Globus: Hvad er en jordkugle? Typer, fordele og anvendelser

Opdag alt om globusser: typer, fordele og anvendelser. Lær om jordkugler, politiske og fysiske kort, stjernekort og hvorfor globusser undgår fladkortforvrængning.

En globus er en model i skala, der har form som en kugle. Kugler kan være skalamodeller af jorden (jordkugler) eller af andre planeter. Kugler kan også være modeller af himmelsfæren (himmellegemodeller). Det engelske ord "globe" stammer fra latin: globus, der betyder rund masse eller kugle.

De fleste globusser er kort over Jorden. De har den fordel, at de undgår de forvrængninger, der er forbundet med flade kortprojektioner. De mest almindelige typer er politiske og fysiske. Politiske globusser viser lande. Fysiske globusser viser landskaber som f.eks. bjerge og floder. Nogle globusser er stjernekort, og andre er kort over fjerne verdener.

Global som adjektiv bruges til at betegne hele verden snarere end et bestemt sted på jorden. Det bruges også inden for områder som f.eks. computere til at betegne et helt større system i stedet for dets enkelte små dele.

Typer af globusser

• Politiske globusser: Viser landegrænser, hovedstæder og større byer. Bruges ofte i undervisning og kontormiljøer.
• Fysiske globusser: Fokus på terræn — bjerge, dale, floder og havdybder, ofte med skyggevirkninger for at fremhæve højdeforskelle.
• Celestiale (stjerne) globusser: Kort over nattehimlen med stjernebilleder, stjerner og nogle gange positioner af planeter.
• Tematiske globusser: Viser f.eks. klimazoner, befolkningstæthed, tidzoner eller oceanstrømme.
• Instrumentelle og dekorative globusser: Fra nøjagtige, højkvalitets undervisningsmodeller til dekorative designs i metal eller glas.
• Digitale og interaktive globusser: Software- eller skærmbaserede modeller (apps, VR og webglober) der kan vise dynamiske data og give interaktiv navigation.

Fordele og begrænsninger

• Fordele:
  • En globus gengiver jordens form korrekt og undgår de geometriske forvrængninger som opstår ved flade kortprojektioner.
  • Giver et intuitivt billede af afstande, retninger og placering i forhold til poler og ækvator.
  • Velegnet til undervisning, da den gør begreber som bredde- og længdegrader, dag/nat og årstider lettere at forstå.
• Begrænsninger:
  • Detaljeniveauet er begrænset af størrelsen: små globusser kan ikke vise små byer eller detaljeret topografi.
  • Måleenøjagtighed (f.eks. afstand) kræver ofte separat skalaangivelse eller hjælpemidler.
  • Visse oplysninger, f.eks. administrative ændringer eller meget aktuelle data, kan være forældede på fysiske globusser.

Anvendelser

• Undervisning: Forklarer geografi, klimazoner, befolkningsfordeling, jordrotation og årstider.
• Navigation og planlægning: Hurtigt overblik ved planlægning af ruter over store afstande (særligt luftfart og søfart bruger globale projektioner og specialiserede navigationskort).
• Forskning og formidling: Visualisere geofysiske data og globale tendenser som temperaturstigning, havniveauændringer eller migrationsmønstre.
• Dekoration: Globusser bruges også som indretningsgenstande i hjem og kontorer.
• Hobby og samling: Samlere værdsætter antikke eller sjældne globusser for både æstetik og historisk værdi.

Sådan læser og forstår du en globus

En globus har typisk:

• Meridianer (længdegrader) der løber fra nordpolen til sydpolen.
• Parallelle cirkler (breddegrader) der går parallelt med ækvator.
• En skalaangivelse, som hjælper med at beregne afstande.
• Symboler for byer, grænser, bjerge og havområder — ofte forklaret i en signaturforklaring.

At forstå bredde- og længdegrader hjælper med at placere et punkt præcist på jordens overflade. Mange moderne globusser har også markerede tidzoner, ækvator og tropikkerne for at gøre globale sammenhænge tydelige.

Konstruktion, størrelser og materialer

Globussenes kugle kan være lavet af papir på en polystyrenkugle, metal, glas eller træ. Den kan være monteret på en akse i en ring (meridiankrans) så den kan rotere. Størrelser varierer fra små håndholdte globusser (10–20 cm i diameter) til store undervisningsmodeller (50+ cm) og dekorative gulvstående globusser.

Digitale og interaktive globusser

Moderne teknologier tilbyder dynamiske alternativer til fysiske globusser:

• Online globusser og korttjenester giver opdaterede data, zoommuligheder og temalag.
• Interaktive uddannelsesapps kan vise bevægelser (fx havstrømme, flyruter) og simulere dag/nat og årstidsskift.
• Augmented reality (AR) og virtual reality (VR) gør det muligt at opleve jorden i skala og i 3D med ekstra information.

