Blæksprutterne (græsk betyder "hovedfod") er en vigtig klasse af bløddyr. De har bilateral symmetri, et hoved og arme eller tentakler. Teuthologi, en gren af malakologien, er studiet af blæksprutter.

Klassen har to levende underklasser. I Coleoidea er bløddyrskallen blevet mindre eller er slet ikke til stede; i denne underklasse findes blæksprutter, blæksprutter og blæksprutter. Nautiloidea har en skal; Nautilus er dens eneste levende slægt.

Der findes mindst 800 forskellige levende arter af blæksprutter. To vigtige uddøde taxa er Ammonitterne og Belemnitterne (ordenen Belemnoidea, af klassen Coleoidea). Blæksprutter findes i alle verdenshavene og på alle pelagiske niveauer. Ingen af dem kan leve i ferskvand (vand uden salt), men nogle få arter lever i brakvand (delvis salt).

Anatomi og fysiologi

Blæksprutter har en række karakteristiske træk, som gør dem let genkendelige og effektive rovdyr:

  • Krop og kappe (mantle): Kappen omslutter indvoldene og indeholder muskler, som driver jetfremdrift ved at presse vand gennem siphonen (rørformet åbning).
  • Arme og tentakler: De fleste arter har otte arme (typisk hos blæksprutter/Octopoda) eller ekstra lange tentakler hos mange coleoider (fx blæksprutter og sepier). Arme er forsynet med sugekopper og ofte kroge.
  • Beak og radula: Et kraftigt næb af kitin bruges til at skære bytte over; bag næbet sidder radulaen (en raspelignende struktur) til videre bearbejdning.
  • Sanser og hjerne: Blæksprutter har veludviklede øjne og et komplekst nervesystem; enkelte arter viser avanceret problemløsning og læring. Hjernen ligger indringet i kraniet omkring øjet.
  • Camouflage og kommunikation: Chromatoforer (pigmentceller), iridoforer og leucophores lader blæksprutter hurtigt ændre farve og mønster. Dette bruges til skjul, advarsler og parring.
  • Forsvar: Mange arter har blæksæk (sejt, mørkt sekret), som kan nedsætte predatorers syn eller give tid til flugt. Nogle dybdearter har bioluminescens.
  • Buoyancy: Kuttlefish og nogle andre arter har indre kalkplader (fx cuttlebone), mens nautilus bruger kamre i skallen til at regulere opdrift. Mange pelagiske blæksprutter styrer opdrift ved kemiske midler i væv og mantlen.

Klassifikation og mangfoldighed

Klassen Cephalopoda opdeles overordnet i to levende underklasser, som nævnt ovenfor: Coleoidea (skallen reduceret eller skjult) og Nautiloidea (yderskal bevaret hos nkt. Nautilus). Blandt de mest kendte nutidige grupper er:

  • Octopoda: blæksprutter med otte arme; intelligente, ofte bentiske (bundlevende).
  • Decapodiformes (inkl. squids og sepier): ti-armed blæksprutter hvoraf to kan være længere tentakler; omfatter kommersielle arter som almindelig blæksprutte og sepia.
  • Vampyroteuthida: vampyrblæksprutten, en særpræget dybdelevende art med både blæksprutte- og squid-lignende træk.
  • Nautilidae: repræsenteret af få nulevende arter af Nautilus med ydre, kamret skal.

Levevis, føde og reproduktion

  • Rovdyr: Blæksprutter lever hovedsageligt af fisk, krebsdyr og andre bløddyr; større arter kan jage store byttedyr.
  • Bevægelse: De kombinerer jetfremdrift (hurtige udbrud) med brug af arme til at kravle på bunden eller svømme mere kontrolleret.
  • Reproduktion: De fleste coleoider er semelpare (lægges æg en enkelt gang og dør efter gydning). Hanen overfører sperm via et modificeret arm-element (hectocotylus) til hunnen. Mange arter får direkte udviklede unger uden fri svømmelivsstadie.
  • Levetid: Mange arter lever kun 1–2 år, men visse octopoder og nautiler kan leve betydeligt længere (flere år til årtier i nautilus).

Fossiler og evolution

Blæksprutter har en lang fossilhistorie. To velkendte uddøde grupper er Ammonitterne og Belemnitterne (ordenen Belemnoidea), som begge var vigtige og talrige i fortidens oceaner. Ammonitter havde ofte smukt snoede ydre skaller, mens belemnitter havde et internt kalkskelet, som ofte findes fossilt som et langt spydlignende rostrum.

Betydning for mennesker

  • Kultur og føde: Flere arter udnyttes kommercielt som føde (fx calamari og sepia). Blæksprutters blæk og mønstre har også inspireret kunst og litteratur.
  • Forskning: Blæksprutter bruges i neurobiologisk forskning pga. deres store nerveceller og komplekse adfærd.
  • Økologi: Som både rovdyr og byttedyr spiller de vigtige roller i marine fødenet.

Afsluttende bemærkning

Blæksprutter er en varieret og økologisk vigtig dyregruppe med unikke tilpasninger—fra intelligente problemknusere til dybhavsarter med bioluminescens. Deres mangfoldighed, både i nutiden og fossilt, afspejler en succesfuld evolutionær gruppe, som fortsat tiltrækker stor videnskabelig og kulturel interesse.