Phoronida, eller hesteskoorme, er en lille stamme af havdyr. Der findes omkring tyve naturigt anerkendte arter fordelt på to slægter (bl.a. Phoronis og Phoronopsis). Phoroniderne hører til Brachiozoa, som også omfatter brachiopoderne, og indgår sammen med bryozoer og brachiopoder i gruppen af lophophorater.

Biologi og bygning

Phoronider er ormeformede, robuste, men forholdsvis små dyr — typisk nogle få centimeter lange som voksne. De lever inde i et rør, som de selv udskiller. Dette rør er chitinøst og kan være tyndt og fleksibelt eller tykkere afhængigt af arten og levestedet. Kroppen har en enkel opbygning med en U-formet tarm, hvor endetarmsåbningen (anusen) ligger tæt ved mundåbningen; denne placering har givet gruppen det danske navn "hesteskoorme", fordi tarmen løber i en bøjning tæt ved forenden.

Øverst ved mundåbningen bærer phoronider en karakteristisk, cilliebeklædt fødevævskrans kaldet en lophophore. Lophophoren er hesteskoformet hos mange arter og består af talrige fine tentakler, der fanger plankton og partikler fra vandet. Ved hjælp af cilierne skaber lophophoren strømninger, som transporterer fødepartikler ind mod munden. Dermed er phoronider suspension-feedere.

Levevis

De voksne phoronider er stationære rørorme, som lever i deres eget udskilte rør. Rørene kan ligge frit på overfladen af sten eller skaller, eller være indlejret i mudder eller sand. Når rørene sidder på fast underlag som sten eller skaldele, kan de optræde i kolonier, hvor rørene vokser tæt og undertiden snor sig rundt om hinanden for at give mekanisk støtte.

Nogle arter lever som boreorganismer: de kan opløse eller udvide huller i kalkrige materialer som kalksten, kalkholdige musselskaller eller endda menneskeskabte materialer og befæstninger; i disse borede kamre beklæder phoroniden hulrummet med sit eget rør. På denne måde fungerer nogle phoronider som bioerodere i kystøkosystemer.

Phoronider foretrækker lave til intermediate dybder og er fundet ned til cirka 400 meters dybde, men de fleste arter lever hovedsageligt mellem 0 og 70 meter. Levetiden for voksne individer antages typisk at være omkring et år, selvom nogle populationer kan vise variation afhængigt af miljø og art.

Livscyklus og formering

De fleste phoronider er kønsskilte (gonochoristiske) og har ekstern befrugtning: kønnede individer frigiver æg og sæd til vandet, hvor befrugtning finder sted. Fra det befrugtede æg udvikles en speciel fritsvømmende larve, kaldet en actinotrocha, som en periode lever planktonisk. Larven fungerer som dispersionsstadium og kan transporteres langt med havstrømme, hvilket bidrager til de ofte brede geografiske udbredelsesområder for mange arter. Efter et larvestadium sætter larven sig fast, gennemgår metamorfose og begynder at danne det chitinøse rør og den voksne kropsplan.

Udbredelse og økologi

Phoronider forekommer i alle tempererede og tropiske oceaner og have, men er sjældne eller ikke registreret i polarhavene. På grund af deres pelagiske larvestadie har mange arter store geografiske udbredelsesområder. De spiller en rolle som filtre i økosystemet ved at fjerne partikulært organisk materiale fra vandet og kan være føde for bundlevende rovdyr og fisk. I nogle habitater bidrager tætte bestande også til stabilisering af sediment eller tilbygning på hårdt substrat.

Systematik og forskning

Phoronida er en lille, velafgrænset gruppe, men dens nære evolutionære forhold til andre lophophorater har været genstand for megen forskning. Larveudviklingen (actinotrocha) og lophophorens morfologi er vigtige karakterer i studier af dyregruppers slægtskab. Fossilmateriale for phoronider er sparsomt, fordi deres organiske rør sjældent bevares, men molekylære studier hjælper med at klarlægge deres placering i dyretræet.

Samlet set er phoronider små, men økologisk interessante dyr, som både fungerer som filtre i kystmiljøer og som eksempler på biodiversitet og udvikling inden for lophophoraterne.