Slimål
Hagfish er kraniater i overklassen Cyclostomata, klassen Myxini. Hagfisk har ikke noget skelet, men de har et kranium, som er lavet af brusk.
På grund af dette mener mange forskere, at Myxini ikke burde være i underfamilien Vertebrata. På grund af deres finner og gæller kaldes de dog fisk. De er marine, hvilket betyder, at de lever i havet.
Den oprindelige klassifikation fra det 19. århundrede grupperer slørhaler og lampretter sammen som cyclostomer (eller historisk set Agnatha), som den ældste overlevende klasse af hvirveldyr sammen med gnathostomer . Et alternativt skema foreslog, at hvirveldyr med kæber er tættere beslægtet med lampretter end med hagfisk, så hvirveldyr omfatter lampretter, men ikke hagfisk.
Nylige DNA-beviser støtter den oprindelige ordning.
Beskrivelse
Hagfish er normalt omkring en halv meter lang. De har en lang, ålelignende krop. Hagfiskens øjne er små og ikke særlig nyttige, fordi hagfisken hovedsagelig bruger lugtesansen og følesansen til at finde føde. Viskerne nær hagfiskens mund kaldes barbeller og bruges til at røre ved. De har fire hjerter, to hjerner og ingen rygsøjle. En fisk, der ligner slørhalen, er lampret.
Fodring
Hagfisk spiser hvirvelløse dyr (f.eks. orme) og er også ådselædere, der spiser døde eller døende fisk. Hagfisken har fire sæt tænder på tungen, som den kan bide kødstykker fra sit bytte. De bruger disse tungetænder til at spise. Tænderne klemmer sig sammen for at holde fast i maden og hjælper den med at rive i døde og døende fisk, der er sunket ned på havets bund, hvor den lever. Ofte graver en slørfisk sig ned i den døde fisk, som den spiser, og fjerner den døde fisks indre.
Normalt ser man kun slørhaler, når man trækker net op, der fejer havbunden. Alle fisk, selv de døde fisk på bunden af havet, bliver trukket op i båden med nettet. I nogle af disse døde fisk finder man haglfisk, der spiser. De ildelugtende fisk bliver smidt på skibsdækket med hagfisk, der stikker ud af deres kroppe.
Slime
Når slørhaler er bange, laver de slim. Dette slim kommer ud fra siderne af haglfiskens krop. De er i stand til at lave nok slim til at fylde en to-gallon spand. Grunden til, at en så lille fisk kan lave så meget slim, er, at slimet kommer ud i strenge, der hurtigt svulmer op og bliver meget større, når de er i vandet. deres usædvanlige måde at spise på og deres slim har fået mange mennesker til at kalde slørhalerne for de mest "ulækre" af alle havdyr. Selv om hagfisk nogle gange kaldes "slimål", er de slet ikke ål.
Kkomjangeo bokkeum (꼼장어 볶음), koreansk rørestegte fiskeret lavet af hagfisk Eptatretus burgeri.
Anvendelse af hagfish
Fødevarer
Hagfish spises normalt ikke af mennesker i de fleste lande. Kød fra den kystnære hagfisk (en type hagfisk kendt som kkomjangeo (꼼장어) eller meokjango (먹장어) på koreansk og Nuta-unagi på japansk) er dog en populær spise i Korea.
Materiale
Hagfish-skind bruges til at fremstille læder til tegnebøger og bælter. Når dette læder sælges, kaldes det "åleskind".
Slime
Forskere studerer slim fra hagfisk for at se, om de kan bruge det til at fremstille ting. Proteinstrengene i slam fra hagfisk er tynde og stærke, så de er et nyttigt materiale. Da det ikke er fremstillet af olie, vil hagfiskeslim være mere miljøvenligt end den plastik, som vi bruger nu.
En taske lavet af åleskind.
Spørgsmål og svar
Q: Hvilken overklasse tilhører haglfisk?
Svar: Hagfisk tilhører overklassen Cyclostomata.
Spørgsmål: Har hagfisk et skelet?
A: Hagfisk har ikke noget skelet, bortset fra et kranie lavet af brusk.
Spørgsmål: Hvorfor mener nogle forskere, at Myxini ikke bør høre til underfamilien Vertebrata?
Svar: Nogle forskere mener, at Myxini ikke bør være i underfamilien Vertebrata, fordi de ikke har et egentligt skelet.
Sp: Hvorfor betragtes haglfisk som fisk?
Svar: Selv om hagfisk ikke har et egentligt skelet, betragtes de som fisk, fordi de har finner og gæller og lever i havet.
Spørgsmål: Hvordan blev slørhaler og lampretter grupperet i den oprindelige klassifikation fra det 19. århundrede?
Svar: Hagefisk og lampretter blev i den oprindelige klassifikation fra det 19. århundrede grupperet sammen som cyclostomer (eller historisk set Agnatha), som den ældste overlevende klasse af hvirveldyr sammen med gnathostomer.
Spørgsmål: Blev der foreslået en alternativ ordning, som udelukkede hagfisk fra gruppen af hvirveldyr?
Svar: Ja, et alternativt skema foreslog, at hvirveldyr med kæber er tættere beslægtet med lampretter end med hagfisk, så hvirveldyr omfatter lampretter, men udelukker hagfisk.
Spørgsmål: Hvad understøtter nyere DNA-beviser vedrørende grupperingen af hagefisk og lampretter?
Svar: Nyere DNA-beviser støtter det oprindelige skema, der grupperer hagfisk og lampretter sammen som cyklostomer.
