Loricifera er en nyligt opdaget økosozoisk stamme af havdyr. Stammen omfatter de første dyr, der er kendt for at eksistere i et fuldstændigt anoxisk miljø (ingen ilt overhovedet). Fylummet blev beskrevet i 1983 af Reinhardt Kristensen.

De er en stamme af meget små dyr, der lever i sediment. Der findes nu 22 beskrevne arter i otte slægter. Derudover er der omkring 100 andre arter, som er indsamlet, men endnu ikke beskrevet. Deres størrelse varierer fra 100 µm til ca. 1 mm.

Deres levested er i mellemrummene mellem havgrus, som de sætter sig fast på. De er blandt de senest opdagede grupper af metazoer. De hæfter sig ret fast til gruset, og det forklarer, hvorfor de er forblevet uopdagede i så lang tid. Det første eksemplar blev indsamlet i 1970'erne og senere beskrevet i 1983. De findes på alle vanddybder, i forskellige sedimenttyper og på alle breddegrader. De er endnu ikke blevet fundet i fossilregistret.

Morfologi og opbygning

Loricifera er mikroskopiske, kugle- eller tøndeformede dyr, der er karakteriseret ved en hård ydre skal kaldet lorica — et hærdet, ofte segmenteret hylster, som beskytter kroppen. Kroppen kan opdeles i flere regioner:

  • Introvert: en forreste, indtrækkelig del udstyret med rækker af små pigge (ofte kaldet scalids), som bruges til at fæste sig og bevæge sig i sedimentet.
  • Hals/krave: overgangsregion mellem introvert og thorax.
  • Thorax og abdomen: bageste kropsafsnit, indkapslet i loricaen; indvendigt findes fordøjelseskanal, kønsorganer og muskler.

Overfladen og loricaens struktur varierer betydeligt mellem arter og bruges ofte til artsbestemmelse. På grund af deres lille størrelse kræves elektronmikroskopi eller kraftig lysmikroskopi for at studere fine detaljer.

Levevis og økologi

Loricifera tilhører meiofaunaen — små dyr, der lever i mellemrummene mellem sand- og gruspunkter i havbunden. De ernærer sig formentlig af bakterier, mikroalger og organisk materiale i sedimentet, men detaljer om fødetildeling og økologiske interaktioner er stadig under undersøgelse.

De fleste arter lever i marine sedimenter fra lavt vand til dybhavet. Nogle arter sidder fast på enkeltkorn af grus eller skjuler sig mellem sandkorn, hvor deres lille størrelse og lorica beskytter dem mod slid og rovdyr.

Reproduktion og livscyklus

Loricifera har komplekse livscyklusser med flere larvestadier, og de fleste arter er gonokoristiske (med adskilte køn). Æg udvikles til larver, som gennemgår metamorfose til voksne. Der er variation i udviklingsstrategier mellem arter, og detaljer om mange arters præcise udvikling er endnu ikke fuldt kortlagte på grund af deres små størrelse og vanskelige opdræt i laboratoriet.

Anoxiske populationer og metabolisme

I nogle hypersaline, permanent anoxiske bassiner i havet er der fundet Loricifera, og forskere har rapporteret, at disse individer tilsyneladende gennemfører hele deres livscyklus i iltfri forhold. Undersøgelser har vist, at dyr fra disse miljøer kan mangle almindelige ilt-afhængige mitokondrier og i stedet indeholde organeller, der ligner hydrogenosomer eller andre anaerobe energiformende organeller — et tegn på tilpasning til ekstremt lavt eller intet ilt.

Fundet af anoxiske loriciferaner var banebrydende, fordi det udfordrede antagelsen om, at komplekse flercellede dyr nødvendigvis behøver ilt for at gennemføre hele deres livscyklus. Samtidig er fortolkningen af disse data genstand for fortsat debat og kræver yderligere undersøgelser for at bekræfte metaboliske mekanismer og eksistens i naturen under lange tidsperioder.

Systematik og slægtskab

Loricifera placeres i den brede gruppe Ecdysozoa sammen med blandt andre borstorme af gruppen Priapulida og Kinorhyncha; de deler træk som kutikelskifte (moulting) og en introvert med scalids. Den præcise fylogenetiske placering inden for Ecdysozoa har været diskuteret, men fylogenetiske studier forbinder dem ofte med andre skalidoforer.

Forskning, betydning og fremtidige spørgsmål

  • Opdagelsen af loriciferaner i anoxiske miljøer har vækket stor forskningsinteresse omkring grænserne for liv uden ilt og evolutionære tilpasninger.
  • Mange arter er endnu ikke beskrevet, så biodiversiteten i fylet er sandsynligvis betydeligt større, end de nuværende tal antyder.
  • Der er et behov for flere laboratorieopdræt, molekylære analyser og detaljerede økologiske studier for at afklare deres fysiologi, reproduktion og økologiske rolle i sedimentøkosystemer.

Betydning: Loricifera er en små, men vigtig del af havets meiofauna og fungerer som modelgruppe for at forstå liv i ekstreme miljøer, evolution af mikroskopiske flercellede dyr og diversitet i bundsamfund.