Arvemasse
En organismes genom er hele dens arvelige information, der er kodet i dens DNA (eller, for visse virussers vedkommende, RNA). Det omfatter både generne og de ikke-kodende sekvenser i DNA'et. Professor Hans Winkler opfandt begrebet i 1920.
Winklers definition lyder i oversættelse således:
"Jeg foreslår udtrykket genom for det haploide kromosomsæt, som sammen med det tilhørende protoplasma specificerer det materielle grundlag for arten ...." p165
Der er imidlertid ikke et enkelt haploidt kromosom sæt, der definerer en arts DNA. På grund af den enorme variation af alleler, som en population har, er hvert enkelt individ genetisk forskelligt. Selv et diploidt individ har en genetisk variation. Derfor foretrak Dobzhansky "kromosomersæt", og definitionen må nu være bredere end Winklers' definition. Genomet i et haploidt kromosomsæt er blot et udsnit af en arts samlede genetiske variation.
Udtrykket "genom" kan specifikt anvendes til at betegne det komplette sæt af kerne-DNA ("kerne-genomet"), men kan også anvendes om organeller, der indeholder deres eget DNA, som f.eks. mitokondriegenomet eller kloroplastgenomet.
Genomstørrelser
| Organisme | Genomets størrelse (basepar) | Bemærk |
| Virus, bakteriofag MS2 | 3569 | Første sekventerede RNA-genom |
| Virus, SV40 | 5224 | |
| Virus, Phage Φ-X174 | 5386 | Første sekventerede DNA-genom |
| Virus, Phage λ | 5×10 4 | |
| 1.6×10 5 | Det mindste ikke-virale genom, februar 2007 | |
| Bakterie, Escherichia coli | 4×10 6 | Den bedst udforskede bakterie. |
| Bakterie, Solibactoer usitatus | 1×10 7 | Største kendte bakteriegenom |
| Protist, Amoeba dubia | 6.7×10 11 | Største kendte genom, men omstridt. |
| Plante, Arabidopsis thaliana | 1.57×10 8 | Første plantegenom sekventeres, december 2000. |
| Plante, Genlisea margaretae | 6.34×10 7 | Det mindste registrerede blomstrende plantegenom, 2006. |
| Plante, Fritillaria assyrica | 1.3×10 11 | |
| Plante, Populus trichocarpa | 4.8×10 8 | Første trægenom, september 2006 |
| Gær, Saccharomyces cerevisiae | 2×10 7 | |
| Svamp, Aspergillus nidulans | 3×10 7 | |
| Nematode, Caenorhabditis elegans | 9.8×10 7 | Det første flercellede dyrs genom, december 1998. |
| Insekt, Drosophila melanogaster aka frugtflue | 1.3×10 8 | |
| Insekt, Bombyx mori aka silkemøl | 5.30×10 8 | |
| Insekt, Apis mellifera aka honningbi | 1.77×10 9 | |
| Fisk, Tetraodon nigroviridis, type kuglefisk | 3.85×10 8 | Det mindste kendte genom for hvirveldyr |
| 3×10 9 | ||
| Fisk, Protopterus aethiopicus aka marmoreret lungefisk | 1.3×10 11 | Største kendte genom for hvirveldyr |
Bemærk: DNA'et fra en enkelt menneskelig celle har en længde på ~1,8 m (men en bredde på ~2,4 nanometer).
Relaterede sider
- Gene
- Analyse af sekvenser
- Det menneskelige genom
- ENCODE: den komplette analyse af det menneskelige genom
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er et genom?
A: Et genom er hele en organismes arvelige information, der er kodet i dens DNA (eller for visse virussers vedkommende RNA). Dette omfatter både generne og de ikke-kodende sekvenser i DNA'et.
Spørgsmål: Hvem opfandt udtrykket "genom"?
Svar: Professor Hans Winkler opfandt begrebet "genom" i 1920.
Spørgsmål: Hvad definerede Winkler som et genom?
A: Winkler definerede et genom som "det haploide kromosom-sæt, som sammen med det tilhørende protoplasma udgør artens materielle grundlag".
Spørgsmål: Har hvert individ genetisk variation?
Svar: Ja, på grund af alleler, som bæres af en population, er hvert individ genetisk forskelligt. Selv diploide individer har genetisk variation.
Spørgsmål: Hvad betyder det, når vi siger "kernegenom"?
A: Når vi taler om "kernegenom", betyder det specifikt det komplette sæt af kernedNA.
Spørgsmål: Findes der andre genomer ud over kernegenomerne?
A: Ja, der findes også mitokondrielle genomer og kloroplastgenomer, som indeholder deres eget DNA.