Køb og vedligeholdelse

• Vælg størrelse efter brug: store globusser er bedre til klasseundervisning, små er praktiske til privat brug.
• Tjek skala, detaljeringsgrad og om globussen er opdateret (politisk/administrativt).
• Rengør med en blød klud; undgå fugt og direkte sollys, som kan falme farverne.

Kort historisk note

Globussen som koncept går langt tilbage i historien og har været brugt både af geografer og astronomer. Celestiale globusser og jordglobusser blev vigtige redskaber til navigation og uddannelse, og de udviklede sig i takt med opdagelsesrejser og forbedret kartografi.

Samlet set er en globus et stærkt visuelt værktøj til at forstå jordens form, placeringer og globale sammenhænge — fra simple undervisningsmodeller til avancerede digitale systemer.

Historie

At jorden er en kugle blev fastslået af den hellenistiske astronomi i det 3. århundrede f.Kr. Den jordiske klode opstod i denne periode. Nu findes der ingen jordkugler fra den klassiske oldtid eller middelalderen. Det første kendte eksempel på en jordklode var den, som den antikke græker Crates af Mallus lavede i midten af det 2. århundrede f.Kr. Den græske geograf Strabo skrev om Crates' jordklode i Romerrigets tidlige år.

En himmelkugle fra den klassiske oldtid befinder sig på det arkæologiske nationalmuseum i Napoli, Italien. Globussen er en del af en skulptur - globussen holdes op af en statue af Atlas, en Titan fra den græske mytologi. De gamle romere fremstillede globus og statue i det 2. århundrede e.Kr. De kan have kopieret skulpturen fra hellenistisk kunst (kunst af den antikke græske type) fra den hellenistiske periode (1., 2. og 3. århundrede f.Kr.). Skulpturens navn er Farnese-atlasset.

Tidlige jordkloder, der viser hele den gamle verden, blev bygget i den islamiske guldalder. Et sådant eksempel blev fremstillet i det 9. århundrede e.Kr. af muslimske geografer og kartografer, der arbejdede under den abbasidiske kalif al-Ma'mun. Et andet eksempel var den globus, som den persiske astronom Jamal ad-Din introducerede i Beijing i 1267.

Martin Behaim designede en globus i 1492 i Nürnberg, Bayern (Tyskland). Georg Glockendon var den kunstner, der udførte de egentlige korttegninger efter Behaims specifikationer. Denne globus er den ældste jordklode, der stadig eksisterer. En kopi af globussen, der viser Amerika, blev fremstillet af Martin Waldseemueller i 1507. En anden tidlig globus, Hunt-Lenox-globen, ca. 1507, menes at være kilden til udtrykket "Her er drager". En anden "bemærkelsesværdigt moderne" globus af Jorden blev fremstillet i Konstantinopel (Istanbul) af Taqi al-Din på hans observatorium i Konstantinopel i 1570'erne.

 
Aureus (guldmønt) af den romerske kejser Carus, med en personifikation af sejrherren stående på en jordklode  


Olivier van Deuren: En ung astronom  

Fremstilling

Masseproducerede globusser er typisk dækket af et trykt kort i papir. Den mest almindelige type har lange, tynde papirstrimler (papirstrimler). Disse strimler indsnævres til et punkt ved nordpolen og sydpolen. Derefter bruges en lille skive til at dække uregelmæssighederne ved polerne med papir. Jo flere gore der er, jo mindre skal der strækkes og krølles for at få papirkortet til at passe til kuglen.

Ud fra et geometrisk synspunkt er alle punkter på en kugle ens. Man kan vælge et hvilket som helst punkt på planeten og lave et papirkort, der dækker kloden med striber, der mødes i dette punkt og det modsatte punkt.

En globus, der forestiller Jorden, er normalt monteret i en vinkel på 23,5° på lejerne. Denne montering repræsenterer den roterende planets aksiale hældning i forhold til solen. Det gør det let at visualisere, hvordan dage og årstider ændrer sig.

 
Gores til fremstilling af en globus af Mars, med polarskiver, 1892  

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er en globus?

Spørgsmål: Hvor kommer ordet "globus" fra?

Spørgsmål: Hvilke typer kloder findes der?

Spørgsmål: Hvordan adskiller globusser sig fra flade kortprojektioner?

Spørgsmål: Hvad betyder global som adjektiv?

Spørgsmål: Er alle globusser kort over Jorden?

Søg efter bogstav