Nemertea — snabelorme: Oversigt over arter, levesteder og biologi

Nemertea — snabelorme: Lær om 1.400 arter, levesteder, biologi og udbredelse i hav, ferskvand og på land. Få oversigt, arter, adfærd og forskningsindsigt.

Nemertea er en stamme af hvirvelløse dyr, der også er kendt som båndorm eller proboscisorm. De fleste af de ca. 1.400 arter er marine arter, men nogle få lever i ferskvand og et lille antal terrestriske former. De lever i alle marine levesteder og i alle verdenshavene. Alternative stavemåder for stammefamilien har været Nemertini og Nemertinea. Rhynchocoela er et navn, der primært er brugt i Nordamerika, men som efterhånden er blevet opgivet siden 1980'erne.

Udseende og anatomi

Nemertea kaldes ofte båndorm eller snabelorme på grund af deres aflange, båndformede krop. De varierer i størrelse fra få millimeter til flere meter i længden — nogle arter i slægten Lineus kan blive meget lange (der er uverificerede rapporter om enkeltindivider flere meter lange). De vigtigste anatomiske kendetegn er:

• Proboscis (snabel): Et karakteristisk, ofte eversible organ, der kan strekkes frem for at fange bytte. Proboscisen ligger i et særskilt, væskefyldt hulrum kaldet rhynchocoel.
• Kroppsform: Fladtrykt eller cylindrisk, med et glat slimlag som ofte hjælper ved bevægelse og beskyttelse.
• Sensoriske organer: Enkle øjenpletter eller lysfølsomme celler findes hos mange arter; nogle har også chemoreceptorer for at finde bytte.
• Indre opbygning: Bløde væv, ofte med komplekse muskellag og et fordøjelsessystem med mund og blindt endetarmssystem eller sjældnere med egentligt anus hos visse arter.

Føde og adfærd

De fleste nemertiner er rovdyr. De fanger små hvirvelløse dyr som krebsdyr, børsteorme og muslinger ved hjælp af proboscisen. Proboscisen kan være:

• udstyret med en hård stylet (spyd) hos nogle arter, som bruges til at stikke og immobilisere byttet, eller
• belagt med klistret slim, som fastholder mindre byttedyr.

Mange arter er nataktive og gemmer sig under sten, mellem tang eller i sediment i dagtimerne. Flere nemertiner er i stand til at regenerere tabte kropsdele, og nogle former formerer sig også ukønnet ved todeling.

Levesteder og udbredelse

Selvom flertallet er marine og findes i alle verdenshavene, forekommer nemertiner i en række levesteder:

• lavvandede kystområder og tidevandszoner (mellem sten og tang),
• dybhavsregioner, hvor nogle specialiserede arter lever i sediment eller på hårde substrater,
• ferskvandsmiljøer (få arter) og enkelte terrestriske arter, som lever i fugtige jordmiljøer.

Reproduktion og udvikling

Nemertiner har forskellige reproduktionsstrategier. Mange arter har kønnet formering med særskilte køn (hankøn og hunkøn), hvor æg og sperm frigives i vandet til ydre befrugtning. Udviklingen kan være direkte, men flere grupper har komplekse larvestadier — for eksempel er pilidium-larven karakteristisk for nogle klader inden for Nemertea. Aseksuel formering gennem kløvning findes også hos enkelte arter.

Økologisk rolle

Som rovdyr spiller nemertiner en vigtig rolle i kystøkosystemer ved at regulere bestande af små hvirvelløse dyr. De indgår også som føde for større rovdyr, herunder fisk og nogle krebsdyr. Deres tilstedeværelse kan således påvirke både bentiske samfund og fødenet.

Forskning og interesse

Nemertiner har vakt biologers interesse af flere grunde:

• Deres proboscis er et interessant eksempel på et specialiseret fangstorgan og studeres i forbindelse med funktionel morfologi og evolution.
• Nogle arter producerer bioaktive peptider og toksiner, som undersøges for deres kemiske sammensætning og potentielle anvendelser.
• Stemmens genetiske placering i dyrenes udviklingshistorie (Lophotrochozoa) gør dem relevante i evolutionære studier.
• Regenerationsevnen hos visse arter er genstand for forskning i udviklingsbiologi og regenerativ medicin.

Bevarelse og trusler

Der findes få detaljerede vurderinger af bevaringsstatus for de fleste nemertiner, fordi mange arter er små, skjulte og vanskelige at kortlægge. Generelle trusler omfatter:

• forurening af kystområder,
• habitatforringelse ved kystudvikling og bundfiskeri,
• klimaforandringer som ændrer temperatur og salinitet i kystzoner.

Da mange arter har begrænset kendskab hos forskere, kan tab af lokale bestande gå ubemærket hen.

Fossilnoter

Nemerteiners fossilregister er sparsomt på grund af deres bløde kroppe, som sjældent bevares. Spor- og aftryksspor samt enkelte tvivlsomme bløde kropsfossiler antyder dog, at grupper beslægtet med moderne nemertiner fandtes tidligt i dyrenes evolution.

Værd at huske

• Nemertea er en mangfoldig gruppe af ofte rovdyriske, båndformede hvirvelløse dyr med en karakteristisk proboscis.
• De fleste arter er marine, men findes også i ferskvand og som terrestriske former.
• Deres biologi og kemiske stoffer gør dem interessante i både økologisk og medicinsk forskning.

Søg efter bogstav