Skorpioner: Fakta om arter, gift, størrelse og udvikling

Opdag skorpioners arter, gift, størrelse og udvikling – fakta om 1.750 arter, farlige arter, tilpasning og evolution gennem 430 millioner år.

Skorpioner er ottebenede giftige edderkopper. De har en lang, flad krop med kraftige forlemmer (pincetter eller pedipalper) og en tydeligt segmenteret, forlænget hale (metasoma) med et brod (aculeus) yderst. Den gennemsnitlige voksne skorpion er ca. 5 cm lang, men størrelsen varierer meget mellem arter. Den længste skorpion er den afrikanske skorpion, som kan blive 9 tommer lang (ca. 23 cm). Der findes ca. 1.750 arter af skorpioner på verdensplan.

Udseende og fysiologi

Skorpioner har et hårdt, kitinøst eksoskelet, som beskytter kroppen og mindsker fordampning. De fleste arter har veludviklede kloer, som bruges til at gribe bytte, og en hale med en giftkirtel i brodden. Mange arter er mørke i farven, men farverne kan variere fra lysebrun til næsten sort. Et bemærkelsesværdigt træk er, at skorpioner fluorescerer (lyser) i ultraviolet lys på grund af kemiske forbindelser i kutiklen — derfor kan de let findes med en UV-lampe om natten.

Udbredelse og levesteder

Skorpionernes udviklingshistorie går tilbage til silur, for cirka 430 millioner år siden. De har tilpasset sig til en lang række miljøer og lever på alle kontinenter undtagen Antarktis. Skorpioner findes i ørkener, græsarealer, skove, bjerge og huler — nogle arter lever endda i kystnære eller fugtige områder. Der findes 13 levende familier, og hver familie rummer arter med særlige tilpasninger til deres miljø.

Adfærd og føde

Skorpioner er overvejende nataktive (natteaktive) rovdyr. De jager insekter, spindlere og små hvirveldyr som øgler eller mus, afhængigt af art og størrelse. De bruger kløerne til at fastholde byttet og stinger til at lamme eller dræbe det. Mange skorpioner kan også ligge i dvale eller mindre aktive perioder under ugunstige forhold.

Giften: farlig eller ej?

Giften fra skorpioner er en kompleks blanding af proteiner og peptider, ofte med neurotoksiske eller cytotoksiske virkninger. Selvom alle skorpioner er giftige, varierer giftens styrke meget fra art til art. Kun ca. 25 arter har gift, som kan dræbe et menneske — altså er det kun et lille mindretal, der udgør en alvorlig sundhedsrisiko. Typiske symptomer ved et stik omfatter lokal smerte, rødme og hævelse; ved kraftigere forgiftninger kan der opstå nerverelaterede symptomer, åndedrætsbesvær, hjertesymptomer og i sjældne tilfælde livstruende tilstande. Små børn, ældre og personer med svækket helbred er mest sårbare.

Førstehjælp og behandling

Ved stikket bør man:

• Rense såret med vand og sæbe.
• Roligt immobilisere det berørte lem og holde personen i ro for at begrænse spredning af giften.
• Søge lægehjælp straks, især hvis det er et barn, eller hvis der opstår alvorlige symptomer.
• Undgå at suge giften ud, bruge tourniquet eller skære i såret — disse metoder kan gøre mere skade end gavn.

På hospitalet vurderes symptomerne, og der kan gives smertebehandling, understøttende behandling og i visse tilfælde antivenom mod specifikke arter.

Formeringsbiologi og udvikling

Skorpioner parrer sig typisk gennem en særegen parringsdans, hvor hannen fører hunnen over en spermatofor, som hun optager. De fleste skorpionarter er vivipare eller ovovivipare, hvilket betyder, at ungerne udvikles indeni hunnen og fødes levende. Moderens omsorg er betydelig: nyfødte (nymfer) klatrer op på moderens ryg og bliver der, indtil de gennemgår deres første hudskifte. Ungerne gennemgår en række hudskifter (instarer) før de når voksenalderen. Levetiden varierer, men nogle arter kan leve flere år, og i fangenskab er der registreret individer, som er blevet op til 20–25 år gamle.

Forhold til mennesker

Skorpioner spiller en vigtig rolle i økosystemet som naturlige skadedyrsbekæmpere. Mange mennesker frygter skorpioner, især i områder hvor de farligste arter forekommer, men de fleste stingsituationer kan undgås ved forsigtighed: tjek sko og tøj, brug handsker ved oprydning i naturen og vær omhyggelig ved ophold i områder med kendt skorpionaktivitet. I nogle kulturer bruges skorpiongift medicinsk eller i forskning, hvor komponenter fra giften undersøges til udvikling af nye lægemidler.

Bevarelse

De fleste skorpionarter er ikke truede, men habitatødelæggelse, klimaændringer og lokal udnyttelse kan true enkelte arter eller lokale bestande. Forskning og overvågning hjælper med at identificere sårbare arter og beskytte deres levesteder.

Samlet set er skorpioner gamle, veltilpassede og fascinerende rovdyr med stor variation i udseende, adfærd og giftstyrke. Selvom nogle arter udgør en fare for mennesker, er langt de fleste harmløse, og skorpioner bidrager væsentligt til balance i naturens fødekæder.

Søg efter bogstav