: ingen dyr i denne gruppe lever på land eller i fersk- eller brakvand.

Fossile krinoidkroner.

Taxonomi

En moderne klassifikation

Asterozoa: ca. 1.500 arter, der fanger byttedyr som føde.

Asteroidea: søstjerner.

Havtusindfryd, der er kendt for deres usædvanlige vandkarsystem. Kun to arter, nu slået sammen til Asteroidea.

Ophiuroidea (sprøde stjerner og kurvstjerner), de største pighuder; ca. 1.500 arter.

Crinozoa (crinoider: fjerstjerner eller søkilder): ca. 600 arter, der er svæveædere. Oprindeligt var det stikkende pighuder med lange arme, der lignede planter. I denne form kaldes de for "søliljer". Ved P/Tr-udryddelsen blev de næsten udryddet. Nu er de reduceret til nogle få dybhavsarter. De fritlevende "fjerstjerner" på lavt vand er i dag ret vellykkede.
Blastozoa: cystoiderne, en uddød gruppe. De var for det meste fastsiddende og levede i lavt vand. Sommetider sat sammen med crinoider i underfamilien Pelmatozoa.
Echinozoa: pighuder og søagurker.

Echinoidea: søpindsvin og sanddollars, der er bemærkelsesværdige på grund af deres bevægelige pigge. Der findes omkring 1.000 arter.
Holothuroidea (søagurker). Relativt blødkødede dyr med en rørlignende form; ca. 1.500 arter. De sædvanlige kalkholdige elementer i huden er stærkt reduceret, men huden er ret hård og dækket af slim. De har gode forsvarsmekanismer mod rovdyr.

Homalozoa: en uddød gruppe af mærkelige tidlige pighuder. Nogle placerer dem i phylum Chordata og kalder dem calcichordater.

En forenklet klassificering

Til mange formål er det bedre at anvende følgende klassifikation. Den er lettere at lære og forstå, og den er mere baseret på de levende former. ^s19

Asteroidea: søstjerner.
Ophiuroidea: de sprøde stjerner
Echinoidea: søpindsvin
Holothuroidea: hav-agurker
Crinoidea: havliljer og fjerstjerner.

Det er kun for crinoiderne, at det er nødvendigt at beskæftige sig med de fossile former, fordi de stilkede crinoider var så vigtige på de palæozoiske havbunde.

Generel konto

Alle pighuder har femdobbelt radialsymmetri i deres krop på et eller andet tidspunkt i livet. Holothurierne har bilateral symmetri som voksne og har ikke så meget af et skelet som andre grupper.

Pighuder har et hydraulisk vandkarsystem. Dette netværk af væskefyldte kanaler bevæger og fodrer dyret og giver mulighed for gasudveksling. Der er også et komplet fordøjelsesrør. De har et simpelt radiært nervesystem, der består af et modificeret nervetværk. Der er nerve ringe med udstrålende nerver omkring munden, der strækker sig ind i hver arm. Forgreningerne af disse nerver koordinerer dyrets bevægelser. Pighuder har ingen hjerne, selv om nogle har ganglier. De bevæger sig normalt med deres rørfødder, men skørstjerner bruger deres arme til at trække sig mod stenene. Nogle fjerstjerner og søagurker kan svømme.

Kønnene er normalt adskilt. Den seksuelle formering består typisk i at æg og sædceller frigives i vandet, og befrugtningen finder sted eksternt. Deres larver er planktoniske.

Mange pighuder har en bemærkelsesværdig evne til at regenerere sig. En afskåret arm fra en søstjerne vil regenerere. Et stykke så lille som en enkelt arm med en del af den centrale disk og nervevæv kan regenerere hele organismen.

Larver af pighuder

De fleste af de voksne har radialsymmetri. Hvis de ikke er siddende eller fastsiddende, er de i det mindste bentiske (bundlevende). I modsætning hertil er pighuderlarver planktoniske og har bilateralsymmetri. ^p119 Pighuderlarver er cilierede frit svømmende organismer, der har en bilateral symmetri, der snarere ligner embryonale chordater. Det første stadium i alle grupper undtagen crinoiderne er dipleurulaen, som har en række cilier, der snor sig rundt om kroppen. Alle grupper har larver på andet og tredje stadium. Larverne vokser og bliver båret væk fra deres forældre.

Senere vokser den voksne krop til en radial form, hvor kroppen er arrangeret i fem dele omkring en central akse. Det betyder, at de ofte har et stjerneformet mønster.

Tidlig pluteus-larve af Echinocardium cordatum

Evolution

Der findes ingen geologiske beviser for pighudernes oprindelse. De første utvivlsomme fossiler fra det nedre kambriske århundrede er allerede veludviklede og falder i fem eller seks forskellige grupper. Arkarua, fra Ediacaran, menes at være en pighuder. Tribrachidium er en anden mulig, fra samme periode. Af generelle biologiske grunde ser det ud til, at pighuder og nogle beslægtede fylaer kan være afledt af ormeagtige forfædre. ^p311

Af alle hvirvelløse dyr er pighuderne de nærmeste slægtninge til chordata, dvs. dyr, der har rygmarv, som f.eks. hvirveldyr. Sammen med chordaterne og hemichordaterne er pighuder deuterostomer, en af de to hovedinddelinger i dyreriget.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er pighuder?

A: Stauder er en succesfuld stamme af havdyr, der omfatter søstjerner, brittle stars, søpindsvin, søpindsvin, søagurker og deres slægtninge.

Q: Hvilke kendetegn har pighuder?

A: Stauder har et skelet af plader dannet af calcit (et mineral lavet af calciumcarbonat), femstrålet (pentameral) symmetri, et vandkarsystem (et indre system af rør og blærer fyldt med vand), rørfødder (forlængelser af vandkarsystemet, der bruges til at gå, trække vejret og spise) og stenohaline egenskaber, som forhindrer dem i at klare store ændringer i saltindholdet.

Sp: Hvor lever pighuder?

Svar: Stauder er udelukkende marine og lever i alle dele af havet, for det meste på havbunden. Nogle filtrerer sig, mens andre (søstjerner) er vigtige rovdyr af bløddyr og andre skaldyr. De kan findes nær kysten eller på rev.

Spørgsmål: Hvor længe har denne stamme eksisteret?

A: Denne stamme opstod i den tidlige kambriske periode og indeholder omkring 7 000 levende arter samt 13 000 uddøde arter.

Spørgsmål: Er der undergrupper inden for denne stamme?

A: Ja - nogle autoriteter henviser til fire eller fem hovedgrupper som subfyner, mens andre kalder dem klasser.

Spørgsmål: Er denne gruppe udelukkende marine?

Svar: Ja - ingen dyr i denne gruppe lever på land eller i fersk- eller brakvand; de er udelukkende marine skabninger.

Søge