Burgess-skifer
Burgess Shale-formationen i Rocky Mountains i British Columbia er et af verdens mest berømte fossilområder og det bedste af sin art. Den er berømt for den enestående bevarelse af de bløde dele af fossilerne. Den er ~505 millioner år gammel (Mellemkambrium) og er et af de tidligste fossillag med bløde dele.
Bjergarten er en sort skifer og findes på en række lokaliteter nær byen Field i Yoho National Park.
Burgess Shale blev opdaget af palæontologen Charles Doolittle Walcott i 1909, mod slutningen af sæsonens feltarbejde. Han vendte tilbage i 1910 med sine sønner og etablerede et stenbrud på flankerne af Fossil Ridge. Det faktum, at fossilerne var af blødkødede former, og at der var en række organismer, som var nye for videnskaben, fik ham til at vende tilbage til stenbruddet næsten hvert år indtil 1924. På dette tidspunkt, i en alder af 74 år, havde han samlet over 65.000 eksemplarer.
Beskrivelsen af fossilerne er en omfattende opgave, som Walcott fortsatte med indtil sin død i 1927 og fortsatte ind i det 21. århundrede. Walcott forsøgte, anført af den daværende videnskabelige opfattelse, at kategorisere alle fossiler i levende taxa. Resultatet var, at fossilerne dengang blev betragtet som lidt mere end kuriositeter. Det var først i 1962, at Alberto Simonetta forsøgte at foretage en ny undersøgelse af fossilerne på første hånd. Dette fik forskerne til at erkende, at Walcott knap nok havde skrabet på overfladen af de oplysninger, der var tilgængelige i Burgess Shale.
Et andet stenbrud (i samme geologiske formation) blev åbnet. En grundig revurdering af Burgess Shale viste, at faunaen var langt mere varieret og usædvanlig, end Walcott havde antaget. Royal Ontario Museum har nu den største samling af Burgess Shale-materiale i verden med over 150.000 eksemplarer. Mange af de tilstedeværende dyr havde bizarre anatomiske træk og kun den mindste lighed med andre kendte dyr. Eksempler herpå er Opabinia med fem øjne og en snude som en støvsugerslange, Nectocaris og Hallucigenia. Sidstnævnte blev oprindeligt rekonstrueret med hovedet nedad og gik på sine pigge.
Burgess Shale blev udpeget til UNESCO's verdensarvsområde i 1980.
Det første komplette Anomalocaris-fossil fundet
Ottoia, en blød orme, der forekommer hyppigt i Burgess-skifer
Marrella, den hyppigst forekommende organisme fra Burgess-skifer
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Burgess Shale-formationen?
A: Burgess Shale Formationen er et fossilfelt beliggende i Rocky Mountains i British Columbia. Den er berømt for sin enestående bevarelse af bløde dele af fossiler, og den stammer fra ~505 millioner år siden (Mellemste Kambrium).
Spørgsmål: Hvem opdagede Burgess-skiferformationen?
A: Burgess-skifer blev opdaget af palæontologen Charles Doolittle Walcott i 1909.
Spørgsmål: Hvor mange eksemplarer indsamlede Walcott fra stenbruddet?
Svar: Walcott indsamlede over 65.000 eksemplarer fra stenbruddet på Fossil Ridge.
Spørgsmål: Hvad fik forskerne til at indse, at Walcott knap nok havde skrabet på overfladen af de tilgængelige oplysninger om Burgess-skifer?
A: En ny undersøgelse af fossilerne foretaget af Alberto Simonetta fik forskerne til at erkende, at Walcott knap nok havde skrabet på overfladen af de tilgængelige oplysninger om Burgess-skifer.
Spørgsmål: Hvor har Royal Ontario Museum en af de største samlinger af Burgess Shale-materiale?
A: Royal Ontario Museum har en af de største samlinger af Burgess Shale-materiale med over 150 000 eksemplarer.
Spørgsmål: Hvad er nogle eksempler på bizarre anatomiske træk, der er fundet på dette sted?
A: Eksempler omfatter Opabinia med fem øjne og en snude som en støvsugerslange, Nectocaris og Hallucigenia, som oprindeligt blev rekonstrueret med hovedet nedad og gik på sine pigge.
Spørgsmål: Hvornår blev den udpeget som UNESCO's verdensarvsliste?
A: Burgess Shale blev udpeget som UNESCO's verdensarvsområde i 1980 og blev en del af Canada Rocky Mountain Parks verdensarvsområde i 1984.
