Loricifera
Loricifera er en nyligt opdaget økosozoisk stamme af havdyr. Stammen omfatter de første dyr, der er kendt for at eksistere i et fuldstændig anoxisk miljø (ingen ilt overhovedet). Fylummet blev beskrevet i 1983 af Reinhardt Kristensen.
De er en stamme af meget små dyr, der lever i sediment. Der findes nu 22 beskrevne arter i otte slægter. Derudover er der omkring 100 andre arter, som er indsamlet, men endnu ikke beskrevet. Deres størrelse varierer fra 100 µm til ca. 1 mm.
Deres levested er i mellemrummene mellem havgrus, som de sætter sig fast på. De er blandt de senest opdagede grupper af metazoer. De hæfter sig ret fast til gruset, og det forklarer, hvorfor de er forblevet uopdagede i så lang tid. Det første eksemplar blev indsamlet i 1970'erne og senere beskrevet i 1983. De findes på alle vanddybder, i forskellige sedimenttyper og på alle breddegrader. De er endnu ikke blevet fundet i fossilregistret.
Anatomi
Disse dyr har et beskyttende ydre hylster, der kaldes en lorica. Dyrene er beskyttet af loricaen og har et hoved, en mund og et fordøjelsessystem. Udviklingen er normalt direkte, selv om der er larver hos nogle arter. Dyrene har to køn som voksne dyr. Der findes nogle komplekse og fleksible livscyklusser med forskellige former for parthenogenetisk reproduktion.
Deres nærmeste slægtninge menes at være Kinorhyncha og Priapulida, som de deler nogle karakteristika med. Sammen udgør de kladen Scalidophora.
I anoxiske miljøer
Der er fundet tre arter af Loricifera i sedimenterne på bunden af L'Atalante-bassinet i Middelhavet. Bassinets "overflade" ligger 3.500 meter nede. De er de første flercellede organismer, der er kendt for at tilbringe hele deres liv i et iltfrit miljø. Man mener, at de kan gøre dette, fordi de er afhængige af organeller, som i modsætning til normale mitokondrier ikke bruger ilt til deres energicyklus. De er i stand til at gøre dette, fordi de bruger hydrogenosomer til at få deres energi i stedet for mitokondrier.
De nyligt rapporterede dyr gennemfører deres livscyklus i totalt fravær af lys og ilt, og de er mindre end en millimeter store. De blev indsamlet fra det dybe bassin, hvor de lever i en næsten saltmættet saltlage. Denne saltlage blander sig på grund af sin tæthed ikke med vandet ovenover. Som følge heraf er saltvandet fuldstændig anoxisk og har et højt indhold af ammoniak. På grund af sulfatreducerende stoffer indeholder den også sulfid i høj koncentration. I saltvandet er der ikke mange celler. Der er overvejende ekstremofile organismer, herunder medlemmer af dybhavshydrotermiske slamslukke med archaea og bakterier. Der findes også eukaryoter i l'Atalante, herunder ciliater (45 %), dinoflagellater (21 %) og choanoflagellater (10 %). p360–381
Lysmikroskopisk billede af den ubeskrevne art af Spinoloricus, der lever i anoxiske miljøer (farvet med Rose Bengal). Skalaen er 50 μm.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Loricifera?
A: Loricifera er en nyopdaget stamme af havdyr.
Q: Hvem beskrev Loricifera-stammen?
A: Loricifera blev beskrevet af Reinhardt Kristensen.
Q: Hvad gør Loricifera unik?
A: Loricifera er unik, fordi den omfatter de første dyr, der vides at eksistere i et fuldstændigt anoxisk miljø.
Q: Hvor lever Loricifera?
A: Loricifera lever i sedimentet i mellemrummene mellem det marine grus, som de sidder fast på.
Q: Hvor små er Loricifera?
A: Loricifera varierer i størrelse fra 100 µm til ca. 1 mm.
Q: Hvorfor har Loricifera været uopdaget i så lang tid?
A: Loricifera sidder ret godt fast på gruset, hvilket forklarer, hvorfor de forblev uopdagede så længe.
Q: Har man fundet Loricifera i fossilerne?
A: Nej, Loricifera er endnu ikke blevet fundet i fossilerne.
