Brachiopoder (lampeskaller): definition, anatomi og fossiler

Brachiopoder (lampeskaller): Opdag deres anatomi, evolution og rige fossilhistorie — fra palæozoikum til nutidens dybhav. Få indsigt i fossiler, livsmønstre og betydning.

Brachiopoder er en stamme af små havskaldyr, ofte kaldet lampeskaller. De var særligt talrige i palæozoikum, hvor de fyldte mange marine økologiske nicher, men i dag er de mindre almindelige og lever oftest på dybere vand efter at være blevet fortrængt fra kystnære områder af konkurrencen fra toskallede bløddyr.

Udseende og særpræg

Brachiopoder ligner ved første øjekast toskallede dyr, men deres indre opbygning er markant anderledes. Deres skaller — kaldet "ventiler" — er normalt dannet af calciumkarbonat, men nogle grupper har andre materialer. I modsætning til toskallede bløddyr, hvor skallerne sidder venstre og højre, består brachiopodens skaldel af en over- og underside, der er hængslet i den bageste ende. Forreste del kan åbnes for fødeoptagelse eller lukkes som beskyttelse.

• Ventiler: en dorsal og en ventral valve, hængslet bagtil.
• Lophophore: et karakteristisk filtersystem med cilier, som fanger plankton og fødepartikler (se forklaring under anatomi).
• Pedikel: en stilklignende struktur, der hos mange arter udspringer fra en åbning i en af klapperne (pedikelklappen) og fæstner dyret til underlaget uden at lukke åbningen med slam (slam, som ellers ville blokere).

Anatomi og funktion

Internt har brachiopoder organer og muskler, der adskiller sig fra andre bløddyr. De to hovedtyper er artikulerede og uartikulerede (ofte kaldet henholdsvis artikulata og inarticulata):

• Artikulerede brachiopoder har tandede hængsler og ofte et indre skeletisk støtteapparat for lophophoren (kaldet brachiidium). Deres muskler er typisk mere simple til åbning og lukning af ventilerne.
• Uartikulerede brachiopoder mangler tandede hængsler; deres ventiler holdes sammen af et komplekst muskelsystem. Mange uartikulerede har en organisk eller fosfat-rig skal (fx lingulider).

Lophophoren er et folderigt, ciliebeklædt filterapparat, der skaber vandstrømme og opsamler fødepartikler. Den er central for dyrets ernæring og gør brachiopoder til effektive filterfødere. Pediklen bruges til fastgørelse, men nogle arter sidder løsere eller lever nedgravet i sediment.

Økologi og adfærd

På deres højdepunkt i palæozoikum var brachiopoderne spredt over mange marine nicher. De indtog roller som:

• Filterfødere på havbunden, ofte i store tætheder.
• Revbyggere i visse perioder og på visse lokaliteter.
• Nogle arter sad fast på underlaget med pediklen, andre levede nedgravet eller var endda fritsvømmende i korte perioder.

Nogle brachiopoder kan trække sig ind i skallen og lukke tæt for at undgå rovdyr eller ugunstige forhold. Reproduktion foregår typisk ved kønnet formering; mange arter har fritsvømmende larvestadier, mens andre udøver ægpleje eller indre befrugtning i begrænset omfang.

Fossiler og evolution

Brachiopoder har et massiv fossilregister, tilbage til kambrisk tid, og er derfor vigtige både for stratigrafi og for forståelse af oldtidens marine økosystemer. De var særlig talrige og artsrige i palæozoikum, men blev kraftigt reduceret ved de største masseudryddelser, især P/Tr (Perm-Trias) og P/Tr og senere K/T-begivenheden. I Mesozoikum blev mange kysthabitat overtaget af toskallede bløddyr, hvilket flyttede mange brachiopoder til dybere vande.

Antallet af nulevende arter er begrænset — anslået til omkring 100–350 — mens fossile arter tæller omkring 12.000. Disse tal gør brachiopoder til både en vigtig gruppe i fortiden og en interessant, omend mindre fremtrædende, gruppe i moderne oceaner.

Eksempler og levende fossiler

Lingula er en slægt, der går helt tilbage til tidlig Ordovicium og stadig findes i dag. De moderne arter ligner deres fossile forfædre i form og levevis, og derfor betegnes slægten ofte som et levende fossil. Lingula og beslægtede lingulider har en anderledes skalopbygning end de fleste kalkskallede brachiopoder.

Klassificering og forskning

Klassificeringen af brachiopoder er genstand for løbende debat blandt invertebrate palæontologer. Traditionelt inddeles gruppen i to hovedtyper (artikulerede og uartikulerede), men moderne studier — både morfologiske og molekylære — arbejder på mere detaljerede fylogenetiske opdelinger og på at afklare slægtskab mellem fossil- og nulevende grupper.

Betydning for videnskab

Brachiopod-fossiler bruges som indikatorer for paleo-miljø, biostratigrafi og klimaændringer i Palæozoikum. Deres velbevarede og ofte talrige skaller gør dem velegnede til studier af artsdiversitet over geologisk tid, responser på masseudryddelser og ændringer i havmiljøet.

Konklusion

Brachiopoder er en gammel og karakteristisk gruppe af marine dyr med en unik kropsplan og et rigt fossilregister. Selvom de i dag ikke længere dominerer kystnære habitater som i palæozoikum, giver de stadig vigtig indsigt i udviklingshistorie, paleoøkologi og evolutionære processer.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er brachiopoder?

Sp: Hvor lever brachiopoder?

Spørgsmål: Hvordan indtog brachiopoderne deres miljø i palæozoikum?

Spørgsmål: Hvordan adskiller brachiopodeskaller sig fra toskallede bløddyrsskaller?

Sp: Hvilke to hovedgrupper af brachipoda er kendt?

Sp: Hvad er en pedicleklap?

Spørgsmål: Hvor mange arter af levende og fossile brachipoda findes der i dag?

Søg efter bogstav