Tunicate
Tunikater (søpunger eller Urochordata) er en underafylum af chordaterne.
De er havfiltratorer: de lever hovedsagelig af plankton. De kaldes tunikater, fordi den voksne form er dækket af en læderagtig tunik. Denne tunika støtter og beskytter dyret. De voksne dyr er fastsiddende og sidder fast på stenene.
Mange tunikater er kolonier eller halvkolonier i deres voksne stadie. De er en ret stor gruppe, der omfatter omkring 3.000 arter. De voksne dyr lever for det meste på havbunden i den litorale zone.
Blåklokke tunikater
Kolonier af sækdyret Botrylloides violaceus. Bemærk nye zooidknopper i kolonierne og langs koloniernes rande.
Koloni af Botryllus.
Fodring
Havsvampen har to åbninger i sin lille krop. Den ene åbning, kaldet mundsiphon, suger vand ind i dyret, mens den anden åbning, kaldet atrialsiphon, sprøjter vand ud af dyret. Indeni er der en lille kurvlignende si, som opfanger føde: Havsvampene er altså filterædere. Havsvampen kan lukke hullerne i sine sifoner, ligesom en snor kan lukke åbningen i en pose.
Livscyklus
Når den er i larvetilstand, ligner den en haletudse og kaldes nogle gange haletudse-larve. Ligesom mange andre havdyr ser en larve af en havsnegl meget anderledes ud end en voksen havsnegl. Larven svømmer i kort tid og sætter sig derefter fast på noget på havbunden, f.eks. en sten, og forvandler sig til sin voksne form. Den bliver normalt på samme sted resten af sit liv.
Forhold
Tunikater er tættere beslægtet med kraniater (haglfisk, lampretter, hvirveldyr med kæber) end med lancetdyr, pighuder, halvorddyr eller andre hvirvelløse dyr.
Opdagelser
Der er fundet kemiske stoffer, som kan hjælpe med at bekæmpe sygdomme som kræft eller forskellige vira i nogle arter.
Forskere har også fundet ud af, at nogle arter kan helbrede skader, der er sket på dem, over flere generationer. En lignende proces kan måske være mulig for mennesker.
Relaterede sider
