Armfødder
Brachiopoder er en stamme af små havskaldyr, der undertiden kaldes lampeskaller. De er ikke almindelige i dag, men i palæozoikum var de en af de mest almindelige arter. De levede nær kysten (littoralzonen), men nu er de blevet skubbet ud på dybere vand af konkurrencen fra toskallede bløddyr.
På deres højdepunkt i palæozoikum var brachiopoderne på en række marine økologiske nicher. De var blandt de mest udbredte filterfødere og revbyggere. Mange af dem sad på havbunden, men nogle svømmede i stil med kammuslinger med jetmotorer. Brachiopod-fossiler har været nyttige indikatorer for klimaændringer i Palæozoikum.
De ligner ganske vist toskallede dyr, men deres indre organisation er helt anderledes. Deres skaller eller "ventiler", der for det meste er af calciumkarbonat, har en over- og en underside i modsætning til den venstre og højre side, som er placeret hos toskallede bløddyr. Brachiopodernes ventiler er hængslet i den bageste ende. Den forreste del kan åbnes for at give føde eller lukkes for at beskytte.
Der findes to hovedgrupper, artikulerede og uartikulerede. Leddelte brachiopoder har tandede hængsler og enkle åbne- og lukkemuskler, mens uartikulerede brachiopoder har ufortandede hængsler og et mere komplekst system af muskler, der bruges til at sætte de to halvdele sammen. I en typisk brachiopode går en stilklignende pedikel fra en åbning i en af klapperne (pedikelklappen). Den fastgør dyret til havbunden, men uden slam, som ville blokere åbningen.
Brachiopoder har et enormt fossilregister, der går tilbage til kambrisk tid. De blev stærkt reduceret ved de to største udryddelseshændelser, P/Tr og K/T. I Mesozoikum overtog toskallede bløddyr deres levesteder ved kysten, og siden da har brachiopoderne været begrænset til dybere vand, bortset fra en håndfuld arter. Der er omkring 100-350 levende arter; de fossile arter tæller 12.000.
Lingula, en af de ældste slægter af brachiopoder, har overlevet fra den tidligste Ordovicium til i dag. De forskellige arter ligner hinanden meget, og slægten er et godt eksempel på et levende fossil.
Klassificeringen af brachiopoder er genstand for debat blandt invertebrate palæontologer.
Brachiopoder filtrerer plankton ved hjælp af et specialiseret organ: lophophoren. Det er usædvanligt at finde forkalkede skeletter af dette organ. Du kan se det i dette eksemplar af Liospiriferina fra juratiden
Billedgalleri
· _01.png)
En leddelt brachiopod
· 
Moderne Lingula anatina, meget levende
· 
En leddelt brachiopod fra det øvre Ordovicium
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er brachiopoder?
A: Brachiopoder er en stamme af små marine skaldyr, der undertiden kaldes lampeskaller.
Sp: Hvor lever brachiopoder?
A: Brachiopoder levede tidligere nær kysten (littoralzonen), men nu er de blevet skubbet ud på dybere vand af konkurrencen fra toskallede bløddyr.
Spørgsmål: Hvordan indtog brachiopoderne deres miljø i palæozoikum?
A: I Palæozoikum var brachiopoderne aktive i en række marine økologiske nicher. De var blandt de mest udbredte filterfødere og revbyggere. Mange af dem sad på havbunden, men nogle svømmede i stil med kammuslinger med jetmotorer.
Spørgsmål: Hvordan adskiller brachiopodeskaller sig fra toskallede bløddyrsskaller?
A: Brachiopodeskaller eller "ventiler" har øvre og nedre flader, i modsætning til venstre og højre side hos toskallede bløddyr. Brachiopod-ventilerne er hængslet i den bageste ende og kan åbnes for at æde eller lukkes for at beskytte sig.
Sp: Hvilke to hovedgrupper af brachipoda er kendt?
Svar: Der findes to hovedgrupper af brachipoda - leddelte og uleddelte. Leddelte brachipoda har tandede hængsler og enkle åbne- og lukkemuskler, mens uartikulerede brachipoda har ufortandede hængsler og et mere komplekst system af muskler, der bruges til at samle de to halvdele.
Sp: Hvad er en pedicleklap?
A: En pedicleklap er en åbning i en af de klapper, der fastgør et dyr til havbunden, men uden slam, der ville blokere åbningen.
Spørgsmål: Hvor mange arter af levende og fossile brachipoda findes der i dag?
Svar: Der findes omkring 100 til 350 levende arter i dag, og der findes også 12.000 fossile arter.
