Crinoider: marine pighuder, søpiger, fjerstjerner og fossilhistorie

Crinoider: opdag marine pighuder — søpiger, fjerstjerner og deres fascinerende fossilhistorie fra Palæozoikum til i dag.

Crinoiderne er en klasse af pighuder. De optræder i to hovedformer: de stilkede søpiger (ofte kaldet sea lilies), som er fastgjort til underlaget med en stilk, og de fritlevende fjerstjerner (feather stars), som kan svømme eller kravle rundt ved hjælp af deres klik-lignende fødder (cirri). Begge former deler den typiske pighudeopbygning og en grundlæggende femfoldig symmetri, men mange crinoider har forgreninger, så der kan være langt flere end fem arme.

Udseende og anatomi

Crinoidernes krop består typisk af en kopformet centraldel (calyx), hvor mund og indre organer sidder, samt flere arme, der strækker sig ud fra calyxen. Armene er forsynet med små sidegrene (pinnuler) og et net af ambulakrale furer med cilier og fine podia (tube feet), som opsamler og transporterer fødepartikler mod munden. Søpigernes stilk er opbygget af skiver (columnaler), som tilsammen danner en fleksibel søjle med en fod (holdfast) i bunden. Fjerstjerner mangler ofte en lang stilk som voksne, men har i stedet cirri til at fæste sig med.

Levevis og føde

Alle crinoider er marine og findes fra lavvandede revområder til dybhavsbassiner ned til omkring 6000 meter. De er filtrerende dyr: arme og pinnuler fanger plankton og organisk fint materiale fra vandet. De små podia og cilier i ambulakralfurerne arbejder sammen for at føre føden ind mod munden. Flere arter kan ændre kropsstilling eller bevæge armene for at optimere fødeindsamling eller forsvare sig mod partikler og rovdyr.

Formering og regenerering

Crinoider er typisk kønsskiftende (dvs. enkelte arter han- og hunindivider) og formerer sig ved kønnet formering: kønsceller frigives i vandet, hvor befrugtning finder sted. Larveudviklingen inkluderer ofte en fritsvømmende larvestadie (doliolaria), som til sidst sætter sig fast og gennemgår metamorfose til en juvenilt form, ofte med stilk. Mange crinoider har desuden en udpræget evne til regenerering — mistede arme kan vokse ud igen, og nogle arter kan overleve skader ved at miste dele af kroppen.

Fossilhistorie

Crinoider har en lang og velkendt fossilhistorie. De var blandt de første pighuder, der viser sig i fossilregistret, og optræder allerede i de ældre palæozoiske lag. De var særligt talrige i Palæozoikum, og i perioder — mest kendt i Karbon — kan hele bjerglag bestå næsten udelukkende af nedbrudte crinoide-skeletter (crinoidlimsten). Selvom mange grupper blev hårdt ramt af massedødsbegivenheder (fx slutningen af Perm), fortsatte crinoider med at diversificere, og flere moderne grupper stammer fra efterfølgende perioder.

Økologisk betydning og menneskelig interesse

Crinoider bidrager til havets fødenet som filtre og som byttedyr for fisk og andre rovdyr. Deres forstenede skeletter er vigtige for geologer og palæontologer: crinoidfragmenter kan danne crinoidlimsten og bruges som indikatorer for bestemte sedimentære miljøer og aldre i geologiske undersøgelser. Fossilerne er også ofte velbevarede og populære blandt samlere.

Kort oversigt

• Klassifikation: En klasse af pighuder (klasse Crinoidea).
• Levested: Marine miljøer fra lavt vand til ~6000 m.
• Former: Stilkede søpiger og fritlevende fjerstjerner.
• Ernæring: Filterfeedere med arme og pinnuler, der fører føde til munden.
• Fossilhistorie: Tilstede fra tidlige palæozoikum, særligt rige i Palæozoikum og væsentlige i Karbon-aflejringer.

Crinoider er et fascinerende og gammelt dyregruppe, der forbinder nutidens marine økosystemer med jordens dybe geologiske fortid gennem både levende arter og deres omfattende fossilspor.

Historie

Krinoiderne blev næsten udryddet ved udryddelsen i slutningen af Palæozoikum. Fire hele klasser uddøde, og de få, der overlevede, blev den eneste nulevende klasse, Articulata-klassen. De stilkede medlemmer af klassen led under kraftig prædation i Mesozoikum. og nu befinder alle de tilbageværende havliljer sig på dybt vand, hvor konkurrencen er mindre hård. Fjordstjernerne har haft langt større succes.

I 2005 blev det registreret, at en stikkende krinoid trak sig selv hen ad havbunden ud for Grand Bahama Island. Optagelsen viste en crinoid, der bevægede sig med meget højere hastighed, end man havde troet muligt.

Stjerner med fjer

De fritlevende fjerstjerner optræder først i den øvre Trias. De er beslægtet med søstjerner. Som ungfisk er de fastgjort til havbunden med en stilk, ligesom deres forfædre var det. I det voksne stadium løsriver de sig fra stilken og kan bevæge sig rundt. Nogle kan svømme ved hjælp af bølgende bevægelser med armene. Normalt kryber fjerstjerner rundt ved hjælp af fremspring i bunden af kronen, kaldet cirri. De er de eneste crinoider på lavt vand, og de hører alle til ordenen Comatulidae. Deres fleksible arme og evne til at vælge fødesteder var uden tvivl vigtige for deres succes og overlevelse. ^p293

Om dagen ruller de sig sammen til en kugle. Men om natten spreder de armene ud for at fange plankton.

Fjerstjernerne placerer sig således, at viften vender mod strømmen. Denne stilling tjener til at præsentere det størst mulige areal af fødeopsamlende overflader for den indkommende vandstrøm, så flere partikler sætter sig på dem. De findes mest på lavt vand.

Et typisk crinoid-fossil, der viser (fra bund til top) stilk, bægerbæger og arme med cirri


Stjerne med fjer

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er Crinoider?

Q: Hvad er de to former af Crinoider?

Spørgsmål: Hvor lever crinoider?

Spørgsmål: Hvad er det grundlæggende mønster for pighuder?

Spørgsmål: Har alle pindsvin fem arme?

Spørgsmål: Hvor er munden hos pighvarmefisk placeret?

Spørgsmål: Hvad er Crinoidernes historie?

Søg efter bogstav